Dagplejere på Tåsinge

apartmentSvendborg Kommune placeSvendborg calendar_month 

Bor du på Tåsinge, og er du optaget af leg, nærvær og børns udvikling i små intime miljøer?

Dette job kan blive dit. Hjemme hos dig selv

Dagplejen i Svendborg Kommune søger dagplejere på Tåsinge, under Tåsinge skole distrikt.

Tiltrædelse 01.10.2025 eller hurtigst muligt.

Vi tilbyder:

  • skønne, hjælpsomme og engagerede kollegaer, som brænder for dagplejen
  • at du er din egen arbejdsgiver, med stor grad af frihed under ansvar
  • en pædagogisk hverdag med en gruppe børn, hvor du har stor mulighed for at blive løbende opkvalificeret og udvikle særlige interesse- og kompetenceområder
  • 48 timer/uge, men du har ret til mere ferie end vanligt, grundet løbende opsparing af afspadsering
  • et særligt skattefradrag, som giver en større udbetaling
  • udstyr til dagplejehjemmet. Udstyr kan eksempelvis være; gyngestativ, sandkasse, legetøj til inde og ude, højstole til børnene m.v.
  • el-cykel eller el-barnevogn, som giver enestående mulighed for dig sammen med børn og dine kollegaer at udforske naturen/nærmiljøet

Jobbet:

Som dagplejer arbejder du primært i eget hjem med 4 børn mellem 0-3 år, og vil i perioder også skulle modtage et gæstebarn.

Der er mulighed for, at I som par kan arbejde i dobbelthjem med 8-10 børn.

Du bliver en del af et dagplejeteam, hvor I er inddelt i små grupper, som mødes i heldagslegestuer. Her arbejder I med fælles pædagogiske aktiviteter og sparring med kollegaer samt den pædagogiske teamleder. Legestuerne ligger i nærområdet, og I mødes ca.

2-4 gange om måneden.

Inden du modtager børn i dagplejehjemmet, vil du gennemgå et introduktionsforløb på ca. 14 dage, hvor du vil blive sat ind i rammerne for dagplejearbejdet og kommer i praktik hos dine kollegaer.

Som dagplejer er du omfattet af Dagtilbudslovens bestemmelser vedr. pædagogiske læreplaner samt dagtilbudsområdets ”Vision, Mission og fælles pædagogiske grundlag”. Samt vi arbejder med fælles faglig retning.

Du:

  • brænder for at være sammen med små børn og være med til at skabe trivsel og udvikling
  • kan være en betydningsfuld rollemodel, der udstråler vitalitet og kan justere dig samt være aktivt deltagende i børnehøjde
  • vil gerne servere sunde og attraktive måltider for dine dagplejebørn
  • har fysiske rammer med plads til børnene
  • kan skabe inspirerende og udviklende læringsmiljøer i både det lille og nære samt det større fællesskab
  • har et røgfrit hjem
  • åbner dit hjem, og alle i hjemmet er indstillet på dette
  • har lyst til at samarbejde med forældre, dagplejere, dagplejepædagogen, kompetencepædagog og områdets tilhørende teamleder
  • er interesseret i faglig udvikling gennem møder, kurser m.v.
  • er nysgerrig og åben overfor egen og andres praksis

Så er dette måske jobbet for dig?.

Se på https://www.svendborg.dk/borger/boern-unge-og-familie/dagtilbud-0-6-aar/dagtilbud/dagpleje/ hvad dagplejen kan.

Du er velkommen til at kontakte pædagogisk teamleder Britta Dyreholt på 24 88 63 72, og hvis du er interesseret i at snakke med en dagplejer om jobbet, skaber vi kontakten til vedkommende.

Vi forventer at holde samtaler torsdag den 28.08.2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med FOA og KL.

HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på ansøger, dennes ægtefælde samt hjemmeboende børn over 15 år. Det er en forudsætning for ansættelsen, at straffeattest og børneattest er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Kontor i samarbejde med Børn og Unge-direktøren.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv.
Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus.

Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

apartmentOdense KommuneplaceOdense, 40 km fra Svendborg
pædagog med en selvstændig tilgang til arbejdet, så er du måske vores kommende dagplejepædagog. Om os Dagplejen er organiseret i 2 geografiske områder Øst og Vest. I hvert område er der ansat en dagplejeleder, en teamleder og et antal dagplejepædagoger...
apartmentAssens KommuneplaceHårby, 36 km fra Svendborg
for vores børn. Ansøg nu og bliv en vigtig del af vores dedikerede team, hvor vi sammen skaber en fantastisk hverdag for vores børn i Haarby. Hvem er vi Børnehuset Haarby er en del af Dagtilbuddene i Haarby – Glamsbjergområdet, som består af dagplejen...
electric_boltStraks start

Pædagogisk leder til Balders Hus

apartmentKerteminde KommuneplaceKerteminde, 43 km fra Svendborg
i husets køkken. Børnehuset er en del af Distrikt Nord, som rummer 2 børnehuse i Kerteminde by, og et meget stort børnehus i Munkebo. Derudover er der 17 dagplejere i distriktet. Krav til stillingen Du er pædagogisk uddannet, og du må meget gerne...