Vi søger auditor til dyrevelfærdsaudit indenfor mælkeproduktion
Så kan du være den person vi søger!
Om stillingen
Til vores Team indenfor Business Assurance, som udfører audits indenfor mælkeproduktion, søger vi nu en kollega med stor viden og erfaring indenfor landbrug og mælkeproduktion. Din geografiske placering er i Region Midtjylland og gerne den vestlige side af Midtjylland fx Holstebro, Herning, Ringkøbing og lignende.
Du vil primært skulle gennemføre audits hos mælkeproducenter for at sikre, at driften lever op til branchekrav, som er angivet i et kvalitetsprogram omhandlende dyrevelfærd, hygiejne, mælkekvalitet mm. Derudover, vil du blive ansvarlig for selv at planlægge de audits, som du skal udføre.Du vil få et tæt samarbejde med dine kollegaer inden for samme område – men det er vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt i din hverdag, da det meste af kommunikationen foregår via telefon og TEAMS møder. Selvom vi til dagligt er spredt rundt i Danmark, arbejder vi ud fra tilgangen: Vi er ét team og vi løfter i flok.
Din profil:
- Praktisk erfaring med landbruget med fokus på mælkeproduktion.
- Erfaring med udførelse af audits eller tilsynsarbejde er en fordel, men ikke et krav.
- Kortere eller længere videregående uddannelse indenfor landbrugsproduktion fx agronom, husdyrvidenskab, jordbrugsteknolog eller andet relateret område.
- Gode evner til at formulere viden og kommunikere på en respektfuld og behagelig måde med forskellige aktører, samarbejdspartnere og kollegaer.
- Du taler og skriver dansk flydende og kan formulere dig på engelsk.
- Kørekort til almindelig bil, Kategori B.
- Gode IT-færdigheder.
Som person er du ansvarlig, struktureret, initiativrig, udadvendt og lydhør. Det er vigtigt at du har en positiv og professionel indstilling, da stillingen kræver god kommunikation med forskellige aktører. Arbejdet kræver stort personligt ansvar og evnen til at planlægge sin tid og overholde deadlines.
SGS tilbyder et selvstændigt job i en international organisation, hvor kvalitet og integritet er nøgleord. Der er tale om en fast stilling med opstart snarest. Vi har kontorer i Hvidovre og Aalborg, men dit daglige arbejde finder sted hos mælkeproducenterne samt på dit hjemmekontor i forbindelse med planlægningen.
Hvad kan vi tilbyde i SGS?
Hos SGS kommer du til at arbejde sammen med dedikerede, kompetente og engagerede kollegaer. Vi arbejder ud fra LEAN-konceptet, hvilket betyder at vi har korte beslutningsveje og en stærk forandringsdrift i alle dele af organisationen. Udover det har vi i SGS et godt fællesskab på arbejdspladsen.Vores værdier: Respekt for den enkelte, kunden i fokus og løbende forbedring er vigtige for os. Hos SGS gør vi en forskel – SGS bidrager til en forbedret miljøsituation og et langsigtet bæredygtigt samfund.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning samt dit CV senest 8. marts. Ansættelsessamtaler vil foregå løbende og vi forbeholder os retten til at stoppe ansættelsesprocessen så snart den rigtige kandidat er fundet.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Dahlin, på telefon +45 41 30 18 73.
Vi ser frem til at høre fra dig.
SGS er en global virksomhed, og vi beskæftiger os med uafhængig kvalitetskontrol, auditering og testning. Globalt er SGS en af verdens største virksomheder inden for sit felt, og siden opstarten i 1878 er vi vokset støt til over 96.000 ansatte i omkring 140 lande med stor erfaring og ekspertise inden for blandt andet inspektion, certificering og laboratorietestning af alle produktgrupper.Se mere på www.sgs.com.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.