Pr. 1. december 2025 ellers snarest muligt søger vi en social-og sundhedsassistent på ortopædkirurgisk sengeafsnit O1 i Svend...

apartmentRegion Syddanmark placeSvendborg calendar_month 
Pr. 1. december 2025 ellers snarest muligt søger vi en social-og sundhedsassistent på ortopædkirurgisk sengeafsnit O1 i Svendborg. I sengeafsnit O1 og i den ambulante funktion gør vi os umage med den sygepleje, observation, træning og behandling, som patienterne behøver.
Ved hjælp af et tæt tværprofessionelt samarbejde bestående af ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger og sekretærer, koordineres alle opgaverne hos og omkring patienterne og deres pårørende. Hensigten er, at skabe trygge og effektive patientforløb – og vi gør det med både faglig stolthed og smil.
Har du lyst til at være en del af dette, så send en ansøgning afsted! Vi tager godt imod dig. Hvem er vi? O1 fungerer bl.a. som HOFTECENTER, hvor alle patienter med hoftenære frakturer over 65 år modtages døgnet rundt. Vi varetager både det præ- og postoperative forløb med alt, hvad det indebærer.
Det gælder også for de planlagte patientforløb, som vi håndterer på alle hverdage. De mennesker vi møder her, kommer til planlagte operationer f.eks. kunstigt knæ, hofte og skulder. Derudover varetager vi også behandling af patienter i meget korte forløb, hvor patienter opereres og udskrives samme dag, og vi har også her et stort fokus på at sikre et effektivt og trygt patientforløb.
Tværfagligt samarbejde og udvikling Vi arbejder i tværfaglige teams omkring patienterne; social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter. Det er muligt på sigt, at kombinere arbejdet med patienterne med funktion i både sengeafsnit og ambulatorium.
Tryg og grundig oplæring Vi ved, hvor vigtig en god oplæring er, så det prioriterer vi vha. tæt sparring med erfarne kolleger, der står klar til at guide dig både fagligt og menneskeligt, så du føler dig tryg i arbejdet. Den kliniske sygeplejespecialist har, sammen med en erfaren social- og sundhedsassistent, det overordnede ansvar for din oplæring, hvor der arbejdes ud fra kompetencekort.
Vi lægger stor vægt på, at arbejdsfællesskabet bygger på omsorg, respekt, udfordring, udvikling, humor, faglig og menneskelig sparring, dygtige samarbejdspartnere, kompetente kolleger og en anerkendende ledelse. Vi udvikler os sammen Sundhedsvæsenet er i konstant udvikling, og det betyder, at vi ofte ændrer på strukturer, arbejdsgange og behandlingsformer.
Vi må derfor være fleksible og nysgerrige. Vi har en åben kultur, hvor vi løbende drøfter, hvad der virker, og hvordan vi kan blive endnu bedre. Du bliver en del af et miljø, hvor alle stemmer tæller – også når det handler om det svære. Vi tror nemlig på, at både arbejdsglæde og faglig udvikling spirer bedst, når vi bygger videre på hinandens idéer og erfaringer.
På OUH udføres excellent sygepleje ud fra tre ligeværdige forudsætninger: Omsorg, faglighed og ansvarlighed. Læs mere her: Strategi for sygepleje For os er arbejdsmiljøet forudsætningen for, at du som social- og sundhedsassistent, gives mulighed for at kunne udøve excellent sygepleje, og dermed lykkes med at give patienten det bedst mulige forløb.
Arbejdstider Vi tager hånd om patienterne hele døgnet rundt, og tilbyder dig som udgangspunkt en stilling på 37 timer i kombinationen dag/nattevagt samt hver 3. weekend i gennemsnit. Løn- og ansættelsesforhold Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Region Syddanmark.

Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid. Yderligere oplysninger: Har ovenstående vakt din interesse og kan du se dig selv i vores sengeafsnit, send da en ansøgning senest d. 24. oktober 2025. Ansættelsessamtaler afholdes d. 28. oktober. Chefsygeplejerske Malene Mink Kristensen kan kontaktes på malene.kristensen@rsyd.dk eller tlf.: 21620629 TR FOA Lotte Borgstrøm kan ligeledes kontaktes: lotte.holm@rsyd.dk Tlf. 21656345 Venlig hilsen oversygeplejerske Katrine Rask Detlif og oversygeplejerske Maja Lærke Rasmussen.

Hvis du ønsker at besøge os i afdelingen eller mangler oplysninger om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte os: katrine.rask.detlif@rsyd.dk og tlf.: 23267828 eller maja.laerke.rasmussen@rsyd.dk tlf.: 24590815 Se gerne vores video fra sengeafsnittet Eller kig med på Instagram OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark.
Vi varetager behandling af patienter i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder. OUH dækker 10 % af aktiviteten i det danske sygehusvæsen og er et af landets største sygehuse med et budget på 8,7 mia.

kr., 80.000 indlæggelser og 800.000 ambulante besøg hvert år. Vi er ca. 10.000 medarbejdere, og hospitalet er beliggende i Odense, Nyborg, Svendborg og på Ærø. DepartmentOrtopædkirurgisk Afdeling O, Odense-Svendborg Position categorySocial- og sundhedsassistent Work hours37 WorkplaceSvendborg Contact Reference233789 Application due24-10-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentFlairplaceNakskov, 42 km fra Svendborg
Tilbage til oversigt Ufaglært omsorgsmedhjælper, social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent søges til barselsvikariat på Læsø Har du evnen til at agere som en flue på væggen, men samtidig give nærhed og omsorg ved...
apartmentFaaborg-Midtfyn KommuneplaceRinge, 21 km fra Svendborg
Er du klar til en unik mulighed for at blive en del af vores dygtige nattevagtsteam på Humlehaven? Vi søger en engageret social- og sundhedsassistent, der har lyst, hjerte og faglighed til at skabe de bedste rammer for et trygt og godt natteliv...
apartmentOdense KommuneplaceOdense, 40 km fra Svendborg
Har du lyst til at arbejde rehabiliterende med respekt for borgernes forskelligheder? Arbejder du tværfagligt og tager initiativ til sparring med dine kollegaer? Så har vi jobbet til dig. Bolbro Plejehjem søger social- og sundhedsassistent til fast...