[ref. c80458818] Produktionsmedarbejder til semiautomatiseret tappelinje - Skanderborg
Har du flair for maskiner og teknisk produktionsudstyr, og kan du se dig selv producere og tappe noget af verdens bedste maling til hobbyindustrien? Er du samtidig mødestabil og detaljeorienteret? Så er det måske dig, vi søger til vores tapperi.
The Army Painter i Skanderborg fremstiller speciallavet maling i små flasker til brætspilsfigurer, som bl.a. kan benyttes til spil som Dungeons & Dragons. Vores produkter er populære, og vi har i længere tid oplevet en kraftig vækst, derfor mander vi op i vores tapperi.I dag er vi ca. 90 medarbejdere, hvoraf ca. 40 medarbejdere beskæftiger sig med produktion og logistik på fabrikken i Skanderborg.
Driftsikkerhed og kvalitet i fokus
I rollen vil du være med til at bidrage til en sikker og effektiv drift af vores tappeanlæg og spille en vigtig rolle i at få vores produkter ud på markedet. Det er vigtigt, at du trives i et travlt arbejdsmiljø og kan lide at arbejde med maskiner.
Du vil indgå i tapperiet sammen med 4 eksisterende operatører.
Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
- Betjening af automatiseret og semiautomatiseret produktionsudstyr.
- Kvalitetskontrol af færdige produkter.
- Rutinemæssig rengøring og vedligeholdelse af produktionsudsyr.
- Dokumentation i forbindelse med produktionsordrer.
- Bidrage til generel orden og ryddelighed på lageret.
- Assistere kollegaer på lageret i spidsbelastningsperioder.
For os er kommunikation og samarbejde en stor del af hverdagen. Det gælder både samarbejde med andre afdelinger, som fx varemodtagelsen, men særligt internt i afdelingen. Derfor er det et krav, at du taler og forstår både dansk og engelsk.
Erfaring med automatiserede maskiner er en fordel, men ikke et krav. Der er ingen krav til uddannelse eller IT-kompetencer for at kunne varetage jobbet.
Teamet glæder sig til at byde dig velkommen
Vi tager godt imod dig, når du starter. Der står en Buddy klar fra første dag til at sætte dig godt ind i både arbejdet og alle de praktiske ting, man skal vide som ny medarbejder.
Dertil tilbyder vi:
- Fast lønpakke med pensionsordning og sundhedssikring.
- Arbejdstider mandag – torsdag 07.00 – 15.00, fredag til 14.30.
- Sikkert arbejdsmiljø med de rette hjælpemidler.
- En dynamisk arbejdsplads med dygtige og imødekommende kolleger.
- En aktiv personaleforening, der fx arrangerer kanoture og andre sociale arrangementer.
Har du lyst til at blive vores nye kollega?
Send en ansøgning sammen med dit CV via linket. Vi afholder telefonscreeninger fra uge 34, og efterfølgende finder personlige samtaler sted. Vi forbeholder os retten til at lukke stillingen, når den rette kandidat er fundet. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.
Vil du vide mere om jobbet, inden du flyver til tasterne, er du velkommen til at kontakte Driftsleder af Tapperiet, Nikolaj Hansen på tlf. nr.: 2891 1656 fra den 13. august 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om hvordan det er at arbejde hos The Army Painter her.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.