Social- og sundhedsassistent søges til almen lægepraksis i Nyborg

apartmentLægerne Nyenstad I/S placeNyborg calendar_month 

Vi udvider vores praksisteam med endnu en social- og sundhedsassistent fra 5. januar 2026. Er det dig?

Om jobbet

Du ansættes 30-35 timer om ugen.

Vi er medlem af PLA og tilbyder løn ifølge ”Overenskomst for Klinikpersonale”, §3, stk. 3.

Du skal især arbejde med ekg-optagelser, urin- og blodprøver, vaccination, øreskyl, døgnblodtryksmålinger og fjerne sting. Det er en fordel, hvis du har arbejdet i en praksis før, men det er ikke et krav, da vi lærer dig det nødvendige. Du får ansvar for andre opgaver med tiden alt efter dine ønsker og kompetencer og vores behov.

En del af jobbet er ligeledes små sekretæropgaver fx hvis en af sekretærerne er væk på kursus eller ferie. I så fald er dette planlagt og passet ind i dit skema.

Vi værdsætter ansatte, der tager stort ansvar for deres opgaver og formår at strukturere arbejdsgangene og prioritere i travle perioder og som tager initiativ, men omvendt kender sine begrænsninger og spørger om råd, når det er nødvendigt. Det er ligeledes et krav, at du formår at være mødestabil.

Du møder vidt forskellige patienter, så du skal ligeledes være serviceminded, tolerant og fokusere på løsningerne, ikke problemerne. Og så er det vigtigt, du også ser det som din opgave at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Det kommer nemlig ikke af sig selv.

Om Lægerne Nyenstad

Vi ligger centralt i Nyborg tæt på både motorvej og banegård.

Vi er fire læger, tre sygeplejersker, en social- og sundhedsassistent og to lægesekretærer. Vores ansatte har været her i mange år og står bag et veldrevet lægehus med et godt arbejdsmiljø og en uformel, humoristisk omgangstone på tværs af alle ansatte.

Ansøgning, CV og evt. personlig anbefaling e-mailes til: a-lassen@dadlnet.dk. Ansøgningsfrist den 16. november 2025. Samtaler holdes i ugen efter.

Har du spørgsmål kan du ringe på tlf.nr.: 6531 1158 ml. 10:00-13:00.

Med venlig hilsen

Lægerne Nyenstad
Nyenstad 31B

5800 Nyborg

apartmentNyborg KommuneplaceNyborg
Ledige stillinger Jobagent Log påMin profilMin profil Elever søges til Grundforløb 2 – EUX samt ordinær social- og sundhedsassistent Nyborg Kommune søger grundforløbselever målrettet EUX samt...
apartmentAssens KommuneplaceVissenbjerg, 42 km fra Nyborg
Social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper til dag- og aftenvagt på Plejehjemmet Bo-enheden Kildebakken Kære Social- og sundhedsassistent og Social- og sundhedshjælper, vil du være med til at skabe et hjem, hvor ældre ikke blot bor...
apartmentRegion SyddanmarkplaceSvendborg, 30 km fra Nyborg
Er du en dygtig social- og sundhedsassistent med stærke pædagogiske kompetencer? Så har vi brug for dig Har du lyst til at være en del af to meget spændende specialer, hvor vi arbejder med at yde den bedste pleje til vores patienter, og hvor du kan...