[ref. e92662001] Kontaktperson på Lolland

apartmentCFD placeNakskov calendar_month 

Hvis du er på udkig efter et "lille", men spændende job, hvor du vil gøre en stor og betydningsfuld forskel for et andet menneske, så er dette job som kontaktperson måske noget for dig.

På vegne af Lolland kommune søger CFD Rådgivning, Viden og Udvikling en kontaktperson til en kvinde midt i 70’erne, bosiddende i Nakskov. Kvinden har et kombineret syns- og høretab, og kommunikationen med hende foregår derfor ved direkte og klar og tydelig tale.

Stillingen er på 4 timer om ugen, hvilken ugedag kan aftales. Derudover har kvinden yderligere 150 årlige timer, som hun kan benytte efter ønske og behov.

Kvinden har behov for ledsagelse og synsbeskrivelse (beskrivelse af omgivelserne) i de situationer, hvor hendes syn og hørelse ikke slår til.

Det kan være:

  • Opgaver i hjemmet, såsom kalenderaftaler, læsning af post, telefonopkald og betjening af pc
  • Oplæsning af nyheder
  • Korte ture i nærmiljøet
  • Udflugter i naturen
  • Museumsbesøg
  • Aftaler i Sundhedsvæsenet, f.eks. kontrol på sygehus og lægebesøg

Kvinden er nysgerrig og interesseret i omverdenen og vil meget gerne samtale om begivenheder i såvel ind- som udland.

For at passe godt til stillingen skal du:

  • være mødestabil og positiv
  • være tålmodig og have en god situationsfornemmelse
  • være villig til at lære nyt i et tæt samspil med et andet menneske
  • tale klart og tydeligt dansk

Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb af 2,5 timers varighed, det foregår hjemme hos dig selv på egen computer, og du får løn for det. Det giver dig en introduktion til arbejdet med mennesker, der har nedsat syn og behov for ledsagelse og synsbeskrivelse

Oplæring sker ved kvinden selv og gennem instruktion og undervisning fra døvblindekonsulenterne. Som kontaktperson vil du løbende blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage, hvor du også vil møde andre kontaktpersoner.

Mere information og ansøgning

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.

Der er tale om timelønnet deltidsarbejde.

De nærmere forhold i forbindelse med ansættelsen aftales med Lolland Kommune, der er ansættende myndighed.

Har du spørgsmål kan du kontakte døvblindekonsulent Jeanette Johansen på mail eller på telefon 2223 1266.

Send din ansøgning og CV snarest muligt til Jeanette. Der afholdes løbende samtaler, og stillingen vil blive besat hurtigst muligt. Hvis du ikke har hørt fra os inden d. 15. juni, er stillingen besat til anden side.

local_fire_departmentHaster

[ref. f05719722] Receptionist

apartmentLæsø Kur og Helse 2024 ApSplaceNakskov
Læsø Kur søger en Behandler Er du imødekommende, serviceminded og klar til at give vores gæster en fantastisk oplevelse? Så er det dig vi søger. Læsø Kur er et sæsonpræget wellnesscenter, med øens egen Læsø Salt i fokus. Her tilbyder vi vores gæster...
apartmentLUBI-VikarplaceNakskov
Vi søger for vores kunde en dygtig og erfaren (ikke nødvendigvis uddannet) anlægsstruktør/grå gartner med rørlæggerbevis. Du skal have erfaring inden for en af disse brancher og have et godt kendskab til diverse entreprenørmaskiner. D Vi forventer...
apartmentEPINION A/SplaceNakskov
Epinion søger en engageret interviewer til opgaver på Lolland-Falster og omegn primært for DSB og Movia. Om jobbet  •  Arbejdstider: 5-15 timer om ugen (mulighed for op til 25 timer, hvis man har mulighed for at tage vagter, der starter i forskellige...