Lægesekretær/SAK uddannet til Radiologisk Afdeling, Næstved Sygehus

apartmentRegion Sjælland placeNæstved calendar_month 

Fast stilling på 37 timer/uge er ledig pr. 1. november 2025 eller efter aftale på Radiologisk afdeling, Næstved Sygehus.

Stilling er i MR-afsnittet. Du vil i lægesekretærgruppen blive kollega med 8 søde og dygtige kollegaer, som ser frem til at arbejde sammen med dig.

I MR-afsnittet deler man arbejdsopgaverne i et team af to. Vi har følgende sekretær-teams på afdelingen: Konventionel røntgen, CT-scanning, MR-scanning og Ultralyds-scanning/håndtering af konferencer.

Du vil ligeså skulle kommunikere og samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger samt praksis. Som lægesekretær er du afdelingens ansigt udadtil, stillingen kræver derfor en høj grad af service overfor både patienter og rekvirenter.

Vi har meget tværfagligt samarbejde og du vil få kontaktflade til både læger og radiografer samt øvrige faggrupper både internt og eksternt.

Sammen med en kollega har du bl.a. ansvar for følgende arbejdsopgaver
  • Indkaldelse og booking af patienter til MR
  • Kodning af MR-henvisninger
  • Godkendelse af standardbeskrivelser
  • Telefonisk kontakt med samarbejdspartnere
  • Oprette henvisninger i RIS
  • Overføre undersøgelser til beskrivelse hos samarbejdspartner
  • MR-konferencer
Vi tilbyder dig
  • Et sekretærteam med engagerede og dygtige kollegaer, der glæder sig til at arbejde sammen med dig
  • En spændende afdeling med et godt arbejdsmiljø, hvor tingene til tider skal gå stærkt
  • En arbejdsplads som stræber efter struktur og orden i tingene, hvor den enkelte medarbejder, gør en forskel
  • Gode fysiske rammer med ergonomisk indrettet arbejdsplads
  • En lægesekretærgruppe med et godt sammenhold
  • En arbejdsplads med et tæt tværfagligt samarbejde
  • Arbejdstiden ligger mellem 7.30-15.30
  • Spændende og travle hverdage fordelt på 37 timer om ugen
Dine kvalifikationer
  • Venlig og serviceminded uddannet lægesekretær eller SAK uddannet
  • Kan arbejde selvstændigt og tværfagligt
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Ansvarsbevidst, struktureret, stabil, positiv, loyal og evner at bevare overblikket med et godt humør
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Gerne kendskab til GE RIS/PACS (vores booking system/billede-aktiveringssystem)
  • Gerne kendskab til Sundhedsplatformen (som vi for nuværende kun bruger til opslag)
  • Fleksibel indstilling til det daglige arbejde.

Der vil være ansættelsessamtaler fredag d. 24/10 – 2025.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

apartmentAlmuegaarden ApSplaceNæstved
Vi søger en deltids rengøringsassistent til vores lille bolchefabrik på Almuegaarden i Lov ved Næstved, der vil få ansvaret for den ugentlige rengøring. Den primære arbejdsopgave vil bestå i rengøring af alle virksomhedens lokaler (kontor, fabrik og...
placeNæstved
keyboard_arrow_left Tilbage til søgningen Tybjerggaard søger SPF Chauffør til kørsel af avlsdyr En typisk dag: Intern og ekstern kørsel af grise Vask og rengøring af trailer Af- og pålæsning af grise Vi forventer: Gyldigt...
apartmentNæstved KommuneplaceNæstved
Vil du være med til at skabe den bedste borgeroplevelse i Næstved kommunen? Vi søger en erfaren og serviceminded sekretær med sundhedsadministrativ baggrund, som trives i en central rolle med stor borgerkontakt. Du bliver en vigtig del af et...