Erfaren ekstern sælger til danske industrikunder – fokus på relationer, vækst og stærke produkter

apartmentAVN Teknik A/S placeSilkeborg calendar_month 

Har du erfaring med opsøgende salg til smede, maskinfabrikker og produktionsvirksomheder?

I AVN Teknik får du ansvaret for din egen kundeportefølje og muligheden for at skabe vækst med et bredt sortiment af slibeprodukter, værnemidler, kvalitetsværktøj og forbrugsprodukter til dansk industri.

Som ekstern sælger i AVN Teknik bliver du en vigtig del af et engageret team. Du får frihed under ansvar, stærke produkter i hånden og et solidt bagland, der hjælper dig med at skabe resultater.

Lyder det som noget for dig? Så er du måske vores nye sælger i AVN Teknik.

Du kommer til at arbejde med

Som ekstern sælger får du en hverdag, hvor du er ude hos kunderne – både de eksisterende og dem, du selv opsøger. Vores kunder tæller alt fra smedevirksomheder, produktionsvirksomheder og maskinfabrikker til vognopbyggere og andre aktører i dansk industri.

Du bliver ansvarlig for at drive salget i dit område, følge op på dialoger og sikre professionel rådgivning, så kunderne oplever dig som deres faste go-to person.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Salg og udvikling af eksisterende kunder
  • Opsøgende salg til nye kunder inden for danske industrivirksomheder
  • Rådgivning om og salg af vores løsninger – fx slibemidler, værnemidler, værktøj og øvrige forbrugsprodukter
  • Identificere mersalg og nye forretningsmuligheder igennem dialog med kunderne
  • Udarbejdelse af tilbud, præsentationer
  • Deltagelse i messer og salgsaktiviteter
  • Planlægning og registrering af aktiviteter i CRM.

Hvem leder vi efter?

Du er en imødekommende, energisk og selvstændig sælger, der er vant til at skabe langvarige relationer gennem professionel rådgivning og opsøgende salgsarbejde. Du motiveres af at skabe værdi for kunderne og forstår dagligdagen hos smeden, maskinmesteren og produktionschefen – du kan tale lige godt med manden på gulvet som med hans chef.

Vi forestiller os, at du:

  • er en erfaren kørende sælger, som trives i marken og motiveres af at lukke ordrer
  • er selvkørende, struktureret og god til at skabe momentum hos kunderne
  • har arbejdet med salg af forbrugsprodukter, værnemidler eller lignende tekniske produkter – gerne til danske industrivirksomheder
  • har teknisk flair og let ved at sætte dig ind i nye løsninger
  • er ambitiøs, selvkørende og samtidig en holdspiller
  • har gode IT-kundskaber samt behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • har bopæl i Jylland, Fyn og udgangspunkt fra hjemmekontor eller vores afdeling i Silkeborg.

Det får du hos AVN Teknik

Her får du et job med både frihed og et stærkt team i ryggen. Du bliver en del af en virksomhed, hvor vi værner om trivsel, faglig udvikling og en god hverdag – og hvor du får reel indflydelse på dine resultater.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt, internationalt anerkendt produktsortiment
  • Grundig oplæring – både internt og hos vores leverandører i bl.a. Tyskland
  • Dygtige BackOffice-kolleger, der understøtter dig og dine kunder
  • Gode udviklingsmuligheder og ansvar i en virksomhed i vækst
  • Fast løn + pension, sundhedssikring og firmabil eller kørselsordning.

Vil du vide mere?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Mark Kvanner hos Jobindex på tlf. 72 45 96 07.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Hvem er vi?

Velkommen til AVN Teknik – en del af AVN Gruppen

AVN Teknik er en førende, innovativ og kundeorienteret virksomhed, der sælger kvalitetsværktøj, komponenter og løsninger af højeste kvalitet til industrien. Vi har fokus på tekniske løsninger, som nedbringer produktionsomkostninger for vores kunder og tilbyder et unikt produktprogram.

Vi sælger og markedsfører værktøjs- og automationsløsninger til kunder i både Danmark og udlandet. Vores produkter kommer fra ledende producenter i hele verden. Vi er en familieejet virksomhed med hovedkontor i Brøndby.

Vores kunder findes inden for alle brancher relateret til industriproduktion.

Vores leverandører er blandt de markedsledende producenter på globalt plan og specialiserede inden for deres respektive produktområder, hvilket betyder, at vi kan tilbyde markedets bredeste produktsortiment med den seneste teknologi.

AVN Teknik er en del af AVN Gruppen, som blev grundlagt i 1933 med devisen ”den tekniske del skal være i orden”. Dette er stadig gældende for forretningen den dag i dag, hvor vi samarbejder med både dansk og international industri.

AVN Gruppen tæller i dag mere end 180 medarbejdere og består af AVN Hydraulik, AVN Teknik, AVN Pladeteknik og Masytec. Læs mere om AVN Gruppen på www.avn.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

thumb_up_altAnbefalede

Ekstern sælger

apartmentDavidsenplaceIkast, 24 km fra Silkeborg
Ekstern sælger Vil du være med til at udvikle salget og relationerne til vores kunder i Ikast og omegn? Hos Davidsen kombinerer vi faglig rådgivning, stærkt samarbejde og målrettet salg. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i tæt dialog...
placeHorsens, 39 km fra Silkeborg
Kære fremtidige kollega. Først og fremmest, lad os starte med at sige, at et job som Sælger hos Circle K ikke er for alle. Men det er et job der passer til mange, og måske også dig? At arbejde som sælger på Circle K er ikke som ethvert sælgerjob...
apartmentCoop Danmark A/SplaceAarhus, 41 km fra Silkeborg
Søg efter job Jobbeskrivelse Sælger 6-8 tim. pr. uge til FDB Møbelbutik i Aarhus C FDB Møbler Annonce slut: 31.01.2026 Jobnummer: 157802...