2 sygeplejersker søges til faste stillinger i Afsnit for Kvindesygdomme, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Vi søger derfor 2 friske og engagerede sygeplejersker til vores afsnit for Kvindesygdomme. Nye kollegaer som ønsker at være en del af et solidt og dygtigt team, som sætter faglighed og udvikling af gynækologien højt. Det er 2 faste stillinger på 37 timer ugentlig, eller efter aftale - tiltrædelse pr.01.06.26. Stillingerne er kombinations stilling som sygeplejerske i henholdsvis vores sengeafsnit og i vores Gynækologiske ambulatorium i Kvindesygdomme.
Afsnit for Kvindesygdomme er et 5-døgnsafsnit., dvs. vi har lukket i weekender og helligdage. Vi har både obstetrik og gynækologi som speciale. I det obstetriske speciale har vi et tværfagligt team bestående af sonografer (Sygeplejersker og jordemødre) og læger, som varetager den ambulante drift.
Inden for Gynækologi har vi en stor ambulant virksomhed med subspecialerne: almengynækologi, urogynækologi og tidlig graviditet. I det gynækologiske sengeafsnit har vi operationspatienter til indlæggelse, medicinske aborter, patienter med hyperemesis og patienter fra FAM, som kræver indlæggelse i vores sengeafsnit.
Vi er normeret til 4 senge, derfor arbejder man også alene i vagterne, men med tæt samarbejde med de nærliggende afdelinger, neonatal- og barselsafsnittet og fødegangen. Derudover har vi et sygeplejedrevet kontinensambulatorie i henholdsvis Aabenraa og Sønderborg.
På de gynækologiske ambulatoriestuer arbejder vi i teams, hvorved tværfagligheden er i stort fokus. Vi arbejder med minimal invasiv kirurgi – kikkertundersøgelse, fjernelse af fortykket slimhinde, keglesnit og udskrabning af restvæv/abort. Der arbejdes tæt sammen med de andre afdelinger i familiehuset, hvor man hjælper hinanden, der hvor behovet er.
Siden juni 2024 har vi modtaget vores akutte gynækologiske patienter i egen afdeling, i det omfang ressourcerne er til det - ellers møder den akutte patient i FAM. Dine arbejdsopgaver i sengeafsnittet og i de ambulante undersøgelsesstuer i Kvindesygdomme er: Modtage, pleje og observere patienten præ- og postoperativt Støtte patienten i forbindelse med undersøgelse og behandling Klargøre patienten til operation.
Assistere lægen på stuen under undersøgelsen, og sikre korrekt håndtering af diverse diagnose materialer. Vejlede og informere patienten omkring behandling og undersøgelse eller kirurgiske indgreb Rådgive og undervise patienten om konkrete sundhedsmæssige forhold samt henvise til relevante hjælpeinstanser Varetage den komplekse sygepleje i forhold til patienter med patologiske diagnoser.
Opnå kendskab til urogynækologien og behandlingstilbud inden for specialet. Aktivt arbejde med egen udvikling, samt afdelingens udvikling både monofagligt og tværfagligt. Modtage den akutte gynækologiske patient. Vi tilbyder: Oplæring i det gynækologiske speciale.
En arbejdsplads med høj faglighed og respekt for hinanden. Stor tværfaglighed. Faglig udvikling er i højsædet. Erfarne og fleksible kollegaer, som er engagerede i deres arbejde og det gode arbejdsmiljø. Et speciale med mange faglige udfordringer og udviklingsmuligheder God humor, og med en positiv tilgang til arbejdet Vi forventer af dig, at du: har interesse for gynækologi og obstetrik er uddannet sygeplejerske kan arbejde selvstændigt har lyst til at arbejde med ambulante såvel som indlagte patienter kan klare akutte, pressede og travle situationer kan arbejde i teams og tværfagligt at du er fleksibel deltager i afdelingens arbejde på lige fod med dine kollegaer deltager i at løfte opgaverne i afdelingen i fællesskab Vi afholder ”Åbent hus” tirsdag den 14.04.26. fra kl. 14-16.00, så har du lyst til at se vores afsnit er du velkommen til at kigge forbi!
Yderligere oplysninger: Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne Pors Christensen på tlf.: 29134730 eller pr. mail anne.pors.christensen@rsyd.dk Ansøgningsfristen er onsdag den 22.04.26. Vi glæder os til at høre fra dig. Ansættelsessamtaler finder sted mandag den 27.04.26. Sygehus Sønderjylland er ét somatisk og psykiatrisk sygehus med aktiviteter på fem adresser i Sønderjylland: På sygehuset i Aabenraa modtager vi akut syge somatiske og psykiatriske patienter, tilskadekomne, samt børn, unge, gravide og fødende.
Her varetager vi også planlagte og ambulante forløb for alle typer af patienter. På sygehuset i Sønderborg har vi primært patienter, der skal have foretaget planlagte, sammedagskirurgiske indgreb, eller som har behov for behandling og kontrol af kroniske lidelser.På sygehuset i Tønder er vi specialisede i at udrede patienter og lægge en behandlingsplan samme dag. På alle tre sygehuse tilbyder vi akuthjælp til tilskadekomne og har et bredt udbud af ambulante undersøgelser og behandlinger. I både Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa har vi lokalpsykiatriske tilbud.
DepartmentKvindesygdomme Work hours37 timer/uge WorkplaceAabenraa Contact Reference235489 Application due22-04-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print