Bogholder med blik for data og udvikling
Vil du arbejde med økonomi i en stærk interesseorganisation, der kæmper for et rigt lystfiskeri i en rig natur?
Danmarks Sportsfiskerforbund søger en selvstændig og struktureret bogholder til vores sekretariat i Vingsted.
Vi er en landsdækkende interesseorganisation for sports- og lystfiskere, der arbejder for sunde fiskebestande, bedre natur og gode fiskemuligheder i hele Danmark. For at kunne gøre en forskel skal vi repræsentere flest mulige lystfiskere – og derfor arbejder vi målrettet på at styrke vores medlemsgrundlag og skabe et solidt økonomisk fundament.Det er her, du kommer ind i billedet.
Dine opgaver
Som bogholder bliver du en central del af sekretariatet. Du refererer til direktøren og arbejder tæt sammen med vores medlemsadministration og marketingkonsulent.
Dine primære opgaver vil være:
- Bogføring af finansbilag og bankafstemninger
- Fakturering samt debitor- og kreditorstyring
- Afstemninger i forbindelse med halvårsregnskab og klargøring til revisor
- Momsafregning
- Lønadministration – herunder lønkørsel og udbetaling af løn og vederlag til medarbejdere, bestyrelse, konsulenter og instruktører.
- Regnskab for vores fonds- og projektmidler
- Deltagelse i budgetlægning og budgetopfølgning sammen med direktøren
- Bidrage til udviklingen af vores datadrevne vækststrategi i samarbejde med vores marketingkonsulent – herunder skabe indsigt i økonomiske nøgletal, medlemsdata og medlemsudvikling
- Medlemsadministration, herunder kontingentopkrævning i samarbejde med medlemsadministrationen for flere af vores medlemsforeninger
- Udvikling af samspillet mellem vores administrationssystem og bogholderi
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en lignende økonomifunktion og trives med at arbejde selvstændigt og struktureret
- Er udviklings- og løsningsorienteret
- Har kendskab til økonomisystemer – gerne e-conomic
- Har god IT-forståelse og lyst til at tage nye digitale værktøjer i brug
Dine personlige egenskaber
Vi lægger vægt på, at du:
- Er en dygtig koordinator med sans for detaljen
- Har et højt serviceniveau og trives i kontakten med medlemmer og frivillige
- Er ansvarsbevidst, samarbejdsorienteret og vedholdende
- Udviser empati og respekt – og kommunikerer klart og venligt
- Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
- Er proaktiv og tager initiativ, når du ser noget, der kan forbedres
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse primo januar 2026.
Vores sekretariat ligger i Vingsted, tæt på Vingsted Hotel og Konferencecenter. Vi er en hybrid arbejdsplads, hvor medarbejdere bor spredt over landet. Derfor mødes alle fast én dag om ugen i Vingsted, mens resten af arbejdet typisk udføres hjemmefra og koordineres digitalt.Der er naturligvis også mulighed for at arbejde flere dage i sekretariatet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 16. november 2025Samtaler: Uge 47 og 48
Spørgsmål: Kontakt direktør Lars Rasmussen på tlf. 24 84 07 58
Ansøgning sendes til: lr@sportsfiskerforbundet.dk