Godschaufførelev til enheden Kørsel og Vintertjeneste i Københavns Kommune

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Drift og service
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Elev- og praktikjob

Søg jobbet

Vil du arbejde med tunge køretøjer?

Så er du måske vores nye godschaufførelev.

Hvis du drømmer om at blive godschauffør og har mod på at udvikle dine faglige, sociale og personlige kompetencer, så start din karriere hos os. Som chauffør i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen kommer du til at løse mange spændende opgaver, når du kører i hele København.

Vi har fokus på miljø, byfornyelse, veje og trafik.

Om jobbet

Vi søger en engageret og frisk elev som kan stå tidligt op. Vores arbejdsdag starter kl. 06.00 og slutter ca. kl. 14.00. Du bliver tilknytttet Center for Bydækkende Drift. Her bliver du en del af den drift, der servicerer Københavns Kommune med godstransport.

Elevtiden, som veksler mellem skole og praktik, er på tre år. I dine praktikperioder møder du hver dag på Kraftværksvej 25 i København S, mens dine skoleophold vil foregå på TEC Hvidovre.

Du starter den 3. august 2026.

Vi tilbyder
  • en alsidig uddannelse
  • en spændende arbejdsplads
  • kompetent vejledning
  • samarbejde med engagerede og fagligt stærke medarbejde, som lægger vægt på høj kvalitet i arbejdet og god service over for kunderne
  • en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på humor, rummelighed og gensidig respekt
Vi forventer, at du
  • har gennemført og bestået det adgangsgivende grundforløb inden den 3. august 2026
  • har kørekort til almindelig personbil (Kategori B)
  • har interesse for at køre større køretøjer
  • er selvstændig og har gode samarbejdsevner
  • er engageret i din uddannelse og tager ansvar for egen læring
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere information

Er du blevet nysgerrig? Du er velkommen til at ringe til Torbjörn Häggquist på 40 49 94 48. Du kan læse mere om at være elev i Københavns Kommune på www.uddannelse.kk.dk og om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen her.

Vedhæft eksamensbevis fra dit grundforløb, og hvis du endnu ikke har modtaget dette, så vedhæft dine standpunktskarakterer. Fortæl os i din ansøgning, hvorfor du ønsker elevplads i Københavns Kommune, og hvorfor vi skal vælge netop dig.

Søg via linket senest tirsdag den 5. maj 2026

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 12. maj.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol.

Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
livet. Dette gør vi i samarbejde med børnenes forældre. Vi tager udgangspunkt i en målrettet, tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone. Solsikken er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Søg via linket senest mandag den 17. maj 2026 Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner....
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Drift og service Ansøgningsfrist:  19.  05.2026 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Studenterjob/fritidsjob Søg jobbet Solgaven Valby søger studerende til studiejob med fast weekendvagt kl. 07-11.00 hver 2. weekend i...