Faglærer til den nye gartneruddannelse hos Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde

apartmentRoskilde Tekniske Skole placeRoskilde calendar_month 
Faglærer til den nye gartneruddannelse hos Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde Brænder du for planteproduktion, bæredygtighed og for at gøre en forskel for næste generation af gartnere? På Vilvorde er vi i fuld gang med at etablere en ny og fremtidssikret gartneruddannelse – og vi har brug for dig, der vil være med til at sætte retningen.
Dit job Som faglærer bliver du en central del af holdet, der former fremtidens gartnerfag. Sammen med dygtige kolleger, virksomheder og mestre skal du hjælpe eleverne med at udvikle deres faglighed, arbejdsglæde og lyst til at skabe innovative og bæredygtige løsninger i erhvervet.
Du kommer bl.a. til at: undervise i praktisk planteproduktion – både i væksthus og på friland undervise i naturfag og biologi undervise i økologiske og regenerative dyrkningsmetoder indgå i driften af vores planteproduktioner Har du samtidig interesse for økonomi, innovation eller virksomhedsdrift, ser vi det som et stort plus.
Hvem er du? Vi leder efter en fagligt stærk kollega med baggrund som gartner, jordbrugsteknolog, agronom eller tilsvarende. Du har relevant erfaring med planteproduktion – både praktisk og teoretisk – og du kan formidle din viden på en inspirerende måde.
Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav. Derudover håber vi, at du: er en teamspiller, der trives i dialog og samarbejde er nysgerrig på pædagogik og uddannelse Hvad kan du forvente? Vi tilbyder en arbejdsplads med højt engagement, stor fleksibilitet og et stærkt fagligt miljø.
Du får indflydelse på dine opgaver og mulighed for både personlig og faglig udvikling. Er du ny i undervisningsrollen, sørger vi for pædagogisk onboarding, sparring og støtte – så du får en god start. Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår.
Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og LC. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Susanne Ogstrup på e-mail suo@rts.dk eller telefon +45 3078 3180. Stillingen ønskes besat 01-06-2026 eller efter nærmere aftale.
Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 08-04-2026. Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk. Ansøg Arbejdssted: Køgevej 131, 4000 Roskilde Ansøgningsfrist: 8.

april 2026 Ansættelsestype: Fastansættelse Ugentligt arbejdstid: Fuldtid

apartmentRoskilde Tekniske SkoleplaceRoskilde
Anlægsstruktør til faglærerstilling Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde søger en engageret og dygtig kollega til en fast stilling som faglærer på vores struktøruddannelse. Jobbet I samarbejde med teamet omkring anlægsgartner...
apartmentRoskilde Tekniske SkoleplaceRoskilde
Roskilde Tekniske Skole søger vi en udadvendt og struktureret planlægningsassistent, der har erfaring med Flex-skema, og som kan holde overblikket i en dynamisk hverdag. Du bliver en nøgleperson i planlægningen for en afdeling med 700–800 elever og omkring...
apartmentScandic Hotel A/SplaceRoskilde
Har du ro i maven, når du har det fulde overblik over dine gæster, og hver eneste tallerken er serveret med stor respekt for god mad? Vi ved, at for dig er glasset altid halvt fyldt, og at din positive indstilling spreder sig i hele restauranten....