Dygtig pædagog eller pædagogmedhjælper til vuggestuen Luna - København
Søg jobbet
Område: PædagogikAnsøgningsfrist:
- 09.2025
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Hos os indgår du i et fagligt arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på at skabe læringsmiljøer, der tager højde for, at alle børn føler sig som aktive deltagere i fællesskabet.
Vi søger derfor en dygtig pædagog eller pædagogmedhjælper med erfaring til vores vuggestue.
Om os og jobbet
Pædagogikken i vores institution bygger grundlæggende på omsorg, tilknytning og relationer. Vi prioriterer tiden med børnene og skaber rolige rammer, hvor de mødes af omsorgsfulde voksne, der er nærværende, lydhøre og som engagerer sig i dem.Vi arbejder systematisk med læringsrum i små børnegrupper, og vi har fokus på, at alle børn bliver set og hørt hver dag.
Vi søger dig, der tager medansvar for at sætte dig ind i vores udviklingsproces og den nye viden, du vil møde der. Alt foregår i tæt samarbejde med vores pædagogiske leder, der giver vejledning og sparring i det omfang, du har behov for. Vi sparrer også med hinanden og har en kultur, hvor vi taler åbent med hinanden.
Vi arbejder ikke ud fra, hvad vi synes, men derimod altid med udgangspunkt i, hvad der forskningsmæssigt viser sig at være det bedste for børnene. Alle børn i Mælkebøtten skal have samme udbytte for læring og udvikling, uanset hvilken stue de er på.
Vi har en systematik for hverdagen, der sikrer læring fra kl. 7 til kl. 17. Vi har et tæt samarbejde på tværs af stuerne, hvor vi indgår aftaler om rutiner og det pædagogiske arbejde. Og vi overholder dem. Vi justerer vores aftaler løbende, hvor det forventes, at alle byder konstruktivt ind med idéer og løsninger.
Vi har særligt fokus på- selvhjulpenhed
- samspil og relationer
- sprog og leg
- evalueringskultur
- forældresamarbejde
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Som vores nye kollega- brænder du for at arbejde med børn i den vigtigste udviklingsperiode i deres liv
- tænker du professionelt og tager altid udgangspunkt i børnenes behov, ikke dine egne
- tager du aktivt del i det pædagogiske arbejde i de rammer, der er sat, ligesom du er med til at justere og udvikle dem
- kan du lide at indgå i et stærkt arbejdsfællesskab, der tænker på tværs af stuer
- overholder du aftaler og bidrager med konstruktive forslag til justeringer og ændringer og har altid forinden stukket fingeren i jorden
- spørger du om hjælp, når der er noget, du ikke ved
Om Luna
Vi er en lille, hyggelig vuggestue med plads til 36 børn. Vi har tre stuer: Månestuen, Solstuen og Stjernestuen. På hver stue er der 12 børn og tre voksne.
Vi bor på Reersøgade på Østerbro i stueetagen i en ældre lejlighedsejendom. Her har vi en lille og hyggelig legeplads i baggården.
AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere informationHvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Piotr Renk på 21 69 15 22.
Søg via linket senest fredag den 5. september 2025Vi afholder samtaler løbende.