Safety manager og sagsbehandler ved Aviation Safety i Flyverkommandoen

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Safety manager og sagsbehandler ved Aviation Safety i Flyverkommandoen Har du via erfaring og faglighed en moden professionalisme, som kan gøre en forskel for flyvesikkerheden i Forsvaret? Er du med fokus på flyvesikkerhed klar til at fokusere på Forsvarets operationer med helikoptere og T-17?
- En utrolig spændende opgave med mange facetter og tæt tilknytning til den operationelle opgaveløsning. Har du evnen til at skabe relationer på tværs af myndigheder, der knytter perspektiver og skaber helhedsløsninger, så flyvesikkerheden opretholdes, også når prioriteringerne er svære?
Så har vi jobbet for dig. Om os Aviation Safety i Flyverkommandoen refererer direkte til Chefen for Flyverkommandoen og varetager følgende overordnede opgaver: Rådgivning vedrørende flyvesikkerhed Opstilling og drift af flyvesikkerhedsvirksomhed Varetagelse af flyvesikkerhedstilsyn Danner grundstammen i Forsvarets Flyvehavarikommission.
Aviation Safety varetager rådgivning og behandling af sager vedrørende flyvesikkerhed på tværs af Forsvaret. Afdelingen har etableret et rapporteringssystem til behandling af flyvebegivenheder (Flyvesikkerhedsrapporteringssystem), hvor Aviation Safety overvåger rapportering og undersøgelser af flyvebegivenheder.
På vegne af chefen for Flyverkommandoen opstiller Aviation Safety bestemmelser og retningslinjer for flyvesikkerhedsvirksomheden. Afdelingen gennemfører aviation safety seminarer for- og uddannelser af Forsvarets myndigheder og medarbejdere. I rollen som Forsvarets Flyvesikkerhedsinspektør varetager afdelingen planlægning og gennemførelse af flyvesikkerhedstilsyn ved Forsvarets myndigheder, herunder ved Flyvevåbnets wings, Søværnets skibe og myndigheder der opererer UAS.
Derudover varetager afdelingen undersøgelser af alvorlige flyvehændelser og danner grundstammen i Forsvarets Flyvehavarikommission. I Aviation Safety arbejder vi som et tværfagligt team bestående af teknikere, piloter og specialister. Afdelingen har en stor berøringsflade med hele Forsvaret, civile myndigheder og udenlandske samarbejdspartnere.
Afdelingen er normeret med otte medarbejdere, der arbejder tæt sammen om det fælles mål at understøtte Forsvarets operationelle virke ved at opretholde og udvikle flyvesikkerheden i Forsvaret. Vi går op i at skabe de bedst mulige forudsætninger for at du lykkes og trives i stillingen.
Selvom vi til tider har travlt er der højt til loftet, og vi har et stort fokus på den gode arbejdsplads med god plads til individuelle behov og sociale aktiviteter. Om stillingen Du vil indgå i et professionelt og erfarent team med en stor berøringsflade både nationalt og internationalt.

Nationalt samarbejde sker på tværs af Forsvaret og med civile myndigheder såsom Trafikstyrelsen. Internationalt samarbejde omfatter både militære og civile myndigheder og organisationer. Arbejdsopgaverne er varierede og til tider komplekse. Du vil tilhøre den operative del af Aviation Safety afdelingen, der er normeret med tre piloter, der deler ansvaret for koordination, uddannelse og efterlevelse af flyvesikkerhedsrelaterede opgaver i relation til Forsvarets Aviation Safety Management System på tværs af Forsvarets myndigheder, herunder Flyvevåbnets Wings.

Du vil i praksis blive afdelingens primære safety manager for helikoptere og T-17, men forventes at tage del i afdelingens øvrige opgaver efter behov. Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå af følgende: Foretage risikovurdering og behandling af flyvebegivenheder Sagsbehandling af flyvesikkerhedsrelaterede opgaver i afdelingen Deltage i flyvesikkerhedstilsyn ved Forsvarets myndigheder, herunder Flyvevåbnets wings og Søværnets skibe Deltage i internationale samarbejdsfora Indgå i undersøgelse af flyvehavarier i regi af Forsvarets Flyvehavarikommission Indgå i tværfaglige arbejdsgrupper Indgå i rådgivning af Chefen for Flyverkommandoen Deltage i undervisning, uddannelse og seminarer relateret til flyvesikkerhed Da arbejdet med flyvesikkerhed kræver specialistuddannelse, skal der påregnes uddannelser i både ind- og udland.

I forbindelse med undersøgelse af flyvehavarier i regi af Forsvarets Flyvehavarikommission kan tjenesterejser med kort varsel forekomme. Om dig Du er kaptajn M321 og har operativ baggrund som pilot på helikopter. Der er mulighed for at fastholde flyvestatus i stillingen afhængigt af dine ønsker og det operative behov.
Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du har ideelt set fungeret som flyvesikkerhedsofficer ved en wing og oparbejdet stabserfaring fra NIV III og også gerne NIV II myndigheder, men det er ikke et krav. Arbejdsopgaver tilpasses din kompetenceudvikling og afdelingens behov. Du har med udgangspunkt i din operative baggrund og eventuel stabstjeneste gode evner til at analysere og formidle budskaber.
Vi forventer, at du er en motiveret og handlekraftig person, der fungerer godt såvel selvstændigt som i teams. Af respekt for dine kolleger træder du til og byder ind i en åben og ærlig tone med plads til dialog og sparring. Du formår at træffe beslutninger og at tilegne dig ny viden om mange sagsområder med stor faglig diversitet.
Du kaster dig ud i nye opgaver med et åbent sind og med en motivation for at forbedre flyvesikkerheden i Forsvaret og højne dit faglige niveau. Du trives i både internationale og nationale fora samt i samarbejde på tværs af værn og styrelser i Forsvaret og er god til at kommunikere i både skrift og tale på dansk såvel som engelsk.

Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.
Dit daglige arbejdssted er Karup Kontakt & ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte MJ D. Roest, 25600466, FKO-F-AS104@mil.dk Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Martin Street på telefon 51266191 eller mail PKOM-MAS@mil.dk. Ansøgningsfristen er den 28 august 2026.
Samtaler forventes afholdt Umiddelbart efter ansøgningsfristen Stillingen er til besættelse 01 oktober 2026 eller tidligere iht. afstemt aftale Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Flyverkommandoen Flyverkommandoen består overordnet af et National Air Operations Centre (NAOC), en Planlægningsdivision, en Kapacitetsdivision, Aviation Safety, og en Ledelsessektion.

Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, er ansvarlig for styrkeproduktion ved Flyvevåbnets enheder, og støtter underliggende myndigheders opgaveløsning. Fakta Application due28-08-2026 Start date01-10-2026 Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact Martin Street E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/ Share/Print

apartmentSkive KommuneplaceSkive, 30 km fra Karup
Økonomisk sagsbehandler til Ydelseskontoret Har du stærke administrative evner og en relevant uddannelsesbaggrund? Er du samtidig god til at kommunikere med borgere og trives med myndighedsopgaver? Så er det måske dig, vi søger som vores nye...
apartmentForsvaretplaceKarup
Erfaren Chefsergent og Sagsbehandler søges til Force Protection i Flyvevåbnet – Bliv vores nye subject matter expert! Brænder du for spændende sagsbehandling, kapacitetsudvikling og Force Protection? Vil du være med til at omsætte erfaringer...
apartmentForsvaretplaceKarup
Sagsbehandler til fremtidens efterretningskapaciteter i Hæren Brænder du for sikkerhedspolitik, analyse og implementering af topmoderne teknologi? Vil du spille en central rolle i udviklingen af Hærens fremtidige slagkraft? Så er det dig, vi søger...