Børnehuset Tornby søger 2 pædagogmedhjælpere - Hirtshals

apartmentHjørring Kommune placeHirtshals calendar_month 

Børnehuset Tornby søger 2 pædagogmedhjælpere på henholdsvis 30 og 37 timer.

Vægter du/I en aktiv hverdag, leg og udeliv som skaber trivsel, udvikling og læring for børnene i et naturskønt område med et væld af muligheder?
Samt kan skabe omsorg og ro ved at være en tryg base når der pustes ud imellem oplevelserne?
Så er du/I måske vores kommende pædagogmedhjælpere!

Vi søger 2 pædagogmedhjælpere til faste stillinger på henholdsvis 30 og 37 timer, som brænder for arbejdet med børn i alderen 0-6 år. Med opstart den 1.8.2025

Hvem er vi?:
Børnehuset Tornby er en del af dagtilbudsområde NordVest og består af en vuggestue- og en børnehaveafdeling. Vi samarbejder på tværs af huset og skaber rammer for børn kan spejle sig i forskellige fællesskaber og relationer.

Vi ligger centralt i Tornby – tæt på skole, hal, tog, strand og skov – vores placering giver os unikke muligheder for udeliv og bevægelse i naturskønne omgivelser. Læs mere om os her: https://boernehuset-tornby.aula.dk/vores-boernehus/om-os

Vi arbejder med:

  • Vores fælles læreplan og årshjul, som danner rammen om vores pædagogiske arbejde
  • Fri for Mobberi – vi arbejder aktivt med børns sociale udvikling og trygge fællesskaber
  • DGI-certificering - bevægelse og kropslig dannelse
  • Sangglad Mini- certificering i vuggestuen og Sistema i børnehaven, hvor musik er en integreret del af hverdagen
  • Hele personalegruppen er i øjeblikket i gang med ICDP-uddannelsen

Vi søger pædagogmedhjælpere, der:

  • Møder børn og voksne med omsorg, varme, nysgerrighed og glimt i øjet
  • Er idérige, initiativrige og gode til at skabe inspirerende aktiviteter
  • Aktivt indgår i børns lege samt inspirerer og bidrager til børns udvidelse af deres leg
  • Er gode til at skabe relationer til både børn, forældre, kollegaer og har en respektfuld og anerkendende tilgang
  • Er glade for at være ude i al slags vejr og igangsætter aktiviteter som værksted, bålhygge og leg i naturen
  • Er fleksible, mødestabile og kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag
  • Er hjælpsomme og tager medansvar for husets fælles opgaver og praktiske gøremål
  • Ser muligheder fremfor begrænsninger og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder:

  • En hverdag sammen med nysgerrige og fantastiske børn
  • Et hus fyldt med engagerede kollegaer og faglig leder, som brænder for arbejdet med børnene og faglig udvikling
  • Et børnehus med fokus på anerkendelse og ressourcer, hvor fællesskab og samarbejde er nøgleord – vi hjælper hinanden og står sammen om vores kerneopgave
  • En forældregruppe og lokalsamfund, som bakker aktivt op om børnehusets virke

I Børnehuset Tornby tror vi på, at et godt børneliv starter med engagerede voksne. Som vores nye pædagogmedhjælpere bliver du/I en vigtig del af et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på børns trivsel og udvikling, samt faglighed og arbejdsglæde – og hvor vi sammen tager ansvar for at udvikle kvaliteten i vores pædagogiske arbejde.

Vi glæder os til at høre fra dig/ jer – og til at læse, hvorfor du/I brænder for at arbejde i Børnehuset Tornby.

Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Evelina Samuel på tlf.: 41936985.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.

Ansøgningsfrist den 24/5-25.

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

electric_boltStraks start

Pædagogmedhjælper til Sindal Skole

apartmentHjørring KommuneplaceSindal, 20 km fra Hirtshals
Pædagogmedhjælper til Sindal SFO – Vil du være med til at skabe den bedste hverdag for børnene? Her er chancen for at blive en del af et stærkt fællesskab i Sindal SFO! Vi søger en energisk og nærværende pædagogmedhjælper, der brænder for at skabe...
apartmentBrønderslev KommuneplaceBrønderslev, 35 km fra Hirtshals
Bliv en del af vores skønne vuggestue! Er du klar til at gøre en forskel i børns liv hver dag? Vi søger en passioneret pædagogmedhjælper, der vil være med til at skabe en tryg og udviklende hverdag for vores små ænder. Om os: Vi er en lille...
apartmentHjørring KommuneplaceHjørring, 14 km fra Hirtshals
for det pædagogiske, da stillingen er sammensat som halv køkkenassistent og halv pædagogmedhjælper. I Eventyrhuset har vi 60 børn, der skal spise frokost sammen hver dag. Du skal kunne rumme glade og livlige børn, og det er vigtigt at du er positiv og imødekommende...