Tydelig og rolig støtte til dreng i Ballerup - hver 3. weekend
Har du en tålmodig tilgang og er du god til at skabe tryghed? Så er denne opgave måske noget for dig.
Om opgaven
En 10-årig dreng med autisme har brug for støtte og samvær i weekenderne. Han har et kognitivt funktionsniveau svarende til en 3–4-årig og trives bedst, når tingene foregår roligt og forudsigeligt.
Drengen er meget aktiv og glad for at være ude – han nyder gåture, ture til legepladsen, små ærinder som at handle i supermarkedet og besøg i aktivitetscenteret. Hjemme kan han godt lide at ordne og rydde op, og han sætter pris på, at tingene har deres faste plads.Han leger ikke med traditionelt legetøj, men finder ro i praktiske opgaver og gentagelser.
Kommunikationen foregår med få ord, og han gentager ofte det, der bliver sagt som en form for bekræftelse. Han har glæde af struktur og faste rutiner – og han gør som udgangspunkt tingene selv, men har brug for rolig støtte og guidning undervejs.Det gælder både i spisesituationer, i daglige rutiner og når I er sammen om aktiviteter som at spille spil eller tage på tur.
Din rolle bliver at være nærværende og tydelig i samspillet – og at følge hans initiativer med tålmodighed og ro. Du skal kunne aflæse hans signaler og tilpasse tempoet, så han føler sig tryg og forstået.
Om dig
Du har en rolig fremtoning og erfaring med børn, der har brug for tydelig struktur og støtte. Du er opmærksom på nonverbal kommunikation og skaber tryghed gennem gentagelser og forudsigelighed.
Arbejdstid
Stillingen er på 22 timer hver 3. weekend, fordelt sådan:- Fredag: 6 timer, 15.00-21.00
- Lørdag: 8 timer, 12.00/13.00-20.00/21.00
- Søndag: 8 timer, 12.00/13.00-20.00/21.00
Vi søger 1-2 medarbejdere, til at dække vagterne, så byd gerne ind med hvad du har af muligheder.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990.Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 178230