F-35 ISR-specialist ved Fighter Wing Skrydstrup

apartmentForsvaret placeVojens calendar_month 
F-35 ISR-specialist ved Fighter Wing Skrydstrup Har du interesse for intelligence, surveillance & reconaissance med udgangspunkt i F-35 systemer, så har vi stillingen til dig hos Weapons, Plans & Training sektionen (WPT) ved Fighter Wing Skrydstrup.
Om os Vi er en lille sektion under Operations Group, der primært består af piloter. En chef og seks sagsbehandlere, hvoraf du kan blive en af dem. I sektionen har vi tre hovedområder. 1) Weapons som selvfølgelig består i sagsbehandling af bomber og missiler men også indeholder defensive systemer som elektronisk krigsførelse samt supportsystemer som ISR.
2) Plans der behandler langsigtet udvikling og aktiviteter. 3) Training der beskæftiger sig med træningsinfrastruktur som øvelsesområder, våbenafleveringer, trusselsemittere etc. Du indgår primært i det første område. Vi samarbejder horisontalt med F-35 eskadrillen, Current Operations, Logistics Group samt rækker op til Flyverkommandoen, FMI etc.
Om stillingen Som ISR-specialist vil du primært arbejde med klassificerede systemer med det meste af din tid i Special Access Program Facility (SAPF). Du vil dagligt behandle data fra missioner i både operative og træningssammenhænge, hvor du har tæt kontakt med piloterne både i planlægning, briefing og debriefing.
Du vil vedligeholde og behandle en omfattende database og generere daglige ændringer til mission data load (MDL) til F-35. I forbindelse med analyse af data, vil du også arbejde tæt sammen med specialister i Flyverkommandoen, FMI og andre enheder samt reprogrammeringsspecialister i USA.
Behandling af data vil primært være i Radio Frequency spektret. Afhængig af dine kompetencer vil du starte med et uddannelsesprogram i elektronisk krigsførelse. Dette kan foregå på tjenesterejse i udlandet og/eller i Danmark. Dette kan foregå inden indlæsning i F-35 programmet er færdiggjort.
Ved udsendelser kan der være behov for at indgå på holdet i samme funktion som ved Fighter Wing. Om dig Du er seniorsergent eller oversergent med en teknisk/operativ baggrund fra ét af de tre værn. Det er en fordel, men ikke et krav at du har et bredt kendskab til anvendelse af ESM-, ECM- radar- eller ISR-systemer samt erfaring med databehandling og analyse.
Du har interesse for komplicerede systemer, elektronisk krigsførelse og har flair for IT. Du er initiativrig, grundig og videbegærlig da du skal arbejde selvstændigt og opnå ekspertviden inden for dine ansvarsområder. Du kan kommunikere mundtligt og skriftligt med nationale og internationale militære og civile samarbejdspartnere på både dansk og engelsk.

Du er godkendt til HEMMELIG og kan godkendes til YDERST HEMMELIG. Ansættelsesvilkår Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Dit faste tjenestested vil være på Flyvestation Skrydstrup. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sagsbehandler i WPT Kaptajn Morten Thing på mail fw-o-wpt07@mil.dk Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Personelkommandoen på mail PKOM-SHA@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 30. marts 2026, og ansættelsessamtaler forventes gennemført umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen, FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Fighter Wing På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.
Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere. Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser.
Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens. Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Samarbejde med Haderslev Kommune Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker. Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på www.flyttilhaderslev.dk, hvor du finder kontaktoplysning på kommunens bosætningskonsulent. I Haderslev kommune har medflyttende partner til Fighter Wings ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt.

Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner på FPS-KTP-CKH-HRT-FW@mil.dk. Fakta Application due30-03-2026 Start date01-06-2026 Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/fw/ Share/Print

apartmentSuper Dæk ServiceplaceVojens
Mekanikerlærling søges til Super Dæk Service og Bosch Car Service Vojens Er du typen, der elsker biler og ikke kan holde fingrene fra dem? Er du klar til at tage action, blive anerkendt for dit arbejde og udvikle dig som mekaniker? Så kan...
apartmentForsvaretplaceVojens
som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn. Læs mere på www.flyttilhaderslev.dk, hvor du finder kontaktoplysning på kommunens bosætningskonsulent. I Haderslev...
apartmentDansk Skilte Inventar a/splaceVojens
Dansk Skilte Inventar A/S er en veletableret underleverandør til skiltebranchen med mere end 40 års erfaring. Vi sælger B2B til forhandlere, erhverv og det offentlige samt B2C via vores webshops og samarbejdspartnere i Danmark og Europa. Vi er 24...