Rekrutteringssergent til Rekrutteringscenter Fredericia
- Værnepligten udvikles, ligestillingen styrkes, og soldateruddannelsen bliver længere og mere målrettet. På Forsvarets Dag møder vi unge mennesker i moderne og inspirerende omgivelser, hvor spændende aktiviteter, ærlig dialog og personlig vejledning hjælper dem med at træffe et valg for livet – til gavn for både dem selv og Danmark. Som rekrutteringssergent kombinerer du menneskelig kontakt med meningsfuld rådgivning og tæt samarbejde med engagerede kolleger på tværs af landet. Lyder det interessant? – Så læs med her! Om os Du bliver på Rekrutteringscenter Fredericia en del af et team bestående af 15 civile og militære medarbejdere, der skaber et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø. Du bliver koblet sammen med en erfaren mentor, der har været vejleder hos os i flere år. Han sørger for, at du hurtigt føler dig tryg i rollen, og sammen bliver I det naturlige samlingspunkt for de unge på Forsvarets Dag. Med rekrutteringscentre i fem af Danmarks største byer bliver du en del af et stærkt landsdækkende fællesskab. Din base er i Fredericia, men du får tætte relationer til kolleger på tværs af landet og rig mulighed for faglig sparring. Hvert år gennemfører vi sessionsbehandling af ca. 12.000 unge, og deltager i en række rekrutteringsaktiviteter – både militære og civile – rundt om i Danmark. Vi er et vigtigt bindeled mellem Forsvaret og kommende generationer af værnepligtige og vi tager opgaven meget seriøst. Om stillingen Som Rekrutteringssergent får du en central rolle med at planlægge og gennemføre såvel interne som eksterne rekrutteringsaktiviteter. Forsvarets Dag står overfor mange større ændringer, og du får derfor også en unik mulighed for at medvirke til konceptudvikling og at sætte dit personlige præg på det kommende Forsvarets Dag – en opgave der vil medvirke til at øge Danmarks kampkraft nu og i fremtiden. Det vil være dit ansvar at briefingerne til enhver tid er opdaterede og repræsenterer Forsvarets aktuelle behov. Du skal med udgang i briefingen og den personlig vejledning hjælpe unge mennesker med at træffe vigtige valg om fremtiden. Stillingen giver dig en unik mulighed for at hjælpe mange unge mennesker med at realisere deres drømme om en karriere i Forsvaret. Hvert år hjælper vi mere end 5.000 unge med at finde netop den uddannelse eller vej, der passer bedst til dem, hvad enten det er i forhold til værnepligten eller en Forsvarets alsidige jobmuligheder generelt.
- Ansvarlig for at kordinere eksterne rekrutteringsaktiviteter med såvel civile som militære samarbejdspartnere.
- Orientere om værnepligt i både Beredskabsstyrelsen og Forsvaret.
- Personlig rådgivning til sessionssøgende om valg af tjeneste.
- Deltage i styringen af driften på Forsvarets Dag.
- Gennemføre undervisning ved militære enheder, samt på skoler og uddannelsesmesser.
Vi lægger stor vægt på, at man på Forsvarets Dag har sociale og relationelle kompetencer, der kan medvirke til at give de unge mennesker en god oplevelse.
Du refererer i det daglige til lederen af Rekrutteringscenteret, men indgår samtidig i et fagligt netværk af øvrige rekrutteringssergenter med fokus på kvalitetssikring og faglig udvikling.Du får gode muligheder for både personlig og faglig udvikling – og en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen.
Om dig Du er uddannet sergent i Forsvaret eller i Beredskabsstyrelsen.
Stillingen er unik, og derfor forventer vi ikke, at du har en baggrund, der passer én til én.
Men har du lyst til at tage ansvar og gennemføre vejledning og kommunikation med unge, er du allerede godt rustet til opgaven.
Vi ser gerne, at du på sigt har lyst til at styrke dine kompetencer med de for stillingen relevante kurser.
Som Rekrutteringssergent:- Går du forrest som det gode eksempel og viser vejen
- Vil du være en af teamlederen og næstkommanderendes nærmeste sparringspartner
- Trives du i øjenhøjde og dialog med unge og kan skabe et trygt rum
- Har du lyst til at indgå i et stærkt fællesskab, hvor vi støtter hinanden
- Er fleksibel, positiv og bevarer overblikket – også i en travl hverdag Stillingen indebærer et stort ansvar og kræver, at du fra dag ét er klar til at lære nyt og kombinere det med din allerede opnåede erfaring – men du står aldrig alene.
Vi løfter opgaverne sammen, for i Forsvaret og Beredskabet er fællesskabet vores største styrke.
Har du behov for at opretholde operative kompetencer imens du er hos os, så finder vi en løsning på det, og vi ser gerne ansøgninger fra både fastansatte, hjemsendte og reserven.Ansættelsesvilkår Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand.
Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelseskrav.
For CS sker aflønning i henhold til stillingens lønniveau.
For HKKF sker ansættelsen i så fald på lønvilkår jf.
overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.
Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a.
kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.Kontakt og ansøgning Hvis du har spørgsmål omkring arbejdsmæssige forhold, arbejdstid, opgaver m.m., er du velkommen til at kontakte teamleder Thomas Rasmussen på telefon 32 66 54 22 eller via mail fps-trr@mil.dk Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Personelkommandoen på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 19.januar 2026.
Vi forventer at holde løbende samtaler, og vi opfordrer derfor til, at ansøgningen fremsendes snarest muligt.
Tiltrædelse: 1.
marts 2026. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Personelkommandoen Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier.
Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling.
Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme.
Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Se evt. mere om os på www.forpers.dk Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk Fakta Application due19-01-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/personelkommandoen/ Share/Print