[ref. c31557720] Receptionist med hjerte for service og blik for detaljen
Vil du være med til at skabe oplevelser, hvor alle sanser tæller?
Hos Hotel Fuglsangcentret søger vi en ny kollega til receptionen – en, der har lyst til at være med til at give vores gæster den bedst mulige oplevelse fra det øjeblik, de træder ind ad døren.
Vi er et 3-stjernet hotel og et 4-stjernet konferencecenter, og ejet af Dansk Blindesamfund. Det betyder, at vi har mange gæster med synshandicap – men også mange andre, der besøger os til møder, konferencer, kurser eller som private gæster på weekendophold.Fælles for dem alle er, at de mærker vores værdier: gæstfrihed, nærvær og varme. Her er plads til forskellighed, og vi møder alle med respekt og professionalisme.
Din rolle i huset
Som receptionist bliver du en del af vores konference- og receptionsteam, der består af 7 dedikerede kolleger samt faste afløsere. I hverdagen er receptionen hotellets knudepunkt – herfra hjælper vi gæsterne, holder styr på bookinger og sørger for, at kommunikationen flyder mellem afdelingerne.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Tjekke gæster ind og ud og sikre en varm velkomst
- Servicere hotellets gæster, kursus- og konferencedeltagere
- Tage imod henvendelser på mail, telefon og ved skranken
- Udsende tilbud og bekræftelser
- Hjælpe med lettere kursus- og konferenceopgaver
- Betjene gæster i hotellets café/bar
- Samarbejde tæt med køkken, restaurant, teknik og housekeeping
Hvem er du?
Du er typen, der trives midt i gæsternes virkelighed. Du kan bevare overblikket, også når det går stærkt, og du finder glæde i at yde service, der mærkes.
Vi forestiller os, at du:
- Er imødekommende, udadvendt og oprigtigt nysgerrig på gæsterne
- Har en naturlig respekt for alle mennesker – uanset baggrund, alder eller handicap
- Har ordenssans og blik for detaljerne bag kulissen
- Arbejder selvstændigt og trives i et dynamisk miljø
- Taler og skriver flydende dansk samt behersker engelsk og gerne tysk
- Har erfaring fra hotelreception og gerne kendskab til bookingsystemer
Hvad får du hos os?
Vi kan tilbyde dig:
- Et selvstændigt og alsidigt job med mange kontaktflader
- Et tæt samarbejde på tværs af afdelinger – og kolleger, der hjælper hinanden
- Et hotelmiljø, hvor ikke to dage er ens
- En arbejdsplads, hvor gæstfrihed og rummelighed er en del af kulturen
- Vagtplan med skiftende arbejdstider inkl. weekender og helligdage
- Stillingen er på 30–37 timer pr. uge (set over min. fire uger)
- Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst
Klar til at blive en del af Hotel Fuglsangcentret og være med til at gøre en forskel?
Så send din ansøgning med et vellignende billede og CV til receptions- og konferencechef Trine Duus Andreasen på jobfsc@blind.dk.
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at sende en mail til tda@blind.dk.
Ansøgningsfrist:
- oktober 2025
Tiltrædelse hurtigst muligt. Der holdes løbende ansættelsessamtaler.
Om Fuglsangcentret
Hotellet rummer 60 moderne dobbeltværelser, pool- og spaområde, restaurant, bar samt møde- og konferencefaciliteter til op mod 200 personer. Det hele ligger i naturskønne omgivelser – med park, sansehave, bålhytte og direkte adgang til Fuglsangskoven.
Vi er stolte af at være en del af Dansk Blindesamfund, der hver dag arbejder for at skabe lige muligheder for mennesker med synshandicap – gennem rådgivning, kurser, netværk og støtte til forskning.
Læs mere på Fuglsangcentret.dk og blind.dk