Sygeplejerske til Psykiatrisk Modtagelse og Sengeafsnit for Intensiv behandling
Startside Ledige jobs Hele Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Gødstrup Psykiatrien Socialområdet Præhospitalet Regionsapoteket Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log påMin profilMin profil Sygeplejerske til Psykiatrisk Modtagelse og Sengeafsnit for Intensiv behandling Har du lyst til at gøre en forskel for indlagte patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i et spændende afsnit med flere funktioner?
Så er du måske én af vores nye sygeplejersker på M1 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Vi øger antallet af faste stillinger, og derfor søger vi flere nye kollegaer til faste 37-timers stillinger i dag- og aftenvagter eller dag- og nattevagter med ansættelse snarest muligt.Eksperter i psykiatriPå M1 er vi eksperter i akut psykiatri og den intensive psykiatriske patient. Vi arbejder med korte patientforløb og hurtigt flow, hvor relationen til patienten skal etableres hurtigt, bruges intensivt og afvikles i løbet af kort tid.
Hos os vil du møde alle psykiatriske patientgrupper, fra alle sociale lag og med alle former for problemstillinger. Dagene er derfor aldrig ens, hvilket giver dig rig mulighed for at arbejde med alt lige fra observation og udredning til behandling i patientforløb, som spænder fra det ukomplicerede til det meget komplekse.
Som modtage- og intensivafsnit er vi også det bedst normerede afsnit i huset og på en typisk arbejdsdag er man derfor ikke kontaktperson for mere end 2-3 patienter. Vi klæder dig på til et job med spændende udfordringerJobbet som sygeplejerske på M1 er fyldt med spændende udfordringer, og det sørger vi selvfølgelig for, at du er rustet til at springe ud i.
Vi har et veltilrettelagt og spændende introduktionsprogram med mentorordning, grundig oplæring, tillægsgivende kompetenceudvikling og deltagelse i relevante kurser.Der er mulighed for at blive ansvarshavende sygeplejerske, hvor du får medindflydelse på afsnittets, såvel som husets, drift (funktionen er tillægsgivende med 9500kr og op til 18000kr årligt, efter 2 års anciennitet).
Vi tilbyder:- Onboardingprogram med udviklings- og trivselssamtaler med leder- Struktureret individuelt introduktionsprogram med kompetencemappe, hvor du er uden for normeringen, som minimum den første måned.- Mentorordning med erfaren kollega- Supervision hver måned- Kommunikativ deeskalering og konflikthåndteringskursus- Psykiatri-relevante kurser som eksempelvis psykopatologi, NADA, EPJ dokumentationskursus Gode kollegaer gør forskellenDer er et solidt sammenhold på afsnittet, hvor vi hjælper hinanden.
Du bliver en del af et sammenspillet team bestående af dygtige, engagerede og yderst hjælpsomme kollegaer, der tager deres arbejde seriøst.Vi gør en dyd ud af at skabe et godt arbejdsmiljø på afsnittet, hvor humor er værdsat og humøret er højt.Fleksibel vagtplanVi benytter MIN TID/MIN PLAN for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Der er mulighed for at vælge mellem at arbejde 8-timers vagter hver 2. weekend eller 12-timers vagter med fri hver 3.arbejdsweekend. Vil du vide mere? Har du lyst til at vide mere, eller ønsker du at besøge os og evt.
følges med en erfaren sygeplejerske i en vagt, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jesper Sørensen på tlf. 7847 4133 eller på mail: jesso3@rm.dk. Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send en ansøgning via linket med dokumentation for uddannelse, autorisation samt CV.
Ansættelse: snarest muligtAnsøgningsfrist: 28/9 2025Ansættelsessamtaler: løbende I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesidenStillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Ansøg Del i dit netværk Frist: Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske Tiltrædelse: 01-11-2025 Arbejdssted: Psykiatrien Afdeling: RP Midt M1 Sengeafsnit for Intensiv behandling og Obs. Lokation: Søndersøparken 1, 8800, Viborg, Denmark Beskæftigelsestype: Fast Arbejdstid: Varierende arbejdstider Primær kontaktperson: Jesper Sørensen Oversygeplejerske Telefon (Primær kontakt): 78474133 Kontaktinfo Regionshuset Viborg Skottenborg 26, 8800 Viborg Postboks 21 Tlf: 7841 0000 Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk www.rm.dk Andet info Webtilgængelighedserklæring Cookies Privatlivspolitik Genveje Jobagent Hjælpecenter www.rm.dk Powered by Emply