Boligsocial medarbejder til håndholdt integration af flygtninge i Rødovre Kommune
Fra den 1. januar 2026 eller snarest derefter søger vi en bolig-social medarbejder.
Om jobbet
Har du lyst til at understøtte en helt central kommunal opgave i en periode med højt aktivitetsniveau – og brænder du for at skabe trygge rammer for nyankomne borgere? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om opgaven
Du bliver en del af vores integrationsteam, hvor du i tæt samarbejde med kolleger, boligorganisationer og andre kommunale enheder skal understøtte kommunens integrations- og boligindsats.
Stillingen er fast – og varer så længe integrationsindsatsen pågår, særligt for ukrainere. Der forventes et ekstraordinært højt aktivitetsniveau i 2026 og frem som følge af mange flytninger og genindkvarteringer af borgere med opholdstilladelse efter Ukraine-særloven.
Dine opgaver vil spænde bredt og kræver stærke relationelle, kommunikative og koordinerende kompetencer.
Dine primære arbejdsopgaver
Som boligsocial medarbejder vil du bl.a. skulle:
- Koordinere overgangen fra asylcenter til kommune, herunder kontakt, planlægning af ankomst og verificering af oplysninger
- Modtage og indkvartere borgere i midlertidig bolig, herunder udlevering af nøgler, husorden og introduktion til boligområdet
- Understøtte praktiske forhold som oprettelse af bankkonto, MitID, adresseændring m.m.
- Samarbejde tæt med Økonomiteamet og Borgerservice om ydelsesansøgninger, registrering og øvrige administrative forhold
- Tilrettelægge og følge op på fordeling af pavillonboliger i samarbejde med koordinator og familiekonsulent
- Støtte beboere i trivsel, fællesskaber og husorden i midlertidige bofællesskaber
- Koordinere indsatsen med familiekonsulent, boligselskaber og andre relevante samarbejdspartnere
- Efter behov bistå med øvrige integrationsopgaver, fx ledsagelse til møder eller lægebesøg.
Vi ser gerne, at du:
- Har kendskab til integrations- og boligområdet i en kommunal kontekst
- Har erfaring med borgervendt arbejde og håndtering af både praktiske og sociale problemstillinger
- Kan skabe overblik i komplekse forløb og koordinere sikkert mellem mange aktører
- Har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige miljøer
- Har stærke formidlingsevner – både mundtligt og skriftligt – gerne på russisk
- Arbejder selvstændigt, fleksibelt og struktureret i en travl hverdag.
For os er din uddannelsesmæssige baggrund mindre vigtig. Du kan være socialfagligt uddannet, HK’er, akademiker eller have relevant erfaring fra integrations-, boligsocialt eller borgerrettet arbejde. Det vigtigste er, at du har mod på opgaven og kan begå dig sikkert i borgerkontakt og koordination.
Vi tilbyder- En meningsfuld rolle, hvor du gør en reel forskel for mennesker, der er ved at skabe en ny hverdag i Danmark
- En arbejdsplads med høj grad af samarbejde, sparring og fælles opgaveløsning
- Et team, hvor der både er plads til faglighed, humor og et godt fællesskab
- Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dine opgaver og en kultur, hvor vi hjælper hinanden
- Trivsels- og sundhedsordning.
Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med relevant organisation.
Interesseret?Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte Mark Nicolai Høyer på telefon 3637 7032.
Du kan også læse mere om Rødovre Kommune på www.rk.dk
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.