Kreativ Kommunikations-/Marketingsspecialist, Content Creator eller…?

apartmentMindcore P/S placeLyngby calendar_month 

Vil du lave scroll-stoppende content til bl.a. LinkedIn og nyhedsbreve? Er du klar på at tage dagligt ejerskab for kommunikation og marketing hos et nørdet IT-konsulenthus og hjælpe os med at udbrede kendskabet til Mindcore? Så læs med her ?

Vi søger en kreativ kommunikationstype, der selv spotter den gode historie på kontoret, elsker at have fingrene i forskellige typer content og vil ruske lidt op i en støvet branche.

Stillingen er en nyoprettet fuldtids-/deltidsstilling.

Om dig:

  • Du kan (eller har lyst til at) lave scroll-stoppende content til bl.a. LinkedIn og nyhedsbreve. Det betyder, at du er klar på at sige dine idéer højt og producere dem. Det vil være LinkedIn-opslag, nyhedsbreve, blogs, video og grafik til husbehov.
  • Du ved at god digital kommunikation ikke handler om at være meget korrekt og poleret, men om at trænge igennem støjen og ramme de rigtige modtagere.
  • Når en kollega fortæller om en positiv oplevelse med en kunde, falder det dig naturligt at omsætte historien til et LinkedIn-opslag eller en email. Du griber selv telefonen og tager et billede eller en video.
  • Du behøver ikke være ekspert, men du kan bruge Canva (eller lignende), lave grafik og optage video til husbehov. Vi er et Microsoft-hus, så internt bruger vi bl.a. Teams og PowerPoint.
  • Du er typen, der trives med at være på kontoret og har lyst til at bruge tid med dine kolleger, f.eks. til vores årlige sommerfest, julefrokost og uformelle fredagsbar.
  • Du har nogle års erfaring fra en fuldtidsstilling, hvor du har lavet digitalt content. Det vigtigste er at du tør udfordre “plejer” og trives i den daglige drift af vores kommunikation og markedsføring.
  • Din uddannelse er ikke afgørende for os, det er vigtigere, at du er en kreativ formidler, der siger dine idéer højt og selv kan føre dem ud i livet.
  • Der er lavet et strategisk fundament, som du har rimelig fri leg til at omsætte til content i hverdagen.
  • Du laver alt content, herunder opslag til LinkedIn, nyhedsbreve og tekst til hjemmesiden. Vi forventer at du kan lave video og grafik til husbehov. Ikke noget fancy, bare på telefonen.
  • Senere på året står vi over for en mulig rebranding, hvor du kommer til at samarbejde med freelancere og eksterne partnere.
  • Du arbejder tæt sammen med salgsteamet og rekrutteringsteamet og skal nok øve dig i at oversætte kommunikations- og marketingsprog til noget, der giver mening for dine forretningsorienterede kolleger.

Hvad kan du forvente af livet hos Mindcore:

  • “Gud, hvor er her roligt", siger vores samarbejdspartnere ofte, når de træder ind på kontoret. Selvom vi taler sammen på tværs, vil du sjældent opleve, at folk løber på gangene eller taler urimeligt højt i telefon.
  • Dine kolleger fejrer din fødselsdag, vi sætter selv kaffekoppen i opvaskemaskinen og siger til, hvis vi tager det sidste mælk.
  • Det burde ikke være nødvendigt at sige højt, men vi ved, at du har et liv uden for kontoret, så tid til ferie og familieliv er en selvfølge.
  • Derudover skal det være både sjovt og lærerigt at gå på arbejde, så vi gør os umage for at hjælpe din personlige og faglige udvikling på vej.
  • Du behøver ikke tage en kedelig madpakke eller lunken kaffe med, for vi har både en fin kantineordning og en dejlig kaffemaskine. Og snacks.
Hvem er vi?
  • Mindcore er et nørdet og nede-på-jorden konsulenthus, der holder til på Lottenborgvej i Lyngby. Virksomheden blev stiftet i 2018 af fire partnere og som Microsoft-hus hjælper vi nogle af Danmarks største virksomheder på tværs af brancher. I dag huser vi knap 60 af Danmarks dygtigste specialister inden for Modern Workplace, Cloud, sikkerhed og IT-transformationer.
(Hvis det lyder meget komplekst, kan du tage det helt roligt – du skal nok lære det hele)
  • Du søger enten fastansættelse i en fuldtids-/deltidsstilling – eller du er freelancer og kan se dig selv i et fast partnerskab.

Hvis vi skal putte dine kompetencer ind i et lagkagediagram, ser det nogenlunde sådan ud

(Husk at det her er en ønskeliste. Du kan sagtens være den rigtige, selvom du ikke kan sætte flueben hele vejen.)

Hvad du kommer til at lave:

  • Du bliver den primære kommunikationsperson i huset, der “har den“ i dagligdagen, og fra tid til anden samarbejder du med specialiserede freelancere.
  • Mindcore er ikke et konsulenthus med smarte vendinger og hurtige quick fixes – vi går op i ordentlighed, tårnhøj faglighed og langvarige partnerskaber.

Har du spørgsmål?

Du altid velkommen til at række ud til Talent Acquisition Specialist, Malthe Buchard på 29 88 93 33 eller mb@mindcore.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Forventet opstart: Snarest muligt, men det er vigtigt for os at finde den rigtige.
Arbejdslokation: Kgs. Lyngby samt mulighed for at arbejde hjemmefra.
Arbejdsomfang: Fuldtid eller deltid.

En sidste ting: Send meget gerne en portfolio eller smagsprøve på content du har lavet (eller vil lave) med, når du sender din ansøgning

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 15 km fra Lyngby
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  12.  04.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vil du være med til at skabe fællesskab og kreative rum, hvor innovation og pædagogik er i fokus? Vi søger en kollega til 11 nybyggede...
placeKøbenhavn, 15 km fra Lyngby
Retningslinjer Blossom Er du en kreativ sjæl, som elsker at hyggesnakke over diverse krea-projekter? Vil du skabe rum for kreativitet og samtaler for kvinder i social udsathed på et værested på Vesterbro? Så bliv...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 15 km fra Lyngby
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  06.  04.2026 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Er du kreativ af natur — og meget mere end det? Vi bygger en ny klub op fra grunden på Arena Skole og Fritid...