Naturstyrelsen Vadehavet søger en medarbejder til naturpleje

apartmentNaturstyrelsen placeGram calendar_month 
Naturstyrelsen Vadehavet søger en medarbejder til naturpleje Kunne du tænke dig et job på en af Danmarks smukkeste arbejdspladser, som blandt meget andet omfatter UNESCO Verdensarv og en kommende naturnationalpark? Vil du have selvstændighed og ansvar? Hos Naturstyrelsen Vadehavet søger vi en ny medarbejder, der skal indgå i vores naturplejeteam på enheden.
Om jobbet Naturstyrelsen Vadehavet passer og plejer ca. 15.000 ha statsejede skove og andre naturområder i Sydvestjylland. Opgaverne omfatter derudover en række bekendtgørelser på Jagt- og Vildtforvaltningsområdet, og ikke mindst opgaver som følge af de historiske beslutninger i Grøn Trepart om omlægning af landbrugsarealer.
Til at indgå i enhedens naturplejeteam søger vi en dygtig medarbejder med stærke naturfaglige kompetencer. Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt være knyttet til naturpleje på enhedens mere end 3000 ha lysåbne naturarealer, hvor der gennemføres aktiv naturpleje, men også andre projekter og driftsopgaver inden for enhedens øvrige arealportefølje vil være en del af dit arbejdsfelt hos os.
Dertil kommer mulighederne for at deltage i projekter på tværs af hele Naturstyrelsen og i enhedens arealadministration - naturligvis afhængig af dine kompetencer og styrelsens behov. Du får arbejdsplads hos Naturstyrelsen Vadehavet, som holder til ved Gram i Sydvestjylland og er en af Naturstyrelsens 16 lokale enheder.
Her får du 26 herlige kolleger, som arbejder med bl.a. forvaltning af Naturstyrelsens egne arealer, bygninger, friluftsliv, naturgenopretning, skovrejsning, vildtforvaltning og arealomlægning. På enheden er vi organiseret i en funktionærgruppe, som du vil indgå i.
Den består bl.a. af skovfogeder, biologer og naturforvaltere. Dertil kommer en gruppe skovarbejdere, som udfører de konkrete praktiske opgaver på vores arealer. I jobbet kan du forvente samarbejde med medarbejdere fra forskellige faggrupper i Naturstyrelsen.
Du vil få engagerede kolleger, hvor samarbejdet er præget af gensidig tillid og respekt. Derudover kommer du til at indgå i projekter med mange forskellige af vores eksterne samarbejdspartnere. Det vil i høj grad være kommuner og interesseorganisationer, men også private lodsejere og andre borgere.
Du får dermed et selvstændigt job, hvor det forventes, at du kan fungere som Naturstyrelsens repræsentant og stå for kommunikation og samarbejde med alle typer interessenter. Vores forventning til dig er, at du er omstillingsparat, og har lyst og vilje til fortsat udvikling af dine kompetencer.

Din profil Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som f.eks. biolog, naturforvalter eller lignende og gerne med nogle års erfaring fra en sammenlignelig stilling. Konkret ser vi gerne, at du: Har solidt og konkret kendskab til gennemførelse af naturpleje af lysåben natur via forpagtnings- eller græsningsaftaler, brug af plejedisciplinens tekniske virkemidler og et indgående artskendskab – gerne erhvervet gennem ansættelse i en offentlig virksomhed, men også erfaringer fra andre typer virksomheder kan være relevant.

Har indsigt i og overblik over de væsentlige lovgivnings- og myndighedsmæssige forhold inden for natur, miljø og fysisk planlægning. Har erfaring med lodsejerkontakt og forskellige interessentgrupper, og forstår at navigere som styrelsens repræsentant blandt mangeartede interesser og er dygtig til at kommunikere og skabe gode relationer.
Har et godt samarbejdsgen, som betyder, at dine kollegaer kan regne med dig i den daglige opgaveløsning. Er en god kollega, der altid bringer den bedste version af dig selv med på arbejde. Dit arbejdssted Naturstyrelsen Vadehavet er præget af en uformel grundtone, hvor vi altid vil hinandens bedste og levere værdi til samfundet ved at forvalte vores fælles natur.

Værdier som ordentlighed og ordholdenhed er væsentlige for os. Du får Sydvestjylland som dit arbejdsområde, og din arbejdsplads vil være på enhedskontoret i Lindet Skov, Skovridervej 3, 6510 Gram. Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for Skov- og landsskabsingeniører.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Stillingen søges besat snarest. Det forventes, at du har kørekort til personbil. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås hos skovrider Bent Rasmussen, tlf.

2259 3805. Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 11. januar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4. Fakta Application due11-01-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer WorkplaceNaturstyrelsen, Vadehavet, Gram Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttp://www.nst.dk Share/Print

local_fire_departmentHaster

Chauffør - STARK Arnum Rør

apartmentArnum Rør ApSplaceGram
Vil du sikre effektiv varelevering og være del af et professionelt fællesskab, der bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres? STARK Arnum Rør søger en engageret Chauffør til at forme vores fremtid som Danmarks førende distributør af...
apartmentLidl Danmark K/SplaceKolding, 35 km fra Gram
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
electric_boltStraks start

Kirkesanger søges

placeGram
ansættelsesmyndigheder i Haderslev Domprovsti i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. Aktuelt er der lavet aftale med Gram Sogns Menighedsråd. Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger Lyder...