Skab tryghed og glade stunder med en aktiv 6-årig dreng

apartmentDUOS A/S placeViborg calendar_month 

Er du god til at skabe forudsigelighed og tydelig i din kommunikation? Og vil du deltage i hyggelige aktiviteter sammen med en frisk dreng på 6 år? Så læs med her!

Om opgaven

Drengen er en nysgerrig dreng med interesse for fodbold og at køre på løbehjul, men han nyder også at danse og høre musik - eller sidde og slappe af med iPad. Han har brug for støtte til at finde ro og retning i aktiviteterne og profiterer af forudsigelighed og tydelig kommunikation.

Hans udviklingsniveau varierer, og han har behov for en voksen, der møder ham med nærvær og forståelse. Motorisk kan han være udfordret, og der er brug for støtte til at navigere i leg og bevægelse – både inde og ude. Han bruger piktogrammer som en hjælp i hverdagen.

Din rolle bliver at skabe overskuelige, trygge stunder med lystbetonede aktiviteter og samvær, der giver familien mulighed for et nødvendigt frirum. Der kan forekomme enkelte bleskift, men det er ikke en væsentlig del af opgaven.

Om dig

Du er ufaglært, men har gerne erfaring med børn, der har brug for tydelige rammer. Du er aktiv, nærværende og god til at kommunikere klart. Du ved, hvordan man balancerer ro med leg – og du er opmærksom på sansemæssige behov, fx følsomhed over for dufte.

Det er vigtigt, at du kan skabe tryghed, følge barnets initiativer og samtidig guide i aktiviteterne med en rolig og tydelig tilgang.

Arbejdstid
Stillingen er på 13 timer om måneden, fordelt på to weekendvagter af 6–7 timer.

Tidspunkterne planlægges i samarbejde med familien.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.

Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christensen på 3634 4990.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 177353

apartmentBPA Support ApSplaceViborg
Om dig: Du skal være glad, åben og udadvendt, gerne i alderen mellem 30-40 år og ikkeryger. Du kan tage initiativ og tilpasse dig mit tempo og behov på dagen, da det svinger noget. Lønvilkår: 150,67 kr. + tillæg Med venlig hilsen Jan Kontakt: Har du spørgsmål...
apartmentHerning KommuneplaceHerning, 44 km fra Viborg
Om os Vi er en integreret daginstitution med både vuggestue og børnehave, hvor tryghed, nærvær og fællesskab er nøgleord. Vi arbejder målrettet med børns sociale og emotionelle trivsel og tror på, at glade børn lærer bedst. Vores hverdag er præget af leg, læring og nære...
apartmentMariagerfjord KommuneplaceHobro, 32 km fra Viborg
nærvær, tryghed, omsorg, gode relationer, anerkendelse og fællesskaber samt udvikling og læring for både børn og voksne højt. Vi vil give børnene en glad og lærerig hverdag, og noget rart at huske tilbage på. Vi arbejder på at gøre børnene selvhjulpne...