Engageret og teamorienteret lærer til vores udskoling på Utterslev Skole - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Undervisning
Ansøgningsfrist:
  1. 11.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi søger en engageret og ambitiøs lærer, der har mod på og lyst til at undervise i matematik og engelsk og gerne fysik/kemi i vores udskoling.

Du vil blive en del af det faste team på årgangen og indgå i et tæt samarbejde med kollegaerne om elevernes trivsel og faglige udvikling.

Om skolen

Vores motto er: Mangfoldighed gør stærk – lærende fællesskaber – læring for fremtiden.

Utterslev Skole er en visionær folkeskole, der prioriterer udvikling, pædagogisk nytænkning og tværfagligt samarbejde.

Skolen har en naturfaglig profil og er certificeret som science- og talentskole.

Vi er en relativt ung skole på 23 år med tre spor fra 0.- 9. årgang, ca. 631 elever og 65 engagerede lærere.

Der arbejdes i selvstyrende team på årgangs- og afdelingsniveau.

Forældregruppen er meget engageret, og Utterslev Skole er et naturligt skolevalg for mange familier i lokalområdet.

Som ny lærer i udskolingen bliver du en del af et årgangsteam, hvor samarbejde, videndeling og fælles ansvar for elevernes udvikling er i fokus.

Om jobbet

Vi forventer, at du er læreruddannet, god til at samarbejde og har erfaring med aldersgruppen. Da vi er en teambaseret og udviklingsorienteret skole, stiller det krav til gode planlægnings- og struktureringsredskaber, løsningsorienterede kompetencer og god teamspirit til at navigere i en fleksibel og omskiftelig skolehverdag.

Desuden forventer vi, at du
  • har linjefag i matematik og engelsk og gerne fysik/kemi
  • har indsigt i at styrke børns sociale kompetencer og i folkeskolens inklusionsopgave
  • er positivt bidragende til teamsamarbejde, elevmedbestemmelse og forældresamarbejde
  • har fokus på pædagogisk relationsarbejde og på dokumentationsopgaver
  • er engageret i at udvikle din faglighed og i at skabe trygge rammer for elever og forældre
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten for lærere i Københavns Kommune.

På Utterslev Skole arbejder vi med en fleksibel tilstedeværelse, (du skal minimum være til stede på skolen i 35 timer ugentligt). Du vil få teamarbejdsplads i et lokale sammen med dine kolleger på årgangen, og du vil få mulighed for at låne en bærbar computer.

Stillingen er fuld tid og med opstart snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?

Du kan finde yderligere oplysninger på skolens hjemmeside Utterslev Skole eller ved at kontakte skolen på 33 66 92 00.

Sammen med en kort, motiveret ansøgning bedes du vedhæfte CV, eksamensbevis og evt. relevante udtalelser.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.

Søg via linket senest onsdag 26. november 2025

apartmentFriskolerneplaceLyngby, 15 km fra København
Er du en lærer, der brænder for at undervise og har en dyb faglig viden, som du gerne vil bruge fuldt ud? Har du lyst til at arbejde med elever, der stiller de skarpeste spørgsmål og udfordrer dig til at tænke kreativt? Så er Atheneskolen måske...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
af lærere og pædagoger, hvor alle dine kompetencer kan komme i spil og blive udfordret. Hos os samarbejder og sparrer dine kolleger med dig på daglig basis, og ledelsen engagerer sig i dit arbejde og din trivsel. Vi søger en lærer, som kan varetage dansk...
placeBrøndbyvester, 12 km fra København
Er du vores næste lærer-match på Brøndbyvester Skole?...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: