Leder til nyetableret UndervandsAnalyseCenter (UAC)

apartmentForsvaret placeFrederikshavn calendar_month 
Leder til nyetableret UndervandsAnalyseCenter (UAC) Vil du medvirke til at styrke Danmarks evne til at beskytte vores kritiske undervandsinfrastruktur? Har du mod på at opbygge, udvikle og sætte retningen for et helt nyt analysecenter? Har du erfaring med ledelse af højt specialiserede civile medarbejdere med akademisk baggrund?
Så tilbyder vi en spændende mulighed for et alsidigt job med stor indflydelse og rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Om os Søværnets Center for Dataanalyse (SCD) er placeret i Frederikshavn og er en dynamisk enhed, der leverer kritisk viden og analyse til Søværnets operative enheder og andre dele af Forsvaret.

Vores kerneopgave er at udnytte data til at optimere kampkraft og sikre danske interesser. Vi lægger vægt på høj faglighed, tværfaglig sparring og et tillidsfuldt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø. Det nyetablerede UndervandsAnalyseCenter (UAC) er et centralt delelement i Forsvarets forøgede fokus på at sikre interesser og kritisk infrastruktur under havoverfladen – et område af stigende geopolitisk betydning.

UAC's Mission:
  • Behandle, analysere og systematisere komplekse data relateret til undervandsdomænet.
  • Levere rettidig, præcis analyse til strategiske beslutningstagere og taktiske enheder.
  • Vedligeholde databaser og bidrage til udvikling af sensorer og specialiseret software.
  • Samarbejde tæt med nationale og internationale partnere.
Dit nye faglige miljø: I SCD er du i din hverdag omgivet af specialiserede kolleger i:
  • EKC (Elektronisk KrigsførelsesCenter): Ekspertise inden for det elektromagnetiske spektrum.
  • HAC (Hydroakustisk AnalyseCenter): Ekspertise i undervandstransmissioner.
  • OSE (Operativt StøtteElement): Sikrer IT- og logistikstøtte til den faglige kerne.

Om Stillingen Din Mission og de første opgaver: Som leder af et nyetableret center får du en travl og omskiftelig dagligdag, hvor du får ansvaret for at forme og udvikle UAC fra bunden.

Din rolle er definerende for centrets succes, og du vil fungere som både strategisk leder og faglig drivkraft.

Dine første og primære ansvarsområder vil omfatte: Deltagelse i arbejdsgrupper: Du skal repræsentere UAC i diverse strategiske og tekniske arbejdsgrupper – for at sikre centerets tidlige integration Opbygning og personalerekruttering: Lede rekrutteringen af de specialiserede medarbejdere til UAC.

Strategisk ledelse: Etablering af UAC's organisatoriske struktur, interne processer og langsigtede strategiske retning.

Faglig kvalitetssikring: Sikre, at UAC’s analyser og databehandling lever op til de højeste standarder og er direkte anvendelige i den operative kommandokæde.
Internt/eksternt samarbejde: Etablere og vedligeholde stærke samarbejdsrelationer med Søværnets øvrige enheder, den resterende del af Forsvaret og internationale partnere.
Om dig Du er Orlogskaptajn (M331) som har gennemført Master i Militære Studier (MMS) eller ækvivalerende uddannelse.
Du har en stærk faglig baggrund kombineret med dokumenteret ledelseserfaring, som gør dig i stand til initiativrigt at navigere i et komplekst miljø.
Alternativt er du erfaren kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS.
I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du har dokumenteret ledelseserfaring, herunder særligt erfaring med at lede og motivere civile, højt specialiserede medarbejdere/akademikere.
Erfaring med det maritime/undervandsdomæne er en stor fordel.

Kendskab til dataanalyse, modellering, systematisering af data er en klar fordel, men ikke et krav.

Dine personlige kompetencer: Du har en inkluderende ledelsesstil, der er synlig, motiverende og skaber trivsel og engagement i teamet.

Du er struktureret og formår at omsætte komplekse strategiske mål til konkrete operative handlinger.
Du har gode kommunikationsevner og kan begå dig sikkert på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt.
Du er robust, initiativrig og trives i en dynamisk hverdag med mange sideløbende projekter.
Ansættelsesvilkår Bemærk stillingen er slået op både militært og civilt.
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen, som du til enhver tid er forpligtet til at kunne opfylde.
Dit daglige arbejdssted er i Frederikshavn.

Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SCD på telefon 7285 4701 Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Hélène Mogensen de Monléon på telefon 4012 4886.

Ansøgningsfristen er den 28.
april 2026. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Søværnskommandoen Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Operations- og Planlægningsdivisionen, samt et Ledelsessekretariat.
Derudover er Søværnets Center for Dataanalyse og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.

Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning Fakta Application due28-04-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeLedelseMilitære stillingerCivile stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact Helene Marie Mogensen de Monléon HR-Konsulent E-mail Birgit Jepsen HR-konsulent E-mail 32665811 E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/soevaernet/ Share/Print

apartmentHabitusplaceSindal, 20 km fra Frederikshavn
Vi udvider ledelsen og er på udkig efter endnu en daglig leder til at støtte op om den komplekse pædagogiske opgave ved HabitusHuset Børsholt. Som daglig leder er du en rolig støtte og samarbejdspartner for dine medarbejdere i de mange opgaver...
apartmentIT MindsplaceDanmark
ER DU VORES NYE JURA & ADMIN DELTIDSMEDARBEJDER? Vi leder efter en deltids studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem jura, HR processer og teknologi. Du er nysgerrig på, hvordan man kan gøre administrative processer...
apartmentLidl Danmark K/SplaceSæby, 12 km fra Frederikshavn
IntroduktionVil du have en elevplads i et verdensklasse fællesskab med gode kolleger og masser af karriereudvikling? Leder du efter en uddannelse ude i virkeligheden – ikke bare på skolebænken? Så skal du være elev i Lidl med start i august 2026...