Skab tryghed fra dag ét – engagerede pædagoger søges til nyanbragt søskendeflok - Fuglebjerg

apartmentHjortholm Kostskole placeFuglebjerg calendar_month 

Som pædagog bliver du en fast og tryg voksen for tre nyanbragte børn 6 til 11 år, der skal bo på Hjortholm. Du skal indgå i et nyt lille og tæt team, hvor relationelt arbejde og kontinuitet er i centrum. Det er derfor vigtigt at du er stabil og fagligt er drevet af, at skabe en genkendelig og omsorgsfuld hverdag med faste rutiner og roligt tempo.

Organisationen

Hjortholm er et børne-og unge hjem med internt specialundervisningstilbud, placeret i Fuglebjerg mellem Næstved og Slagelse. Vi tager udgangspunkt i børnenes og familiernes potentialer, at alle gør deres bedste og at alle kan lære. Det pædagogiske arbejde tager afsæt i en afstemt og anerkendende tilgang med Low Arousal som metode.

Pædagoger, lærere og ledelse samarbejder, sparrer og lærer sammen i et fællesskabsorienteret miljø præget af tillid, ansvar og højt til loftet.

Opgaven

Du er med til at sikre, at søskende kan blive sammen ved anbringelse og bevare kontakten trods utrygge familiesituationer. Du arbejder for at styrke samspillet mellem dem og skabe et trygt fællesskab, hvor børnene udvikler sig socialt, følelsesmæssigt og fagligt.

Målet er, at de tilegner sig strategier og kompetencer, der giver dem bedst mulige forudsætninger for et selvstændigt liv med mindst mulig støtte.

Du er med til at skabe en hverdag præget af struktur, genkendelighed, omsorg og nærvær – med særlig fokus på børnenes trivsel, udvikling og relationskompetencer, både individuelt og i søskendedynamikken.

Du bidrager med ro, overblik og følelsesmæssig robusthed, og du guider børnene i deres følelsesudtryk og reaktioner. Samtidig støtter du dem i at genopdage, fastholde og udvikle relationen til hinanden og til deres familiære ophav.

Du er et godt match ved:

  • At være uddannet pædagog, eller have relevant målgruppeerfaring
  • Du får energi af de små og store oplevelser med udsatte børn & unge, du er stabil og kan arbejde i team samt selvstændigt.
  • Gerne at ville kombinere arbejdet med vores børn og familieindsatser
  • På en omsorgsfuld måde være vedholdende voksen, der ikke giver op heller ikke når det er svært.
  • At være inititiativrig og nærværende.
  • En medspillende kollega, der tør sætte sin faglighed i spil både i teamet og på Det Hele Hjortholm

Stillingen indeholder skiftende arbejdstider samt weekendarbejde, hver anden weekend. Der må påregnes arbejde søn-og helligdage. Arbejdstiden er enten døgn eller 08.00-21.30 vagter, samt teammødeindkald fra 08.30-13.00 hver anden uge.

Løn og ansættelsesvilkår ift. gældende overenskomst med SL. For yderligere informationer kontakt forstander Michella Rasmussen 3010705. Ansøgningen sendes elektronisk til biko@hjortholm.nu

Samtaler holdes løbende og de 3 ledige stillinger i det nye team besættes når rette kandidater haves. Med opstart så hurtigt som muligt.

apartmentNæstved KommuneplaceFuglebjerg
har deres skoletilbud i vores egne niveau 1. I alle vores klasser er der et tæt samarbejde imellem de voksne, da der i mange lektioner er to lærerordning i hver klasse. Du bliver ansat som pædagog på Vesterlandsskolen, hvor du i dette skoleår bliver pædagog...
placeSlagelse, 16 km fra Fuglebjerg
Grib chancen! Vi opjusterer nu vores i forvejen høje andel af pædagoger. Derfor søger vi en uddannet pædagog til vores vuggestue. Stillingen kan tilpasses dit ønske til timer mellem 30-35 timer ugentligt og du skal starte d. 1. december 2025...
apartmentSorø SkovbørnehaveplaceSorø, 14 km fra Fuglebjerg
Er du vores nye pædagog? En af vores dygtige pædagoger går på barsel – derfor søger vi en uddannet pædagog til et barselsvikariat (34-37 timer) med tiltrædelse snarest. Hvem er vi? Sorø Skovbørnehave er en lille, naturbåren børnehave...