Medic/sygepasser til infirmeriet på Garderkasernen/ Høvelte
Medic/sygepasser til infirmeriet på Garderkasernen/ Høvelte Har du lyst til at arbejde i et sundhedsfagligt team på et infirmeri, er det nu, du skal søge. Om os Infirmeriet på Garderkasernen Høvelte er en kombineret læge- og tandklinik. Vi foretager helbredsundersøgelser, varetager de værnepligtiges sundhedsfaglige problemstillinger, vurderer akutte tilstande hos det fastansatte personel og støtter/rådgiver langtidssygemeldte medarbejdere, skadestuearbejde, vaccinerer og udfærdiger diverse attester.
Kort sagt: Vi passer på dem, der passer på os! Om stillingen Dine arbejdsopgaver består i assistance til læger og sygeplejersker ved behandlinger og vaccinationer. Du skal desuden foretage forundersøgelser til helbredsgodkendelser såsom EKG, blodtryksmåling og høreprøver.En anden vigtig opgave er at bistå med infirmeriets logistiske opgaver med støtte fra FSK stab, afhængigt af kvalifikationer og behov. Du vil også skulle deltage i pasning af infirmeriets reception med besvarelse af telefonopkald og modtagelse/registrering af patienter i den elektroniske patientjournal.
Vi lægger vægt på et uformelt og trygt arbejdsklima til gavn for både medarbejdere og brugere. Om dig Du har en grundlæggende militær uddannelse og er uddannet medic eller sygepasser. Det er en fordel, hvis du har uddannelse i og erfaring med DeMars inden for det administrative område.
Som person er du udadvendt, selvstændig, serviceminded og kvalitetsbevidst, da vi løser mange forskellige opgaver. Du har selvfølgelig kørekort til bil. Afhængig af dine forudgående kvalifikationer, må du påregne – især i starten – en del oplæring og kursusdeltagelse.
Vi lægger vægt på udvikling af både dine faglige og personlige kompetencer. Ansættelsesvilkår Stillingen er en korporal stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Det vil være muligt at blive ansat på midlertidig tjeneste i op til 2 år. Ansættelse vil ske på gældende overenskomst. Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i Ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingssygeplejerske Amalie Olivarius-Vølund, mobil 2184 4235, medic Victor Løhde Thomsen på telefon: 7281 8071 eller chefen for Infirmeri Nordsjælland, cheflæge Vibeke von Westphal på telefon: 7281 8210.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jim Kilbæk ved Personelkommandoen på mail FPS-JJK@MIL.DK. Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Ansøgningsfristen er den 2. marts 2026. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler herefter. Stillingen er til besættelse 1. maj 2026 eller snarest muligt. Vi venter gerne på den rette medarbejder. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
FSK Forsvarets Sanitetskommando er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. Forsvarets Sanitetskommando udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhed, sanitet og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne.
Derudover foretager vi hygiejneinspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er Forsvarets Sanitetskommando ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vore Fakta Application due02-03-2026 Start date01-05-2026 Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceØstsjælland Workplace Contact Vibeke von Westphal CH INFNSJ E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/vaernsfalles/FSK/ Share/Print