Operationsofficer 4. Nationale Støttebataljon
Vil du skabe synlige resultater og har et praktisk mindset og som kunne tænke sig at være et sted hvor både planlægning men særligt opgaveløsningen er vigtig, så er operationsofficer (OPO) stillingen til dig. Om os 4. Nationale Støttebataljon (4 NSBTN) er underlagt Trænregimentet og består af en stab samt fem underafdelinger.
1 – 3 NSE er Stående Reaktionsstyrke enheder. 4 NSE kerneopgave er støtte til fleksibel underafdeling og uddannelsesstøtte, mens 5 NSE er bataljonens uddannelsesunderafdeling. Alle UAFD uddanner og udsender personel til de nationale støtteelementer i internationale missioner.
”Til opgaven er løst” er vores motto og det er sådan 4 NSBTN arbejder. Om stillingen Som OPO vil du være en del af S5/S7, som bl.a. er ansvarlige for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af bataljonens aktiviteter som udpeget projektofficer.
Du vil i dagligdagen have stor kontakt med bataljonens underafdelinger, da dit arbejde ofte vil have en direkte indflydelse på NSE opgaveløsning, uanset om du fungerer som projektofficer, vejleder eller kontrolinstans. Som OPO vil man ofte opleve del rejseaktivitet i forbindelse med øvelser og kurser, også i udlandet, hvor der er mulighed for at opbygge et netværk blandt kollegaer fra forskellige NATO lande.
Du må forudse, at som officer i 4 NSBTN forventes det at du udsendes i rammen af et NSE. Som kaptajn vil det være udsendelse i internationale operationer som chef for et NSE. Den specifikke periode for udsendelse er ikke fastlagt og du kan forvente at blive inddraget i god tid.
Om dig Du er kaptajn og har gennemført Videreuddannelsestrin-I/L, Føringskursus eller anden tilsvarende uddannelse. Alternativ er du en erfaren premierløjtnant, der er i gang med eller godkendt til videreuddannelse til næste funktionsniveau. I så fald vil der være mulighed for at indgå uddannelsesaftale, og du vil i perioden frem til eventuel udnævnelse i stillingen bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Som person er du udadvendt, tillidsskabende og god til at danne relationer. Du er systematisk, har god empati og kan arbejde med konstante forandringer samt er indstillet på, at planen kan ændres på grund af udefrakommende faktorer. Du skal være positiv og se muligheder også når der er travlt og tingene skal gå hurtigt.
Du er god til at se sammenhænge i planer og forstår, hvordan det kan påvirke NSE egne planer. Derudover har du et stærkt forhandlingsgen, der giver dig mulighed for at få indflydelse, når du repræsenterer det danske NSE i international sammenhæng.
Det forventes, at du har kendskab til logistiktroppernes organisation, doktriner, teknologi og uddannelse. Vi ser gerne, at du har logistisk erfaring fra internationale operationer, eksempelvis som delingsfører, terminalofficer eller som næstkommanderende i et NSE.
Såfremt du ikke har gennemført våbenkursus II for logistiktropperne, skal du regne med at gennemføre kurset ved først kommende lejlighed. Kurset varer ca. 4 uger. Vi vil desuden ved en ansættelse prioritere, at du har gode kompetencer inden for samarbejde, planlægning og kommunikation.
Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.
Fast tjenestested er Vordingborg. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. CH/GSE PL Ronja Krøyer på tlf. 2168 4739 eller e-mail TRR-4B-S20D@mil.dk Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent KN Henning Sand Sørensen på telefon 72 81 90 97.
Ansøgningsfrist er den 12. april 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter fristens udløb. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Du skal søge stillingen via nærværende link og du anmodes om at vedhæfte alle relevante dokumenter til ansøgning. Forsvaret er mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund.
Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søgestillingen. Om Trænregimentet Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor regimentet har værnepligtige.
Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer og beredskaber, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over hele landet.
Fakta Application due12-04-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVest- og Sydsjælland Workplace Contact Henning Christian Hermann Sand Sørensen HR-konsulent E-mail 72819097 E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/traenregimentet/ Share/Print