Vikar søges til jobbet som handicaphjælper i Kolding
Jeg søger en ung og frisk kvindelig handicaphjælper mellem 30 og 45 år. Jeg er en ung kvinde på 34 år med muskelsvind, som bor i Kolding. Jeg bor i eget hus med min mand og vores hund Luna, og udvider familien med en lille pige til september.
Du skal kunne arbejde alle ugens dage og på alle tidspunkter. Stillingen er som vikar i
forbindelse med ferie og sygdom, og én vagt er á 24 timer, dog ikke vågne timer alle sammen, såkaldte rådighedstimer. Stillingen kan sagtens kombineres med et deltidsjob, studie eller som selvstændig.
Arbejdet består i, at hjælpe mig med alt det jeg ikke selv kan. Opgaverne kan f.eks. være:
- Hjælp til bad, påklædning, toiletbesøg samt anden personlig pleje
- Rengøring, madlavning og lettere havearbejde
- Ledsagelse til job, shopping, biograf, venne/familiebesøg, fester, koncerter, byture, frivilligt arbejde (Grøn Koncert) og andre sociale aktiviteter.
- Vedligeholdelse af min handicapbil (tjekke dæktryk, olie, rengøring ude og inde)
- Vedligeholdelse af min BiPAP (nat-respirator)
Krav:
- Kørekort til almindelig personbil og er en rutineret bilist. Det er en fordel at have kørt kassebil før
- Ikke-ryger
- Du er yderst fleksibel og kan træde til med kort varsel, især i forbindelse med sygdom blandt de andre hjælpere
- Du er ansvarsbevidst og præcis i mødetiderne, da jeg er meget afhængig af din hjælp
- Du er robust og stabil, såvel fysisk som psykisk
- Du er praktisk anlagt, huslig og har ordenssans
- Du er tryg ved dyr, især hunde, da jeg har en lille hund (pomeranian/papillon) på 11 år, som man også skal gå tur med.
- Du har en veludviklet situationsfornemmelse, både i mit hjem og ude (fluen på væggen)
- Du skal være god til at underholde dig selv, da der vil være tidspunkter, hvor der ikke er så meget at lave
Der kræves ikke erfaring med hjælperjobbet.
Du skal kunne starte hurtigst muligt.Henvendelser kun på mail, tak. Medsend gerne et vellignende billede.
Hører du ikke noget inden d. 20. juni, så er stillingen besat til anden side.
Skriftlig ansøgning til: michellegaarde@gmail.com
Jobannoncen er indrykket på Jobindex.