To socialfaglige medarbejdere til Aabenraa Krisecenter

apartmentAabenraa Kommune placeAabenraa calendar_month 
Har du lyst til at arbejde i et meningsfuldt og specialiseret felt, hvor du gør en reel forskel for voldsudsatte kvinder og deres børn? Ønsker du at indgå i et fagligt stærkt og omsorgsfuldt arbejdsfællesskab og bidrage til den fortsatte udvikling af vores indsats?

Så er dette måske stillingen for dig.

Vi søger to engagerede og fagligt velfunderede socialfaglige medarbejdere, som har lyst til at blive en del af et dygtigt team der hver dag arbejder for at skabe tryghed, sikkerhed og nye handlemuligheder for kvinder og børn i krise.

Vi søger dig som har en socialfaglig uddannelse som socialrådgiver eller pædagog.

Om Aabenraa Krisecenter

Aabenraa Krisecenter arbejder i henhold til Servicelovens §109 og er et midlertidigt opholdssted for kvinder udsat for vold i nære relationer og deres medfølgende børn under 18 år. Krisecentret er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Aabenraa Kommune.

Aabenraa krisecenter har plads til fem kvinder og deres børn. Kerneopgaven varetages af et tværfagligt team bestående af socialfaglige, pædagogiske og administrative medarbejdere samt krisecentrets engagerede frivillige, som alle bidrager væsentligt til dagligdagen og indsatsen på krisecentret.

Om jobbet

Du indgår du i det daglige relations- og rådgivningsarbejde med kvinder og børn, der er indskrevet på krisecentret. Din kerneopgave er at beskytte, støtte og arbejde med både kvinder og deres medfølgende børn, som er udsat for vold og trusler i nære relationer.

Du følger kvinden gennem hele opholdet – fra visitation til udflytning – og yder rådgivning, omsorg og koordinerer indsatsen omkring hende. Arbejdet indebærer blandt andet at styrke kvindens selvværd og handlekraft, yde psykisk førstehjælp, arbejde med grænsesætning samt støtte kvinden i relation til børn, netværk, familie, uddannelse og beskæftigelse.

Derudover har vi et stærkt fokus på både fysisk og mental sundhed.

En væsentlig del af stillingen er at foretage løbende sikkerhedsvurderinger, yde voldsfaglig rådgivning og støtte kvinden og børnene i bearbejdningen af sine voldsoplevelser. Det indebærer at give indsigt i voldens dynamikker, konsekvenser og egne reaktions- og handlemønstre.

Du skal være indstillet på også at arbejde med børnene, hvilket både kan være af pædagogisk og praktisk karakter. Vi arbejder relationsbaseret og helhedsorienteret og afholder samtaler med kvinderne og børnene flere gange ugentligt med fokus på voldsbearbejdning, stabilisering og støtte til det videre liv uden vold.

Du forventes at være synlig i husets fællesarealer og bidrage aktivt til fællesskabet og de praktiske opgaver, så både kvinder og børn oplever en tilgængelig, hjælpsom og nærværende personalegruppe.

Om dig
Vi forventer, at du fagligt
  • har en socialfaglig uddannelse og erfaring med udsatte målgrupper
  • gerne har kendskab til Barnets Lov og børns udvikling
  • har stærke relationelle kompetencer og evner at skabe tryghed og tillid
  • kan omsætte relevant lovgivning til praksis
  • kan dokumentere dit arbejde i relevante journaliseringssystemer
  • kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
  • kan begå dig sprogligt på dansk og engelsk

Det er en fordel, hvis du har voldsfaglig erfaring – men det er ikke et krav.

Vi forventer, at du personligt
  • arbejder anerkendende, professionelt og struktureret
  • er udviklings- og forandringsparat
  • kan bevare overblik og ro i pressede og akutte situationer
  • arbejder selvstændigt og samtidig indgår konstruktivt i et team
  • er god til samarbejde med andre aktører
  • ser opgaven og tager ansvar – frem for at vente på den
  • arbejder loyalt og professionelt inden for givne rammer
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og fælles trivsel
Vi tilbyder
  • et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en væsentlig forskel for voldsudsatte kvinder og deres børn
  • en arbejdsplads med højt fagligt niveau og plads til refleksion og udvikling
  • åbenhed for faglige input, erfaringer og idéer
  • et stærkt kollegialt fællesskab præget af omsorg, respekt og humor
  • løbende supervision og faglig sparring
  • nærværende ledelse med forståelse for praksis og voldsfaglig ekspertise
  • mulighed for kompetenceudvikling
  • en grundig introduktion ved opstart
Løn- og ansættelsesforhold
  • Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for den relevante faggruppe
  • Stillingen er på 37 timer ugentligt
  • Ansøgningsfrist mandag den 16. februar 2026 kl.12.00
  • Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. april 2026
  • Arbejdstiden ligger primært på hverdage mellem kl. 7.00 og 18.00 – med forventning om en lørdagsvagt i måneden.
  • I særlige tilfælde kan der forekomme aften-, weekend- eller helligdagsarbejde

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte krisecenterleder Karina Meyer Olesen, tlf.: 81 40 17 01. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgning

Send din ansøgning via linket senest den 16. februar 2026. Samtaler afholdes løbende i uge 8 mellem kl. 9.00 og 15.00.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

local_fire_departmentHaster

Socialrådgivere til handicapteamet

apartmentSønderborg KommuneplaceSønderborg, 28 km fra Aabenraa
socialrådgivere, et administrationsteam, Socialfaglige konsulenter, en kontraktforhandler, afdelingsleder og teamledere.Handicapteamet, hvor du kommer til at være ansat, er et tværfagligt team der består af 13 socialrådgivere, 2 specialpædagogiske konsulenter...
apartmentSønderborg KommuneplaceSønderborg, 28 km fra Aabenraa
og Handicapteamet. Til afdelingen er knyttet en administration, socialfaglige konsulenter, kontraktforhandlere, afdelingsleder og teamlederer. Vi arbejder efter Barnets lov, som trådte i kraft 1. januar 2024.Vores afdeling er kendetegnet ved kvalitet, tværfaglighed...
apartmentNormal A/SplaceAabenraa
Vi søger en engageret kollega OVER 18 år til vores butik, der kan arbejde efter skole og i weekenden.Du skal primært hjælpe vores kunder og betjene dem ved kassen. Derudover skal du arbejde med vores mange varer, og være med til at kunderne møder en...