[ref. i3631904] København - Pædagogisk leder til indskolingen på Arena Skole og Fritid

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Ledelse
Ansøgningsfrist:
  1. 09.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Har du lyst til og erfaring med ledelse – eller er klar til at træde ind i lederrollen? Og vil du arbejde på en skole i udvikling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg? Så er det måske dig, vi venter på.

Arena Skole og Fritid i Ørestad søger en pædagogisk leder til indskolingen pr. 1. november 2025 eller efter aftale.

Om os

Arena Skole og Fritid er en skole i udvikling, hvor fællesskab, trivsel og læring er i centrum. Vi arbejder tæt sammen på tværs af lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger fra vores KKFO. Vi tror på, at stærke fællesskaber skaber de bedste rammer for børns læring og trivsel, og vi er optagede af projektbaseret læring, co-teaching og udviklingen af professionelle læringsfællesskaber.

Ørestad er en bydel i vækst, og vores elever afspejler stor sproglig og kulturel diversitet – en forskellighed vi ser som en styrke.

Om stillingen

Som pædagogisk leder for indskolingen bliver du en del af et tæt og samstemt ledelsesteam. Du får personaleansvaret for lærerne i indskolingen, mens din lederkollega varetager ansvaret for pædagogerne i KKFO. Sammen får I en central rolle i at skabe trygge og inspirerende rammer for skolens yngste børn og i at sikre en tæt sammenhæng mellem skole og fritid.

Vi søger en leder, som kan sætte retning, skabe følgeskab, og som trives i et dynamisk miljø i udvikling. Du skal være parat til at tage del i skolens opbygning og kunne agere i spændingsfeltet mellem drift, udvikling og samarbejde på tværs.

Vi forventer, at du
  • er læreruddannet og har solid pædagogisk erfaring
  • har lyst til og erfaring med ledelse – eller er klar til at træde ind i lederrollen
  • kan lede personaleprocesser og være tydelig i forventninger og retning
  • værdsætter et tæt dagligt samarbejde med pædagoger, lærere, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere
  • er rummelig, ser humor som en styrke og bidrager med positiv energi i et foranderligt miljø
Vi tilbyder
  • et tæt og samspillet ledelsesteam – vi er sammen med medarbejdere, skolebestyrelse og elever igang med at formulere skolens pejlemærke – pejlemærker, der tager afsæt i skolens værdier: Ambition, Sammenhold og Fællesskaber
  • en skole i udvikling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg
  • dygtige og engagerede medarbejdere, der brænder for at skabe de bedste rammer for børns læring og trivsel
  • en engageret forældrekreds og en mangfoldig elevgruppe
  • en kultur præget af hjælpsomhed, nysgerrighed og vilje til at lykkes sammen
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Ansættelsen er fra 1. november 2025 eller efter aftale.

Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer.

Interesseret?

Tag gerne kontakt til skoleleder Thomas Ammentorp Schmidt på 21 73 46 72 for en uforpligtende og fortrolig dialog – måske over en kop kaffe. Du kan også skrive en mail for at lave en aftale på rx0j@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Første runde samtaler er den 17. september og anden runde er den 24. september 2025.

Søg via linket senest mandag den 15. september 2025

Vi ser frem til at høre fra dig.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
af en lille vuggestue på vaskeriets gamle grund, væk fra gadernes støj og larm. Den hedder vuggestuen Fix-Karren og ligger i hjertet af Nørrebro. Kreativitet, strategi, pædagogik og ledelse Vuggestuen har brug for en pædagogisk leder, der kan vise vejen...
apartmentBøgetorpplaceGreve, 20 km fra København
Vil du kombinere pædagogisk ledelse med administrative opgaver og være med til at udvikle en velfungerende privatskole med stærke værdier, høj faglighed og plads til både børn og voksne? Greve Privatskole søger en ny pædagogisk leder, der får...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
til at drive denne positive udvikling videre – også helt ude i praksis. Vores pædagogiske tilgang er både i KKFO og på skolen baseret på Ross Greenes børnesyn og Louise Klinges idéer om relationskompetence, og vores pædagogiske medarbejdere har for nylig...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: