Faglig og energisk pædagog søges til privat daginstitution i Aalborg
Daginstitutionen Troldehulen, Aalborg opjusterer ift. minimumsnormeringerne og søger derfor en pædagog, 33 t/u pr. 1/6-26, med hjertet det rigtige sted.
Siden 2012 har vi givet børn i dagtilbudsalderen en nærværende hverdag med fokus på mad og udeliv som centrale grundsten.
Et rummeligt børnehus
I Troldehulen har vi op til 65 børn fordelt i vuggestue og børnehave. Som vores nye pædagog vil du have dit daglige virke i børnehaven, 33 t/u.
Hos os er det vigtigt, at alle voksne kender alle børn, og at alle børn kender alle voksne. Derfor skal du have lyst til at lære husets børn at kende – også de børn, du ikke arbejder mest med i din hverdag.
Vi er medlem af Grønne Spirer, og vi tilbringer hver dag meget tid udenfor. Som vores nye pædagog skal du derfor have lyst til udeaktiviteter. Fx. holder vi én gang om måneden bål-dag hvor vi laver mad over bål og spiser ude.
Vores forventninger til dig:
- Du er uddannet pædagog med speciale i dagtilbud.
- Du har erfaring med målgruppen 0-6 år.
- Du har erfaring som primærpædagog og i forældresamarbejde.
- Du har en anerkendende tilgang til arbejdet med børn, og er nærværende i dine relationer.
- Du kan selvstændigt tage initiativ til, planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter, og komme med nye, spændende idéer og perspektiver herpå.
- Du er interesseret i at arbejde med afsæt i Troldehulens værdier, målsætninger og læreplaner.
Interesseret?
Se mere om Troldehulen på www.troldehulen.nu
Som noget helt nyt holder vi åbent hus-arrangement for interesserede ansøgere torsdag d. 5/3-26 fra kl. 17.00-18.00, hvor det vil være muligt at komme og se og høre mere om Troldehulen samt hilse på kommende kollegaer. Tilmelding sendes til leder@troldehulen.nu. senest d. 27/2-26. Skriv ”tilmelding åbent hus” i emnefeltet.
Send din ansøgning og dit CV til Anette på mail job@troldehulen.nu.
Kun skriftlige henvendelser!
Ansøgningsfrist d. 18/3-26.
Ansættelse pr. 1/6-26.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.
Har du ikke hørt fra os inden uge 17 er stillingen besat til anden side.