Madhåndværker søges til kantinerne på Guldborgsund kommunes rådhus og jobcenter

apartmentGuldborgsund Kommune placeNykøbing Falster calendar_month 

Er du en faglig stærk madhåndværker, som brænder for udvikling og den grønne omstilling?

Vi søger endnu en dygtig medarbejder til vores kantiner 37 timer/uge, som i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer, vil være med til at udvikle kantinerne yderligere. Vi arbejder med en økologisk og bæredygtig produktion, hvor vi sparrer meget med hinanden for at få det bedste ud af de enkelte råvarer, så vi fortsat kan bibeholde vores sølvmærke i økologi.

Vi leder efter dig, der er kreativ og dygtig til dit fag, har en positiv smittende energi og som bliver motiveret af at give vores gæster en god madoplevelse

Kantinerne varetager dagligt produktionen af buffet til ca. 220 brugere og har derudover årligt en servicering af ca. 2500 møder, der byder på alt fra kaffe og kage, kurser til større receptioner mm.

Du vil blive en del af et team, som består af yderligere 6 engagerede kollegaer, der løfter i flok for at nå vores fælles mål.

Vi arbejder i rotation, så alle dine kompetencer kommer i spil, både på det varme, salaten, det kolde, møder mv.

Kantinerne er en del af driften under Økonomi & Ejendomme, hvor vi har fokus på tillid, anerkendelse og troværdighed, som vi sammen skaber gennem god kommunikation og inddragelse. Vi forventer, du er god til at samarbejde, er fleksibel og god til at skabe relationer, så vi altid leverer gode løsninger i forhold til kantinens kerneopgave.

Vi kan tilbyde følgende arbejdsopgaver:

  • Produktion af den daglige mad
  • Rotationsordning mellem køkkenets forskellige funktioner
  • Egenkontrol, varebestilling og rengøring
  • Menuplanlægning
  • Samarbejde og arbejdsfællesskaber på tværs i organisationen

Vi forventer at du:

  • Har en relevant køkkenfaglig uddannelse
  • Er kreativ/innovativ, serviceminded og dynamisk
  • Kan arbejde selvstændigt og indgå i arbejdsfællesskaber på tværs i organisationen
  • At du bidrager aktivt til ”de rigtige løsninger” ud fra brugerens behov
  • Er kommunikativ stærk, og formår at have en dialogbaseret tilgang i forhold til løsning af opgaverne
  • Er fleksibel i den daglige opgaveløsning
  • Er god til at prioritere arbejdsopgaver ved travlhed
  • Har B-kørekort

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende job i vores produktionskøkken hvor der er fokus udvikling, bæredygtighed og selvstændighed
  • En alsidig hverdag
  • En arbejdsplads, hvor du får ansvar og mulighed for indflydelse
  • Arbejdstiden er mandag til torsdag fra 7:00 til 15:00 og fredag fra 7:00 til 12:00. Der vil være få arrangementer uden for dette tidsrum.
  • Et arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer, hvor det gode kollegaskab og den positive tilgang til udfordringerne vægtes højt.

Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Mere information: Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder af kantinerne Malene Håkonsen på mobil 25181716 eller mail mhk@guldborgsund.dk.

Ansøgningsfrist: 12. april 2026. Samtaler vil afholdes løbende.

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune:

Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk

check_circleNyt tilbud

Køkkenfaglig til kantine

apartmentScandlinesplaceRødby, 32 km fra Nykøbing Falster
Hos Scandlines søger vi en dygtig og engageret gastronom, cater eller lignende til vores kantine. Her laver vi mad fra bunden – med fokus på kvalitet, smag og bæredygtighed – til vores medarbejdere. Du bliver en vigtig del af et team...
electric_boltStraks start

Senior Digital Designer

apartmentAmplifyplaceDanmark
til loftet og plads til sjov og personlige quirks.  •  En super frokostordning i vores kantine. Et arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til udvikling Hos Amplify får du et arbejdsmiljø med højt til loftet og masser af plads...
starUdvalgte

Serviceassistenter

apartmentFlc Tunnel Group North I/SplaceRødby, 32 km fra Nykøbing Falster
og tømning af askebægre.  •  Assistere i kantinerne.  •  Hjælp til samling af møbler.  •  Sidste øjebliks-assistance ved arrangementer samt hjælp til andre afdelinger.  •  Ad hoc-opgaver efter behov Vores forventninger til dig Vi søger personer, der trives...