Barselsvikar til Økonomiteamet i Center for Regional Udvikling

apartmentRegion Hovedstaden placeHillerød calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Barselsvikar til Økonomiteamet i Center for Regional Udvikling Brænder du for at skabe overblik og sikre god økonomistyring – og har du lyst til at arbejde med økonomi i krydsfeltet mellem kollektiv trafik, miljø, uddannelse og interregionalt samarbejde?
Vi søger en engageret barselsvikar til økonomiteamet i Center for Regional Udvikling, hvor du får mulighed for at bidrage i en unik periode, hvor to regioner skal forenes i en fusion. Vi søger dig som arbejder struktureret og som kan bidrage til den daglige økonomiske drift i Center for Regional Udvikling (CRU).
Du vil komme til at arbejde med budgetopfølgning, økonomisk administration og løbende understøttelse af ledelse og kolleger på tværs af centeret. Om Center for Regional Udvikling I CRU arbejder vi cirka 150 medarbejdere for at sikre rent drikkevand til regionens borgere, råstoffer til fremtidens byggerier, kollektiv transport for 40 mio.
passagerer årligt, udvikling af fremtidens mobilitetsløsninger og årlig fordeling af 13.000 gymnasieelever. Region Hovedstaden bliver i 2027 til Region Østdanmark, når vi lægges sammen med Region Sjælland. Du ansættes i Sekretariatet, som er én af CRUs tre enheder.
Sekretariatets 16 medarbejdere er fordelt på tre teams og en Sekretariatschef. Det er Sekretariatets opgave at professionalisere og udvikle CRUs økonomistyring, politiske processer og kommunikation samt sørge for it, indkøb og juridisk- og HR-rådgivning Om jobbet Du vil i det daglige arbejde indgå i et tæt samarbejde med erfarne kolleger og blive en del af et velfungerende økonomiteam.
Opgaverne løses i fællesskab, og du vil få en varieret arbejdsdag med støtte og sparring fra dine nærmeste kolleger. Dine primære opgaver vil blandt andet omfatte bogføring, omposteringer, controlling i bred forstand og herunder være kontaktperson for den løbende økonomiske support og besvarelse af ad hoc-henvendelser fra organisationen.
Derudover kan der være relaterede opgaver såsom lønopfølgning, ledelsestilsyn og opgaver inden for projektadministration. Opgaverne vil så vidt muligt blive tilpasset dine kvalifikationer og interesser. Om dig Du har styr på de grundlæggende økonomiprocesser, er analytisk anlagt og arbejder systematisk.
Du formår at formidle økonomi på en forståelig måde og trives i en rolle, hvor samarbejde og service er centrale elementer. Du har en relevant faglig og uddannelsesmæssig baggrund, som administrationsuddannelse samt brænder for at sikre kvalitet i bogføring og økonomistyring.
Du arbejder selvstændigt og struktureret, har sans for detaljen og trives med at samarbejde på tværs af organisationen. Samtidig går du op i, at budgetter og registreringer er korrekt afstemte, og du befinder dig godt i et uformelt arbejdsmiljø med plads til dialog og samarbejde og periodemæssig travlhed.
Løn- og ansættelsesvilkår Det er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. april 2026 eller efter aftale. Det er et vikariat på 10 måneder evt. med mulighed for forlængelse efter behov. Du vil i det daglige arbejde referer til teamkoordinator Annet Krogsdam Selsø.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Region Hovedstaden og for administrations- og IT-personale m.fl. Vores medarbejderpolitik bygger på værdier om tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme. Arbejdsstedet er Center for Regional Udvikling, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.

Vil du høre om stillingen, kan du kontakte teamkoordinator Annet Krogsdam Selsø på tlf. 2999 7914 eller fagkoordinator i økonomiteamet Mikkel Pedersen i på tlf. 2132 3219. Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er senest den 5. februar 2026. Fakta Jobtype Administrativ medarbejder Arbejdssted Center for Regional Udvikling Arbejdstid 37 t/u Jobnummer 266511 Ansøgningsfrist 05-02-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Annet Yael Krogsdam Selsø 2999 7914 [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet.

Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel? Fakta Koncerncentrene består af syv centre Vi arbejder med sundhed, IT, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger Vi er ca.
3.100 medarbejdere Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer derfor alle til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Vi er i koncerncentrene en del af Solsikkeprogrammet og støtter op om medarbejdere, der er brugere af solsikken.

apartmentNTI A/SplaceVærløse, 17 km fra Hillerød
Available positions All available positions Join us Denmark Sweden Norway LoginMy profileMy profile Barselsvikar til marketingteamet i Værløse Brænder du for at skrive og formidle teknisk...
apartmentRegion HovedstadenplaceGlostrup, 30 km fra Hillerød
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Barselsvikar til Sektion for Eksterne Projekter, Afdeling for klinisk Biokemi, Diagnostisk Center, Rigshospitalet Glostrup søges pr. 1. marts...
apartmentFORS A/SplaceRoskilde, 35 km fra Hillerød
Barselsvikar til Fors’ skoletjeneste Tag børnene med på miljømission! Vil du elske at stå i spidsen for en skoletjeneste, hvor du i øjenhøjde formidler bæredygtige løsninger til lokale børn og unge? Nu har du chancen for at hoppe ombord...