Overlæge til interventionel iskæmi/PCI-vagt i Hjertemedicinsk afdeling B, OUH
Afdelingen varetager højtspecialiseret pleje, udredning og behandling af patienter fra Region Syddanmark og udvalgte patienter fra Region Sjælland. Derudover har afdelingen hovedfunktionsområde for patienterne fra Odense, Assens, Kerteminde og Nordfyns kommune samt regionsfunktion for de fynske patienter.
Afdelingen er organiseret med to sengeafsnit, et Kardiologisk Laboratorium med tilhørende Hjertemedicinsk Daghospital i relation hertil samt et ambulatorium bestående af flere klinikker med særlig funktion. Vi er en stor afdeling, som fortsat er i vækst – både på det kliniske og det forskningsmæssige område.
Vi arbejder sammen om at pleje, udrede og behandle patienter med eller mistænkt for at have hjertesygdom – såvel de almindelige, de sjældne, de kroniske, de højt specialiserede og de livstruende. Vi tager ansvar for patienterne på tværs af sektorer og arbejder ihærdigt med udvikling af samarbejdet med det nære sundhedsvæsen.
Vi er et meget dedikeret personale, der altid sætter patienten med hjertesygdom først og hele tiden ønsker at udvikle patientforløbene, højne patientsikkerheden og gennem fælles beslutningstagen inddrager vores patienter og deres pårørende. Arbejdsmiljø og ledelse er vigtige faktorer, når vi skal nå vores mål med høj faglighed og gode udviklingsmuligheder, og vi prioriterer også disse områder højt i hverdagen.
Vi deltager desuden i den teoretiske og kliniske undervisning af medicinske studenter ved Syddansk Universitet, ligesom vi har uddannelsesforpligtelser overfor yngre læger i KBU-stilling, introduktionsstilling og hoveduddannelsesforløb. Vi har høje ambitioner, når det gælder uddannelse af kommende kolleger.
Organisatorisk er afdelingen opdelt i tre teams (arytmi, iskæmi og strukturelt), og denne stilling er med tilknytning til iskæmiteam. Kvalifikationer og forventninger Du skal selvstændigt kunne varetage PCI-funktion og gerne have kvalifikationer til også at indgå i PCI-vagten.
Hvis du ikke har erfaring med PCI-vagt, skal du have ambitioner om at indgå i PCI-vagt, når oplæringer er forløbet tilfredsstillende for begge parter. Det er således ikke et krav, at ansøger umiddelbart kan indgå i PCI-vagt, men det vil blive vægtet positivt.
Der vil blive lagt vægt på dine faglige kvalifikationer i forhold til de øvrige ydelser, der sikrer et højt fagligt niveau for patienten med iskæmisk hjertesygdom, der vil desuden blive lagt vægt på din evne til at indgå i et teamsamarbejde.
Vores forventninger til overlæger i Hjertemedicinsk Afdeling B Du er speciallæge i internmedicin: kardiologi Du har forskningskompetencer feks. i form af erhvervet ph.d.-grad og/eller disputats Du deltager aktivt i afdelingens forsknings-, undervisnings- og udviklingsaktiviteter samt i de administrative opgaver Du formår at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt Du kan stimulere dine kollegaers udvikling både mono- og tværfagligt Du kan skabe struktur i en travl og uforudsigelig hverdag Du er fleksibel og deltager ved behov i afdelingens øvrige funktioner Du er en god kollega, som bidrager til et godt tværfagligt arbejdsmiljø Du har eller er indstillet på at opnå erfaring fra andet højt specialiseret center, gerne internationalt Du påtager dig naturligt det ledelsesansvar, som forventes af en overlæge Du vil som medlem af iskæmiteam også indgå i stuegang og ambulatoriefunktion.
Ansøgning, løn- og ansættelsesvilkår Ansøgningen skal, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens tidligere vejledning om bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger, udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelses beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.Funktions- og stillingsbeskrivelse kan fremsendes. Overlægebedømmelse vil ske på baggrund af en vurdering af dine kompetencer inden for hver af de 7 roller. Du skal udfylde skema til bedømmelse og vedhæfte din ansøgning. Findes her: Lægefaglig bedømmelse af overlæger (regionsyddanmark.dk) Ansøgningsfrist er den 9. august 2026 og der afholdes samtaler den 17.
august 2026. Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter ”Overenskomst for overlæger mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Foreningen af Speciallæger”. Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Overenskomst for overlæger mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Foreningen af Speciallæger.
Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark. Stillingen er med vagt i afdelingens PCI-vagtlag. Vagten er 7-skiftet tilkaldevagt fra bolig.
Har du spørgsmål, så ring eller skriv til Ledende overlæge Anders Junker tlf. 2944 0407 eller e-mail: anders.junker@rsyd.dk Cheflæge Mette Worsøe tlf. 2342 7185 eller e-mail: mette.worsoe@rsyd.dk OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark.
Vi varetager både behandling af borgere med fysiske og psykiske sygdomme i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder. OUH er et af landets største sygehuse og har ca.
13.000 medarbejdere. Hos os bliver du en del af fremtidens sundheds- og sygehusvæsen, hvor vi sætter patienten først og har fokus på patientforløb, høj faglighed, udvikling og trivsel. DepartmentHjertemedicinsk Afdeling B Odense Work hours37 WorkplaceOdense Contact Reference236250 Application due09-08-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print