Faglig koordinator med socialfaglig profil til Flygtningegruppen i Din Sociale Indgang Børn

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Ledelse
Ansøgningsfrist:
  1. 01.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Vil du være med til at sætte den faglige retning for indsatsen for nyankomne flygtningebørn og deres familier?

Som faglig koordinator i Flygtningegruppen får du en central rolle i at understøtte et engageret team, der arbejder for at sikre tryghed, kvalitet og udvikling for en særlig målgruppe.

Flygtningegruppen er en bydækkende specialistgruppe, der varetager myndighedsarbejdet på børne- og familieområdet for socialt udsatte nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund – herunder uledsagede mindreårige.

Vi søger nu en faglig koordinator, der kan fastholde og udvikle den faglige kvalitet i arbejdet og bidrage til en velfungerende drift i tæt samarbejde med teamleder og afdelingsleder.

Vi er en del af Din Sociale Indgang Børn – Valby, Vesterbro, Kgs. Enghave og har et bredt samarbejde med andre enheder, eksterne samarbejdspartnere og relevante myndigheder.

Om stillingen

Som faglig koordinator bliver du en nøgleperson i den daglige faglige ledelse af teamet. Du har ikke personaleansvar, men du får ansvar for at drive det faglige niveau, understøtte sagsbehandlingen og sikre kvalitet i praksis.

Dine primære opgaver vil være
  • At sikre høj faglig kvalitet i myndighedsarbejdet gennem daglig sparring, sagsgennemgang og faglig supervision
  • At sikre en fælles faglig retning og understøtte implementeringen af nye arbejdsgange, metoder og politiske beslutninger
  • At understøtte medarbejdernes faglige udvikling og bidrage til læringskultur og trivsel
  • At sikre et velfungerende samarbejde med samarbejdspartnere – internt og eksternt
  • At være bindeled mellem drift og strategi og omsætte faglige prioriteringer til praksis
  • At bidrage aktivt til den strategiske udvikling af indsatsen, særligt med fokus på traumeorienteret praksis og helhedsorienterede forløb
Hvem søger vi?

Vi søger dig, der brænder for faglig ledelse og kvalitet i sagsbehandling og som motiveres af at sikre gode, sammenhængende forløb for børn, unge og familier. Du trives i rollen som faglig sparringspartner og som ”motoren” i den driftsnære udvikling af teamets arbejde.

Vi lægger vægt på, at du
  • Har solid erfaring med myndighedsarbejde på børne- og familieområdet, gerne i en kommunal kontekst
  • Har erfaring med faglig koordination, sagsgennemgang, sparring eller anden form for faglig ledelse
  • Har et stærkt blik for socialfagligt håndværk, lovmedholdelighed og kvalitet i sagsbehandling
  • Kan strukturere og prioritere i en drift, hvor opgaverne er komplekse og tidspressede
  • Har gode samarbejdsevner og kan opbygge stærke relationer på tværs
  • Er vant til at navigere i en politiskstyret organisation og omsætte rammer til praksis

Om Flygtningegruppen

Flygtningegruppen er et specialiseret fagmiljø med børn- og ungerådgivere, familiekonsulenter, en faglig koordinator, en teamleder og en afdelingsleder. Vi er optagede af at skabe trygge og sammenhængende forløb for børn og unge, der kommer til Danmark med vidt forskellige livshistorier – ofte præget af flugt, tab og traumatiske erfaringer.

Vi arbejder både traumeorienteret og helhedsorienteret, og vi lægger stor vægt på faglig sparring, metodeudvikling og et stærkt kollegialt fællesskab. Hos os bliver du en del af et miljø, hvor vi deler viden, lærer af hinanden og løfter i flok, både fagligt og menneskeligt.

I 2022 blev gruppen udvidet, da vi fik ansvaret for indsatsen for fordrevne børn og familier fra Ukraine. Det har styrket vores opgaveportefølje og givet os nye faglige perspektiver, og arbejdet med denne målgruppe fylder fortsat i dag.

Vi tilbyder
  • Et stærkt fagligt miljø med kolleger, der brænder for målgruppen
  • En meningsfuld rolle, hvor du kan sætte retning og skabe faglig udvikling – uden personaleansvar
  • Et tæt samarbejde med ledelsen i Styrket Modtagelse og HKY-teamet
  • Løbende sparring og mulighed for kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads med fleksibilitet, sammenhold og god kantineordning
Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat fra den 1. marts 2026. Vikariatet løber i 10 måneder med mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår for socialrådgivere, socialformidlere, HK-overenskomst for administration og IT, eller akademikere ansat i kommune.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Asyah Riaz på 40 31 69 20 eller afdelingsleder Rikke Winckler på 29 11 65 32.

Søg via linket senest onsdag den 14. januar 2026

Vi forventer at afholde samtaler 22. januar 2026.

apartmentEgedal KommuneplaceØlstykke-Stenløse, 28 km fra København
Ledige stillinger Opret jobagent Log påMin profilMin profil Vi søger en Faglig Koordinator til vores skønne bosted Vi søger en engageret og kompetent faglig koordinator til vores team på Søvænge...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
i kommuner og afhængigt af kvalifikationer og erfaring. Vil du vide mere? Du er meget velkommen til at kontakte faglig koordinator Rikke Reitzel på tlf. 2053 4932 eller mail QA09@kk.dk eller enhedschef Mette Blangshøj på tlf. 2443 7391 eller mail M18I@kk.dk...
apartmentIshøj KommuneplaceIshøj, 16 km fra København
med afdelingens faglige koordinator drøfter arbejdsgange, komplicerede sager m.m. Alle har deres egne sagsstammer, men vi er meget opmærksomme på at hjælpe hinanden i det daglige, når det brænder på. Ingen står alene. Vores forventninger til dig Vi forventer...