Konsulent med ledelsesansvar til Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg kommune

placeAalborg calendar_month 

Konsulent med ledelsesansvar til Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg kommune

Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg kommune søger en medarbejder på fuld tid (37 timer pr. uge) fra 1. februar 2026. Skoletjenesten er oprettet i 2009 som et samarbejde mellem de 4 provstier i Aalborg kommune, der hver er repræsenteret med to medlemmer i bestyrelsen.

Bestyrelsen er konsulenternes arbejdsgiver. Skoletjenesten ønskes bemandet med to konsulenter.

Folkekirkens Skoletjeneste har til formål at styrke kontakten og samarbejdet mellem folkekirken p.d.e.s. og skoler og uddannelsesinstitutioner p.d.a.s . Dette sker på den enkelte skoles præmisser og derfor på et ikke-forkyndende grundlag. Skoletjenesten er opsøgende i sin virksomhed.

Folkekirkens Skoletjeneste har kontor i Folkekirkens Hus på Gammeltorv i Aalborg og er en del af miljøet dér. Ansættende myndighed er Aalborg Nordre Provsti.

Konsulentens opgaver er at

o udbygge og videreudvikle Folkekirkens Skoletjenestes omfattende palet af tilbud til skoler og lærere i Aalborg kommune

o inspirere til, skabe og videreudvikle fælles projekter mellem skole og kirke

o tage aktiv del i gennemførelsen af projekterne, herunder selv at gennemføre forløb

o indgå i samarbejde med lokale arbejdsgrupper, med andre skoletjenester i stiftet og i landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester

o have det daglige ledelsesansvar i forhold til fordeling af og fremdrift i opgaverne

o have indsigt i budget og regnskab i samarbejde med den valgte kasserer

o tilrettelægge egen tid

Vi forventer, at din uddannelsesmæssige baggrund f.eks. er lærer med linjefag i kristendom, bach. theol. eller cand. theol. Øvrige uddannelser der giver kompetence til at bestride stillingen kan ses i cirkulære om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer § 15, der kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Vi forventer i øvrigt, at

o du er engageret i at formidle kristendomsfagligt stof til børn og unge

o du har et indgående kendskab til faget kristendomskundskab og dets placering i skolen

o du er selvstændig, samarbejdende, handlingsorienteret og iderig

o du har pædagogisk erfaring og kendskab til folkeskolen og / eller de frie skoler

o du har din forankring i folkekirken

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår og er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10-fællesoverens-komsten), og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejdere eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der skal gennemføres efteruddannelse iflg. Cirkulære om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer.

Der indhentes børneattest på medarbejderen.

Der er en prøvetid på 3 måneder.

Ansøgere, der opfylder uddannelseskrav eller har den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere aflønnes i løngruppe 2, hvor årslønnen aftales indenfor intervallet 360.179,24 kr. til 491.153,84 kr. (i nutidskroner).

Ansøgere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1, hvor årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. – 433.852,69 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Det årlige rådighedstillæg udgør 35.974,83 kr. (nutidskroner).

Der er et OK-24 tillæg på 3.584,99 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK-24 tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Ansøgningsfristen er fredag den 19. december 2024.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført mandag d. 22. december

Ansøgning med relevante bilag sendes pr. e-post til skoletjenestens formand – sognepræst Bodil Bolding – bbk@km.dk

Der vil muligvis blive indhentet referencer.

apartmentAalborg KommuneplaceAalborg
Rengøringsassistent/-tekniker - Sulsted Skole Del jobopslag ved at kopiere linket Rengøringsassistent/-tekniker - Sulsted SkoleVi søger en rengøringsassistent/-tekniker til Sulsted Skole.Stillingen er en delt stilling...
apartmentAalborg KommuneplaceAalborg
Beredskabskoordinator til Aalborg Kommune Del jobopslag ved at kopiere linket Er du klar til at tage ansvar og blive en central del af udviklingen af Aalborg Kommunes beredskab?Kommunerne spiller en afgørende rolle...
apartmentAalborg KommuneplaceAalborg
med baggrund som socialrådgiver eller socialformidler til en fast stilling på 37 timer om ugen med opstart 1. februar 2026 – eller snarest muligt derefter.Vi ser gerne, at du allerede kender Aalborg Kommune – og måske også vores hus og arbejdskultur. Samtidig...