Souschef ved Specialoperationskommandoens J5
Stillingen er til besættelse snarest muligt. Om os Specialoperationskommandoen består af en kommandostab, Jægerkorpset, Frømandskorpset og Forsvarets Dronecenter suppleret af Specialoperationskommandoens reserveentitet. Specialoperationskommandoen har ligeledes ansvaret for at opstille et regional Specialoperationshovedkvarter til NATO.
Specialoperationskommandoen er etableret med henblik på at styrke og øge Danmarks specialoperationskapaciteter, som bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed. Kommandostaben er placeret på Flyvestation Aalborg.
Specialoperationskommandoen opstiller specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber, både nationalt og internationalt. Bidragene omfatter både kapaciteter fra de to korps samt elementer fra kommandostaben. Specialoperationskommandoens J5 er en ud af to sektioner i Planlægningsafdelingen.
Sektionens overordnede opgave er at varetage den langsigtede planlægning af Specialoperationskommandoens opgaver, bidrag og aktiviteter. Sektionen er ligeledes ansvarlig for at fastsætte styringsmål og afledte effekter i rammen af Specialoperationskommandoens Operationsplan, gennemføre den styringsmæssige opfølgning herpå, tilmelde kapaciteter til beredskab nationalt såvel som i rammen af NATO.
Tonen i J5, og Specialoperationskommandoen generelt, er fri og uformel; vi sætter professionalisme, sammenhold og korpsånd højt, internt i staben, i vore relationer med underlæggende myndigheder og ift. øvrige inden- og udenlandske partnere. Om stillingen Vi søger en major/orlogskaptajn (M331) til stillingen som souschef i J5 ved Specialoperationskommandoen på Flyvestation Aalborg.
Ud over at fungere som stedfortræder for sektionschefen, såvel som være dennes nærmeste sparringspartner, vil du også få ansvaret for specifikke sagsområder. Områder inden for både den operative planlægning såvel som de mere styringsrelateret opgaver.
Det kan være sig opgaver relateret til NATO styrkemål, bidrag til udviklingsvirksomheden for specialoperationsområdet, generelle beslutningsoplæg og briefingsmateriale såvel som sektionens budgetplanlægning/-opfølgning. For at skabe den nødvendige robusthed i sektionen kan opgaverne efter omstændighederne veksle mellem sektionens medarbejdere og opgaverne kan ligeledes løses i mindre planlægningsteams.
Specialoperationskommandoen er en fleksibel arbejdsplads, hvor der vil være mulighed for at tilrettelægge arbejdstid og evt. hjemmearbejde ved behov. Specialoperationskommandoen støtter kompetenceudvikling og videreuddannelse, som der i udgangspunktet er gode muligheder for at gennemføre sideløbende med den daglige tjeneste.
Du kan på sigt få en designeringsfunktion i det regionale specialoperationshovedkvarter. Om dig Du er major/orlogskaptajn (M331), der gerne vil lære om eller uddybe dit kendskab til specialoperationer. Du må gerne have erfaring med koordination af opgaver i et dynamisk værnsfælles miljø, samt erfaringer inden for nationale såvel som NATO operative planlægningsprocesser.
Du besidder ambitionen om at udvikle dig selv i et trygt læringsmiljø for derigennem at bidrage til Specialoperationskommandoens høje faglige niveau i opgaveløsningen. Du skal kunne samarbejde på flere niveauer og have forståelse for situationen ved de forskellige enheder under Specialoperationskommandoen således, at du kan rådgive dem på en forståelig og imødekommende måde.
Du har således gode kompetencer inden for planlægning og styring af pålagte opgaver, samarbejde, samt fleksibilitet i forhold til opgaveprioriteringer i dagligdagen. Du formår selvstændigt at initiere nødvendige aktioner, når behovet opstår. Det er en fordel, hvis du har stabserfaring fra niveau I og/eller II, men det er ikke et krav.
Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Afhængigt af kvalifikationer vil der være mulighed for forhandling af et personligt kvalifikationstillæg. Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. Fast tjenestested i Aalborg. Kontakt og ansøgning Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Planlægningssektionen på telefon 72 85 71 70.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61. Ansøgningsfristen er den 12. april 2026, og vi planlægger at gennemføre ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen er til besættelse den 1. juni 2026 efter nærmere aftale. Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Specialoperationskommandoen Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.
Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.
Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.
Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats” Fakta Application due12-04-2026 Start date01-06-2026 Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/forsvarskommandoen/ Share/Print