Psykolog til Familiebehandlingen

apartmentBørn og Unge placeSkanderborg calendar_month 

Vi søger en psykologfaglig kollega 30 timer pr. uge til en fast stilling med besættelse 11. august 2025.

Du skal varetage et bredt behandlingsområde dækkende børne- og ungdomspsykiatriske problemstillinger og børn og unge med forskellige traumetilstande, herunder udviklingstraumer.

Om Familiebehandlingen

Familiehuset i Skanderborg Kommune er et dagbehandlingstilbud til familier med børn og unge op til 18 år, som har særligt behov for hjælp. Henvisning til Familiehuset sker via Kommunens Familierådgivning. Familiehusets personale består af 16 ansatte, både mænd og kvinder i forskellige aldre.
Personalet har en bred socialfaglig grunduddannelse, som pædagog, socialrådgiver, lærer eller psykolog med erfaring fra børne- og familieområdet, herunder terapeutisk efteruddannelse og specialviden, som tilsammen giver en bred vifte af tilbud til familierne.

Vi arbejder med metoden FIT (Feedback Informed Treatment) og metoden Signs Of Safety. Vi er optaget af Neurosekventiel metode og tænkning (NMT Bruce Perry). Vi benytter SOFUS SOCIAL til dokumentation af vores arbejde.

Familiebehandlingen hører til under Myndighed og Foranstaltning, hvor en naturlig del af vores arbejde er at inddrage børnene, de unge og deres forældre, for at fremme samarbejde og de gode løsninger. Vi samarbejder med dagtilbud, skole, fritidsliv og andre aktører for at supplere de eksisterende indsatser og understøtte, at børn og unge oplever at være en del af meningsfulde fællesskaber.

Om stillingen

Vi er primært på udkig efter en psykolog, som har erfaring med at behandle børn og unge med psykiatriske problemstillinger, særligt autisme og ADHD med komorbide tilstande (angst, skoleværing, selvskade, spiseforstyrrelser). Vi ser også rigtig gerne, at vores kommende kollega har erfaring med behandling af reguleringsvanskeligheder, samspils- og tilknytningsvanskeligheder og traumer hos mindre og mellemstore børn.

Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte:

  • Varetagelse af behandlingsforløb for børn/unge og deres forældre
  • Vejlednings- og samtaleforløb med forældre og/eller børn/unge.
  • Tværfagligt samarbejde med involverede samarbejdspartnere, herunder særligt myndighedsrådgivere, skoler, daginstitutioner.

Din kompetence- og personprofil

Vi forventer, at du:

  • er autoriseret og har flere års erfaring med vejledning og behandling af børn- og unge
  • metodisk stærk med relevante efteruddannelser
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde i kommunalt regi
  • er tillidsvækkende
  • har lyst og evner til at udvikle den faglige kvalitet på området
Vi tilbyder
  • Et spændende job med alsidige opgaver
  • Engagerede og kompetente kollegaer
  • En god og omsorgsfuld samarbejdskultur
  • Fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse
  • Et arbejde med høj grad af indflydelse og ansvar
  • Reflektionsrum og ekstern supervision
  • Onboardingforløb med mentor

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 30 timer pr. uge til besættelse pr. 11. august 2025. Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Leder af Familiehuset Ann Petry Mortensen 2051 5950 i følgende tidsrum: Den 9.maj kl. 09.00 – 09.45, den 27. maj kl. 14.00 – 15.00, den 3. juni kl. 14.00 – 15.00, den 11. juni kl. 10.00 – 11.00.

Ansøgning

Din motiverede ansøgning og relevante bilag skal være modtaget senest den 16. juni 2025.

Ansættelsessamtaler

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. juni 2025 (indkaldelse pr. telefon den 19.6. i tidsrummet 14.00 – 15.00).

Om Fagsekretariatet Børn og Unge

Fagsekretariatet Børn & Unge beskæftiger sig med kommunens borgere mellem 0 og 18 år. Dette dækker over alt fra skoler, dagtilbud, PPR, og sundhedstjeneste til SSP og special- og socialrådgivning. Børn og Unges opgave er, at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer.

Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet.

Velkommen til naturligt overskud.

apartmentRehabiliteringscenter for MuskelsvindplaceAarhus, 22 km fra Skanderborg
Brænder du for at gøre en forskel for børn, voksne og familier med komplekse vanskeligheder og leder du efter sted med høje faglige ambitioner og højt til loftet? RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) søger to autoriserede psykologer...
apartmentPPRplaceSkanderborg
der hele tiden motiverer mig til at udvikle mig”. Psykolog i PPR Skanderborg Om stillingen: Vi søger en psykolog til en fast stilling, gerne på fuld tid og med opstart pr. 1. august 2025. Skanderborg PPR er inddelt i 3 teams; 0-6 års team, 6-18 års team...
apartmentSilkeborg KommuneplaceSilkeborg, 28 km fra Skanderborg
Da to af vores erfarne psykologer har fået nye opgaver i Pædagogisk Praksis og Læring (PPL), søger vi to erfarne PPR-psykologer til faste stillinger på 30/37 timer, med opstart 1. august 2025. Du vil blive en del af et fagligt stærkt team...