Fonden Værket søger pædagoger

apartmentFonden Værket placeAarhus calendar_month 
Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med udviklingsforstyrrelser og støtte dem i at få en meningsfuld hverdag?
  • Er du god til at se det enkelte menneskes behov og personlighed?
  • Er du fleksibel og god til at bevare overblikket i pressede situationer?
  • Er du klar til at indgå i et team med høj faglighed og høj arbejdsmoral?

Så skal du læse videre!

Fonden Værket er et 25 år gammelt botilbud, beliggende i Aarhus Kommune. Vores beboere spænder i alderen 21-55 år og har forskellige udviklingsforstyrrelser som ADHD, ASF m.m. og varierer i støttebehov. Vi søger pædagoger til Lystrup-afdelingen.

Lystrup afd., hvor der p.t. bor 5 beboere, ligger i et naturskønt område med udsigt over såvel naturområder som Aarhus by. Derudover har afdelingen beboere i selvstændige lejligheder rundt i Åbyhøj.

I Fonden Værket har vi en ressourceorienteret og anerkendende tilgang til vores beboere. Vi vægter højt at kunne se gennem diagnosen og møde det enkelte menneske med respekt og autenticitet. Vi er en rummelig og fleksibel arbejdsplads, der prioriterer fagligheden højt.

Vi vægter efteruddannelse/kurser højt og får løbende supervision af vores psykolog, der har stor ekspertise inden for netop vores arbejdsområde. Vi har et særligt fokus på et godt arbejdsmiljø og de høje følelsesmæssige krav på området. Som ansat i Fonden Værket har du gode muligheder for at være medskaber af din arbejdsplads.

Det forventes at:

  • Du er uddannet pædagog, lærer eller socialrådgiver og har specialpædagogisk erfaring.
  • Du har en særlig interesse for mennesker med autisme og andre udviklingsforstyrrelser, og har lyst til at udvikle dig i arbejdet med målgruppen.
  • Du er fagligt velfunderet og opdateret på det autismefaglige.
  • Du har en ægte interesse for andre mennesker og er lyttende.
  • Du er teamplayer, men også kan arbejde selvstændigt.
  • Du behersker at arbejde struktureret og metodisk uden at virke rigid og kontrollerende.
  • Du besidder en vis autoritet uden at være autoritær.
  • Du har kørekort B og er indstillet på arbejdstider, der ligger formiddag/eftermiddag/aften og i weekender. Sovende nattevagter vil også forekomme.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til pædagogiske værktøjer såsom KRAP og LA2, men det er ikke et krav.
Ansvarsområder
  • Du får det primære ansvar som kontaktperson for en beboer, men vil også have samvær og medansvar for vores øvrige beboere.
  • Tæt tværfagligt samarbejde med job-/socialcentre, beskæftigelse/skole, sundhedsfaglige- og andre myndighedsinstanser.
  • Evt. andre ansvarsområder, hvor du har særlige kompetencer.
Vi tilbyder
  • Grundig oplæring.
  • Fagligt spændende og udfordrende opgaver.
  • Gode, støttende engagerede kolleger.
  • Supervision, relevante kurser og efteruddannelse.
  • Et godt og fleksibelt arbejdsmiljø.
  • En ordentlig og samtidig uformel omgangstone.

Ansøgning

Der er tale om en stilling på 37 timer med ansættelse fra 01.03.2026.

Ansøgningsfristen er d. 23.01.2026. Samtaler afholdes 27.01.2026.

Har du spørgsmål, så kontakt:

Anders Bech Nielsen, Leder, Tlf: 28 66 63 95

Mail: info@fonden-vaerket.dk

Se mere om botilbuddet www.fonden-vaerket.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
børnehavebørn, en skøn forældregruppe og en fagligt dedikeret medarbejdergruppe. Om jobbet: Uddannet pædagog søges til børnehavegruppen i Ellengårdens Børnehus 34 timer ugentligt med start d. 1/2 2026. Du bliver ansat som pædagog i børnehaven Myretuen...
apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log påMin profilMin profil Pædagog med interesse for psykiatri og tværfagligt samarbejde, søges...
apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log påMin profilMin profil Pædagog søges til særligt sikret Retspsykiatrisk Sengeafsnit for udredning...