Projektleder af bæredygtigt udviklingsprojekt på Askov Højskole
Om stillingen
Askov Højskole søger en projektleder, der kan lede og realisere et toårigt udviklings- og anlægsprojekt, der skal forvandle højskolens park til et aktivt, sanseligt og bæredygtigt lærings- og møderum for mennesker på tværs af generationer. Projektlederen får det daglige ansvar for planlægning, koordinering, gennemførelse, afslutning og evaluering af projektet.
Projektet kræver en projektleder med stærke kompetencer inden for planlægning, koordinering og bæredygtighed i praksis. Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse på 50 %, som er knyttet til et konkret toårigt projektforløb. Ansættelse pr. 1. august.
Projektlederens ansvar- Overordnet projektledelse
Projektlederen har ansvar for planlægning, styring og gennemførelse af projektet fra forberedelse til afsluttende evaluering. Projektlederen skal undervejs sikre sammenhæng mellem mål, aktiviteter, ressourcer og bæredygtighedsprincipper.
De økonomiske midler er søgt og realiseret, men skal styres af projektleder i samarbejde med forstander.- Bæredygtighed i praksis
Projektleder skal i samarbejde med fagpersoner træffe bæredygtige materialevalg og løsninger, samt sikre at førnævnte valg og løsninger kan driftes af skolen efterfølgende. Det er vigtigt at projektleder sikrer en miljømæssig, social og organisatorisk bæredygtighed i alle projektets faser.
- Koordinering og samarbejde
Projektleder er daglig leder af projektet, men i et tæt samarbejde med forstander og styregruppe. Der skal løbende koordineres med projektgruppen og interne aktører (lærere, pedeller, elever, frivillige). Det forventes også, at projektleder kan videreføre og indlede, samarbejder med eksterne partnere, herunder kommune, rådgivere og lokale interessenter.
- Dokumentation og evaluering
- Vidensdeling og kommunikation
Projektleder skal bidrage til intern og ekstern formidling og vidensdeling i samarbejde med højskolens kommunikationsmedarbejder, samt understøtte ekstern kommunikation om projektet.
Faglige kvalifikationer- Solid erfaring med projektledelse, gerne fra komplekse eller tværfaglige projekter
- Viden om – eller stærk interesse i – bæredygtighed, klima, miljø mm.
- Erfaring med samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
- Har et vist kendskab til højskoleformen
- Du er relationsstærk og tillidsvækkende
- Du trives med ansvar og kan navigere i både planlægning og forandring
- Du har sans for helheder og kan omsætte værdier til konkret handling
- Du arbejder selvstændigt, men med respekt for fællesskabet
Sådan søger du
Send en kort motiveret ansøgning og CV, hvor du fortæller, hvordan du vil bidrage til at skabe et levende, bæredygtigt og fællesskabende uderum – og hvorfor netop denne opgave giver mening for dig.
Ansøgningsfrist: onsdag d. 3. juni.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Rikke Holm, rh@askov-hojskole.dk, tlf. 51565550
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.