Klinikassistent - Lemvig

apartmentLemvig Kommune placeLemvig calendar_month 

Klinikassistent til Tandplejen Nordvestjylland

Tandplejen Nordvestjylland søger snarest muligt en klinikassistent med erfaring og lyst til alsidige arbejdsopgaver. Stillingen er på fuld tid og med hovedbeskæftigelse på klinikken i Holstebro.

Tandplejen Nordvestjylland tilbyder forebyggelse og behandling af ca. 22.000 børn og unge samt 400 omsorgspatienter i Lemvig, Holstebro og Struer Kommuner.

Tandplejen er bygget op omkring tre klinikker. En klinik ved Lemtorp skolen i Lemvig, en klinik i Struer, samt en klinik i Center for Sundhed i Holstebro.

Vi søger en klinikassistent til en fast stilling med alsidige arbejdsopgaver. Udover at være dygtig ved stolen, skal du have lyst til at arbejde selvstændigt med patienter. Det en stor fordel, hvis du har stærke IT-kompetencer.

Din hovedbeskæftigelse vil være på klinikken i Holstebro, men da vi har tre klinikker og skiftende arbejdsplaner, er fleksibilitet i forhold til at arbejde på de tre klinikker nødvendig.

Vi forventer af dig, at du er initiativrig og fleksibel, at du har gode samarbejdsevner, at du er fagligt dygtig og ikke mindst, at du har lyst til at være med til at gøre en forskel i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Du skal udover assistance ved stolen have lyst til at arbejde selvstændigt med undervisning i tandbørstning på skolerne.

Egen bil nødvendig.

Der er også mulighed for at arbejde selvstændigt med patienter i omsorgstandplejen.

Til gengæld kan vi tilbyde dig spændende faglige udfordringer, deltagelse i mange former for behandlinger, tilbud om efteruddannelse samt et positivt og humørfyldt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.

Vil du vide mere:

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte TR Mette Holm Henriksen på 9663 6004 eller overtandlæge Marianne Blegvad 9663 6001.

Ansøgningsfrist:

Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest den 5. maj 2025. Der vil blive afholdt samtaler fredag den 16. maj 2025.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kørekort: B Almindelig bil

Egen bil: Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

apartmentJYDSK MILJØ RENGØRING A/SplaceLemvig
Jydsk Miljø Rengøring A/S søger en dygtig rengøringsassistent, i Lemvig. Er du grundig, stabil og klar til at indgå i et team, hvor samarbejde og fleksibilitet er en del af hverdagen? Så er det dig, vi søger! Hos Jydsk Miljø Rengøring A/S sætter...
apartmentBurger King NSPplaceHolstebro, 28 km fra Lemvig
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...
apartmentLemvig KommuneplaceLemvig
Du er velkommen til at kontakte leder Ulla Thomsen på 96631850 eller mail ulla.thomsen@lemvig.dk for yderligere information om stillingen. Ansøgningsfrist Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest Torsdag d. 15.maj kl...