Driftssupport (20 timer), Køge

apartmentKongsvang Cleaning & Facility A/S placeKøge calendar_month 

Driftssupport (20 timer) – Køge

Skab struktur og kvalitet i driften på Sjælland

Trives du med at skabe overblik, sørge for at systemer fungerer og sikre, at der altid er styr på dokumentation og opfølgning?

Hos Kongsvang søger vi en driftssupporter, der vil være den administrative rygrad i vores drift på Sjælland.

Du kommer ikke til at stå forrest hos kunden. Til gengæld bliver du den, der får det hele til at hænge sammen bag kulissen. Den, der holder snor i kvalitetsrapporter, kontrakter og systemer. Den, som serviceledere og driftschefer ringer til, når de skal være sikre på, at det administrative spiller.

Stillingen er på 20 timer om ugen med base i Køge, og du får et tæt makkerskab med vores driftssupport i Jylland, så vi arbejder ensartet og professionelt i hele landet.

Din rolle og ansvar

Din vigtigste opgave er at støtte driften administrativt – så de kan fokusere på det, de er bedst til: medarbejdere, kunder og høj kvalitet.

Du får ansvar for:

Kvalitet og compliance
  • Håndtering og opfølgning på eksterne kvalitetsrapporter
  • Sikring af korrekt og opdateret kontrakt- og compliancedokumentation
Systemer og struktur
  • Oprettelse og vedligeholdelse af serviceportaler
  • Struktur og vedligeholdelse i OneDrive
Opfølgning og koordinering
  • Administrativ sparring og opfølgning med driftsledelsen
  • Sikring af fremdrift, overblik og ensartede arbejdsgange
  • Opfølgning på aftaler og deadlines, så tingene bliver gjort – og gjort til tiden

Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer i Jylland og på Sjælland.

Vi leder efter dig, der:

  • Har en stærk administrativ profil
  • Arbejder sikkert i digitale systemer (Word, Excel, Outlook og lignende)
  • Er struktureret, selvstændig og afslutter opgaver konsekvent
  • Trives med deadlines og varierende opgaver
  • Evner at holde hovedet koldt og positivt ved hasteopgaver eller mange bolde i luften på én gang
  • Kommunikerer klart og professionelt både skriftligt og mundtligt
  • Motiveres af at få andre til at lykkes

Hos Kongsvang får du:

  • En rolle med reel betydning for kvaliteten i driften
  • Et stærkt kollegialt samarbejde på tværs af landsdele
  • Mulighed for at sætte dit præg på struktur og arbejdsgange
  • En virksomhed, hvor ordentlighed og kvalitet ikke bare er ord

Du kan se frem til et passioneret arbejdsmiljø med skønne kollegaer, ugentlig fælles frokost og sociale arrangementer.

Klar til næste skridt?

Kan du se dig selv som den, der skaber overblik, sikrer kvalitet i driften og som ingen kan undvære i dagligdagen?

Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat melder sig. Har du nogle spørgsmål, skal du endelig ikke tøve med at kontakte os.

electric_boltStraks start

Salgsmedarbejder 20 timer - Køge

apartmentLagkagehusetplaceKøge
Salgsmedarbejder 20 timer - Køge Vil du arbejde med salg og service? Vil du være en del af et sprødt team hvor hver dag byder på nye ansigter og nye smagsoplevelser? Så bliv en del af Lagkagehuset! Hvordan ser en hverdag ud hos Lagkagehuset...
apartmentLidl Danmark K/SplaceLyngby, 40 km fra Køge
tilbyderSom butiksassistent i Lidl får du:Verdensklasse sammenholdEn konkurrencedygtig løn på 148,03 kr. i timen som faglært og 138,67 kr. i timen som ufaglærtEt udbetalt tillæg i henhold til overenskomsten, når du arbejder på skæve tidspunkter - fx aftener...
apartmentPolitiets SprogforbundplaceFrederiksberg, 33 km fra Køge
i et lille kontorteam. Løn- og ansættelsesforhold  •  Stillingen er på 20 timer/ugentligt  •  Arbejdstiden ligger kl. 9.00-kl.14.00 mandag-torsdag. Fredag har kontoret lukket.  •  Til stillingen er knyttet en god frokostordning (med betaling iht...