Studentermedhjælper til Dataenheden på Rigshospitalet
Dataenheden Dataenhedens primære opgave er: At sikre en solid dataplatform der løbende udvikles og skaber det tekniske fundament for organisationens arbejde med styringsdata At levere ledelsesinformation, datamodeller og dataanalyser, der kan understøtte styring og prioritering af hospitalets ressourcer At vejlede i korrekt registreringspraksis og sikre afregning af selvbetalere Dine opgaver Sundhedsplatformen er Region Hovedstadens patientadministrative system og bliver dit primære arbejdsredskab.
Du vil hovedsageligt arbejde med opgaver relateret til registreringspraksis og afregning af patientbehandling. Derudover vil du – afhængigt af din profil og kompetencer – kunne inddrages i andre opgaver på tværs af enhedens ansvarsområder. Stillingen giver dig et solidt kendskab til den administrative registrerings- og afregningsopgave på Rigshospitalet.Flere af dine opgaver vil skulle løses i tæt samarbejde med hospitalets kliniske afdelinger, men vil også kunne involvere patientkontakt. Du får således en værdifuld indsigt i samspillet mellem administrative processer og den kliniske hverdag.
Om dig Vi søger en studentermedhjælper som: er i gang med relevant uddannelse fx sundhedsadministrativ koordinator eller en anden administrativ studieretning er god til at forstå og arbejde med data, herunder Excel er struktureret og god til at arbejde selvstændigt kan levere høj faglig kvalitet til tiden er god til at samarbejde med andre og skabe gode relationer.
er åben, udadvendt og serviceminded Om Økonomi- og Planlægningsafdelingen Stillingen er placeret i Dataenheden, som sammen med Budgetenheden, Planlægningsenheden og Forskerstøtte udgør Økonomi- og Planlægningsafdelingen på Rigshospitalet. Vi er en del af den centrale administration og løser opgaver tæt på direktionen og i et tæt samarbejde med centre, afdelinger samt andre administrative stabe på hospitalet og i Region Hovedstaden.
Dataenheden består af 11 medarbejdere med flere forskellige faglige profiler. Vi er en erfaren og engageret gruppe, som begejstres af spændende faglige diskussioner. Vi har en uformel og ambitiøs samarbejdsform med plads til forskellighed og lægger vægt på en kultur, der fremmer samarbejde og videndeling.
Vi er endvidere en arbejdsplads, hvor det sociale sammenhold og den gode tone vægtes højt. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi har fokus på, at der skal være gode rammer for et fleksibelt og bæredygtigt arbejdsliv og hvor tillid, helhedssyn og professionalisme er bærende værdier.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er en studenterstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer. Du bliver ansat efter gældende overenskomst. Dit arbejdssted bliver Rigshospitalet med adresse på Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.
Kontakt og ansøgning Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne Lund Falsig på tlf. 21576668, Anette Hillingsæther på tlf. 24781017 eller Majken Leegaard på tlf. 24459862. Du kan finde generelle information om Rigshospitalet som arbejdsplads på www.rigshospitalet.dk Din henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.
Ansøgningsfristen er den 1. september 2024. Der afholdes samtaler den 4. og 5. september. Fakta Jobtype Studentermedhjælper Arbejdssted Rigshospitalet - Blegdamsvej Arbejdstid 10 timer Jobnummer 263640 Ansøgningsfrist 01-09-2025 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Majken Maul Leegaard [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at redde liv og øge livskvalitet.
Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet. På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme.
Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner. Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? Fakta På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.