Grøn gartner til enheden Grøn Drift Syd i Valby
Du skal primært arbejde i parker med træpleje, hækklipning, beskæringsarbejde, renholdelsesopgaver og ukrudtsbekæmpelse samt alt andet forefaldende arbejde indenfor gartnerfaget. Du kommer også til indgå i en weekendturnus (ca. seks weekender årligt) sammen med resten af medarbejderne i Grøn Drift Syd.
Vi ikke bare tilbyder, men vil gerne holdes op på følgende: en arbejdsplads med højt til loftet og en stor grad af frihed og indflydelse mulighed for uddannelse og videreuddannelse en travl, spændende og varieret arbejdsplads en behagelig og uformel omgangstone et spændende og afvekslende job på en miljøbevidst arbejdsplads Vi forventer til gengæld, at du kan arbejde selvstændigt og er faglig kompetent er god til at samarbejde, er udadvendt og serviceminded er ansvarlig, morgenfrisk og mødestabil har god dømmekraft og har et ønske om at yde dit bedste er en god kollega med godt humør har kørekort – minimum kat.
B (evt. trailerkort) er fortrolig med brug af IT, da vores telefoner er vigtige arbejdsredskaber er fleksibel og kan holde hovedet koldt evner med sikkerhed i højsædet at få planlagt din dag og få noget fra hånden har fokus på et sundt arbejdsmiljø Enheden Grøn Drift Syd holder til på Vigerslevvej 346 med tilhørende skure i Valbyparken og på Amager Strandvej 240 A-B.Herfra arbejder enhedens gartneriske teams på i alt ca. 40 engagerede og erfarne medarbejdere med pleje og renhold af områdets parker, grønne områder, legepladser og strande. Vi har et godt kollegialt sammenhold med en humoristisk og uformel omgangsform.
Der er højt til loftet, og vi hjælper hinanden i det daglige. Vi er en røgfri arbejdsplads. Det betyder, at der ikke må ryges i vores bygninger og køretøjer. Vi har også en alkoholpolitik, hvor det bl.a. fremgår, at det ikke er tilladt at indtage alkohol eller andre rusmidler i arbejdstiden.
Københavns Kommune kan bryste sig af en stor grad af rummelighed, og du vil blive mødt med synlig ledelse i dagligdagen. Ansættelsesvilkår Du får en gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge med fleksordning, fantastiske kolleger, kaffe, te og masser af frisk luft.
Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Er du interesseret? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftskoordinator Kasper Jørgensen på 27 15 88 53.
Søg via linket senest søndag den 23. august 2026 Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet.
Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia.
kr. Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.