Leder for Taktiksektionen under Videreuddannelsesafdelingen ved Hærens Sergentskole i Varde
Som specialist i militære operationer bliver du en nøgleperson i at sikre den høje kvalitet på Oversergentuddannelsen og den Militære Akademiuddannelse. Stillingen er skræddersyet til dig, der ønsker at udfordre dine egne kompetencer og tage et stort ansvar for Hærens taktiske udvikling.
Om Videreuddannelsesafdelingen Videreuddannelsesafdelingen ved Hærens Sergentskole er en underafdeling under skolechefen. Kerneopgaven for Videreuddannelsesafdelingen er videre- og efteruddannelse af mellemledere inden for ledelse, føring og uddannelse i Hæren.
Videreuddannelsesafdelingen er herunder ansvarlig for følgende: Uddannelse af oversergenter til Hæren i rammen af Oversergentuddannelsen. Videreuddannelse af mellemledere til Hæren i rammen af den Militære Akademiuddannelse. Vi har en stor kontaktflade med myndigheder inden for Hæren, ligesom vi har et tæt samarbejde med de øvrige værn og Beredskabsstyrelsen i rammen af organisationen for den Militære Akademiuddannelse.
Vi er en organisation i vækst. I løbet af 2026 udvider vi staben til 23 dedikerede medarbejdere, fordelt på militære og civile profiler. Hos os møder du et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, frie rammer og en uformel omgangstone. Vi vægter innovation højt og forventer, at du omsætter gode idéer til praksis i en hverdag, hvor vi støtter hinanden på tværs af specialer.
Vi investerer i din udvikling og er stolte af at være en arbejdsplads med høj trivsel og et stærkt kollegialt sammenhold. Om stillingen Som leder for Taktiksektionen får du det overordnede ansvar for sektionens faglige, administrative og personalemæssige ledelse.
Dine primære opgaver inkluderer: Uddannelsesansvar: Du bliver modulansvarlig for centrale fag på den Militære Akademiuddannelse (herunder Grundlæggende Taktik i Hæren og Hæren i Krig) samt modulet 'Oversergent i felten' under Oversergentuddannelsen.
Undervisning og vejledning: Du indgår aktivt i undervisningen og fungerer som vejleder og eksaminator på både moduler og afgangsprojekter. Koordination: Du sikrer sammenhæng i det taktiske område på tværs af Forsvarsakademiet og koordinerer internt på Hærens Sergentskole samt med eksterne myndigheder.
Vi tilpasser løbende opgaverne efter dine kompetencer. Du behøver ikke at mestre alt fra dag ét; vi støtter din opstart med en personlig udviklingsplan. Da vi benytter blended learning, får du stor fleksibilitet med gode muligheder for hjemme- og satellitarbejde, hvilket vi mener skaber den bedste balance og arbejdsglæde.
Om dig Du er først og fremmest kaptajn og har gennemført Føringskursus eller anden ækvivalerende uddannelse og har stor interesse og flair for taktik og uddannelse. Vi søger en leder med solid erfaring fra kamptropperne – ideelt som underafdelingschef – og et stærkt fundament inden for taktik og militære operationer.
Alternativt har du omfattende erfaring med enheds- og føringsuddannelse. Du brænder for at forme Hærens fremtidige mellemledere og evner at motivere gennem det personlige eksempel i tråd med Hærens kerneværdier. Som person er du fleksibel, kommunikerende og besidder en stærk vilje til at gøre en forskel.
Erfaring fra nationale eller internationale operationer er en fordel, men ikke et krav. Stillingen giver gode muligheder for at læse Master i Militære Studier eller anden videreuddannelse på masterniveau. Derudover forventer vi, at du finder det ganske naturligt, at du efter behov supplerer dine kompetencer med relevant faglig efteruddannelse.
Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I denne stilling er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Dit faste tjenestested vil være Varde Kaserne. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CH/VUA, Martin Grigel Vester på tlf.: +45 2523 7966 eller på mail FAK-HS-VUACH@mil.dk. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Sandra Bengtson Heede på telefon 7281 9172.
Ansøgningsfristen er den 16. februar 2026 med henblik på tiltrædelse snarest muligt herefter. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Øvrige forhold Varde Kommune tilbyder en tilflytterordning der betyder, at der tages ekstra hånd om tilflyttere til kommunen.
Der gives service og hjælp, samt mulighed for oplevelsesture for at skabe kendskab til området med henblik på bosætning. Derudover er der en partner-jobordning, hvor en partner tilbydes jobsamtale på ansøgte jobs i Varde og Esbjerg kommune. Fakta Application due16-02-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact Sandra Bengtson Heede HR-konsulent E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.fak.dk/da/ Share/Print