Bryndum Skole SFO søger pr. 1. april 2026 en pædagog på 30 timer ugentlig - i en tidsbegrænset stilling

apartmentEsbjerg Kommune placeEsbjerg calendar_month 

Bryndum Skole er en ambitiøs skole, præget af stort engagement og en stærk udviklingsånd. Skolen ligger i grønne omgivelser tæt på skov, søer og engområder, der aktivt inddrages i undervisningen og SFO’en.

Om stillingen

Stillingen er tidsbegrænset og med ansættelse den 1. april 2026 til den 31. juli 2026.

Arbejdet er primært i vores førskolegruppe, hvor du sammen med en kollega har et fælles ansvar for børnegruppen. Du planlægger og udfører aktiviteter i samarbejde med andre kollegaer. Leg og legens betydning er højt på dagsordenen, og fællesskabet er en central værdi i vores arbejde.
Vi arbejder målrettet med at styrke børns følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale ressourcer gennem struktureret, sjov leg. Det indebærer at træne evnen til at indgå i samspil og forstå andres perspektiver, samt at hjælpe børn med selvregulering og relationskompetencer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den specialpædagogiske praksis.

Ansættelsen vil være fordelt på 30 ugentligt timer og de vil finde sted i tidsrummet kl. 6.00 – 17.00.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller anden relevant baggrund
  • har stærke samarbejdsevner og ønsker at indgå i et professionelt læringsfællesskab
  • vil fremme Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik i målet om at støtte børn og unge i at få et liv i trivsel, og sikre dem de bedste forudsætninger for at udleve deres potentialer
  • tager initiativ til handling, hvis et barn eller en gruppe har trivselsmæssige udfordringer
  • kan indgå i et arbejde, hvor børns følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale ressourcer er i centrum, og hvor leg bruges som et aktivt redskab til at styrke fællesskab, selvregulering og relationskompetencer

Vi kan tilbyde:

  • Glade og forventningsfulde børn og forældre
  • Et spændende og alsidigt job med kompetente kollegaer
  • En arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder målrettet med, at alle børn skal have mulighed for at indgå i et fællesskab med andre børn og med voksne

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Nanna Øhlenschlæger på tlf. 21 53 35 35, ligesom du også er meget velkommen til at besøge vores skole og SFO.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.

Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
  1. februar 2026

Ansættelessamtaler: Ansættelsessamtaler finder sted i uge 8.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

placeVarde, 17 km fra Esbjerg
Butiksmedhjælper / Bagerekspedient – 30 timer pr. uge Hansens Bageri, Varde Tiltrædelse: Hurtigst muligt Arbejdsplads: Nordre Boulevard 84, 6800 Varde Stillingsbetegnelse: Butiksmedhjælper / Bagerekspedient Arbejdstid: Ca. 30 timer ugentligt...
apartmentWoodupp A/SplaceRibe, 25 km fra Esbjerg
lageroptælling og kvalitetssikring  •  Fylde varer op på lagerets plukpladser  •  Sørge for oprydning og orden på lageret Arbejdstider Du arbejder 25-30 timer om ugen, hvor timerne som udgangspunkt er fordelt som følger: Mandag og tirsdag, 8:00–15.00 Onsdag, 12:00...
placeEsbjerg
En stilling som kirketjener ved Grundtvigskirken, Esbjerg, er ledig pr. 1.4.2026. Stillingen er på 30 timer pr. uge i gennemsnit. Ansættelse sker ved Grundtvigskirken, Ribegade 74, 6700 Esbjerg. Kirketjenerfunktionen deles mellem to kirketjenere...