Full-stack Developer
Om GulogGratis
GulogGratis er en af Danmarks ældste og største markedspladser. Vi har i årevis forbundet købere og sælgere over hele landet – og vi er langt fra færdige.
Hos GulogGratis leder vi efter en Full-stack udvikler til kontoret i Danmark, som vil være en central del af vores udviklingsteam og tage aktiv del i både teknologi, produkt og forretning.
Vi er i en fase, hvor vi fokuserer benhårdt på performance, konvertering og skalering. Mindre “nice-to-have”. Mere “det der faktisk flytter forretningen”. Det betyder, at vi prioriterer løsninger, der kan mærkes i hastighed, stabilitet, brugeroplevelse - og at vi måler på effekt, ikke bare leverancer.
Om rollen
Som Full-stack udvikler hos os:
- Arbejder du med moderne teknologier på tværs af frontend, backend og infrastruktur
- Får du reel indflydelse på arkitektur og tekniske valg
- Bidrager du aktivt til produktudvikling og prioritering
- Er du med fra idé til implementering, release og måling af effekt
- Ser du hele værdikæden – fra første linje kode til brugeradfærd og forretningsresultat
Du bliver en del af et team, hvor vi forventer, at du har lyst til at tage ansvar og engagere dig i mere end “bare” opgaven. Vi sætter pris på udviklere, der stiller spørgsmål, udfordrer beslutninger og tænker i løsninger, der skaber reel værdi.
Din tekniske hverdag
Du kommer til at arbejde med:
- Udvikling af platformen i NodeJS og TypeScript
- GraphQL og REST baserede API’er
- Frontend i React, Tailwindcss, NextJS
- App udvikling i React Native og Expo
- PostgreSQL Databaser og PrismaJS ORM
- Søgemaskine optimering i ElasticSearch
- CI/CD med Github
- Infrastruktur i Google Cloud med Kubernetes og ArgoCD
- Samarbejde og opgavestyring i Jira og Confluence
- Udbygning af nye AI-løsninger i Vertex AI
Kollegaer og sparringspartner
GulogGratis består i dag af 24 kollegaer, hvoraf 12 af dem sidder i udviklingsteamet. teamet består af Udviklere, DevOps, Projektledere og en UX designer. ca. halvdelen er teamet sidder i vores kontor i Bolivia, som vi har dagligt samarbejde med på engelsk.
Det tilbyder vi- Fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde
- Pension, fritvalgskonto og sundhedsforsikring
- En hverdag med kort vej fra idé til produktion
- Mulighed for at arbejde med moderne teknologier og AI i praksis
- En del af JFM-koncernen – med styrken, stabiliteten og mulighederne fra en af Danmarks største mediegrupper.
Hos os er du ikke en brik i et stort maskineri. Du er med til at forme det!
Hvis du motiveres af at bygge løsninger, der kan mærkes – både teknisk og kommercielt- så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Kontaktperson:
Stefan Ruth
Head of Development
+45 65 45 51 45
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.