Brug dine sygeplejefaglige kompetencer – bliv sundhedsfaglig visitator på AMK-vagtcentralen

apartmentRegion Hovedstaden placeBallerup calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Brug dine sygeplejefaglige kompetencer – bliv sundhedsfaglig visitator på AMK-vagtcentralen AMK-vagtcentralen i Region Hovedstaden søger erfarne sygeplejersker til en spændende og meningsfuld stilling som sundhedsfaglig visitator.
Her får du mulighed for at bruge din kliniske erfaring i en anderledes og udfordrende kontekst – hvor du er med til at sikre hurtig og korrekt hjælp til borgere i akutte situationer. Om stillingen Stillingen er målrettet dig, der har bred klinisk erfaring og ønsker at udvikle dine personlige og faglige kompetencer i det præhospitale område.
Du kommer til at arbejde i blandede vagter (8, 10 og 12 timer) med weekendvagt hver 2.-3. weekend, 30-37 timer ugentligt. Brug dine sygeplejekompetencer på en anderledes, spændende og meningsfuld måde. Som sundhedsfaglig visitator på AMK-vagtcentralen bliver du en central del af den præhospitale indsats i Region Hovedstaden.
Din primære opgave er at vurdere og visitere akutte opkald fra borgere, der har brug for hurtig og kvalificeret hjælp. Du arbejder med struktureret vurdering via ABCDE, symptomafdækning og spørgeteknik, og du trækker aktivt på din kliniske erfaring for at sikre, at borgeren får den rette indsats – hurtigt og effektivt.
Du har kun ét opkald ad gangen, hvilket giver dig mulighed for at være fuldt til stede og yde en fokuseret indsats. Opkaldene varierer i kompleksitet – nogle handler om livstruende tilstande, mens andre kræver ro, empati og vejledning. Det stiller krav til din evne til at omstille dig hurtigt og skabe en tillidsfuld relation på kort tid, ofte med borgere i krise.
Du bliver en del af et team, hvor faglig sparring og støtte er en naturlig del af hverdagen. Du arbejder selvstændigt, men aldrig alene – du har altid adgang til erfarne kollegaer, vagtleder og akutlæge, som står klar til at hjælpe og rådgive.
Vi har fokus på både faglighed og trivsel, og derfor er der indarbejdet faste pauser, supervision, debriefing og adgang til psykolog, så du kan håndtere de følelsesmæssige aspekter af arbejdet. Din oplæring og udvikling Din introduktion forløber typisk over 6 uger og er struktureret med fokus på både faglighed og trivsel.
Du får tilknyttet en faglig koordinator og en gruppe dedikerede mentorer, som sammen med din leder sikrer, at du får en tryg og kompetencegivende opstart. Oplæringen består af: Temaundervisning i relevante emner 1:1 sidemandsoplæring med erfarne kollegaer Observationspraktik på ambulanceenheder Løbende feedback og refleksion Vi prioriterer din faglige udvikling højt – både under og efter introduktionen.
Som sundhedsfaglig visitator er du en del af et miljø med kontinuerlig læring, hvor vi holder os opdateret på nyeste viden og tendenser inden for det præhospitale område. Din nye kollegiale arbejdsplads På AMK-vagtcentralen bliver du en del af et stærkt og engageret tværfagligt fællesskab, hvor samarbejde, faglighed og trivsel går hånd i hånd.
Her arbejder sygeplejersker, paramedicinere, læger og administrative kollegaer tæt sammen om at sikre den bedst mulige hjælp til borgerne – og du vil hurtigt opleve, at vi løfter i flok. Vi har et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både alvor og humor.
Vi griner sammen, støtter hinanden og har en kultur præget af respekt, omsorg og høj faglig standard. Uanset om du er ny eller erfaren, bliver du mødt med åbenhed og vil opleve, at dine kompetencer bliver værdsat og brugt aktivt i det daglige arbejde.
Vi er bredt repræsenteret både i erfaring og anciennitet, og vi prioriterer et godt psykisk og socialt arbejdsmiljø. Vigtigst af alt, er vi der for hinanden, og glæder os til at møde lige netop dig. Akutberedskabets opgaver Akutberedskabet har ansvaret for den præhospitale indsats i Region Hovedstaden.
Det omfatter Ambulancetjenesten, Akuttelefonen 1813 og AMK-vagtcentralen, som tilsammen sikrer hurtig og effektiv hjælp til borgere med akutte behov. AMK-vagtcentralen står for disponering af ambulancer og helikopter i hele regionen samt koordinering af den samlede præhospitale indsats – både i hverdagen og ved særlige hændelser.
Dine opgaver vil være forankret på AMK-vagtcentralen. Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Løn fastsættes efter gældende overenskomst og lokalaftaler i Akutberedskabet.
Pension i henhold til overenskomst. Dit arbejdssted bliver på Telegrafvej 5 i Ballerup. Vi arbejder med ønskeplan og udviser stor fleksibilitet. Du vil som ansat i Akutberedskabet bære funktionstøj i operative områder som vagtcentraler og baser.
Har vi vækket din interesse? Send din ansøgning allerede nu – vi glæder os til at høre fra dig! Vil du vide mere? Vores dygtige sundhedsfaglige kollegaer har udarbejdet en video der fortæller lidt mere hverdagen, opgaverne og oplæringen her på AMK-vagtcentralen.
Du kan se videoen ved at klikke på dette link: https://media.videotool.dk/?vn=633_2025012114214370776096848710 Du er velkommen til at ringe til os for at høre mere. Susanne K. P. Dibbern, Kvalitetskoordinator og sygeplejerske Mobil: +45 24 97 88 10 Mail: susanne.katrine.dibbern.01@regionh.dk Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler Ansøgningsfristen er d.
21. september 2025. Vi ønsker at besætte stillingen pr. 1. november 2025. Vi afholder ansættelsessamtaler den 24., 25. og 26. september. Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig venligst medbringe en gyldig straffeattest, som del af vores rekrutteringsprocedure.

Indholdet i den afleverede straffeattest skal være foreneligt med stillingen. Dette vil bero på en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder. Fakta Jobtype Sundhedsfagligt personale Arbejdssted Region Hovedstadens Akutberedskab Arbejdstid 30-37 timer Jobnummer 264139 Ansøgningsfrist 21-09-2025 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Anja Erikson Afdelingschef [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Vi står klar til at hjælpe, når du har mest brug for det.

Region Hovedstadens Akutberedskab har til formål at skabe et tilgængeligt og sammenhængende akutsystem for regionens borgere. Vores hovedopgaver består af at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2, disponere ambulancer og akutlægebiler samt at koordinere regionens præhospitale indsats – både ved dagligdagsopgaver og ved store komplekse hændelser.

I Region Hovedstadens Akutberedskab bliver du en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel? Fakta Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for den præhospitale indsats i Region Hovedstaden Vi skaber et sammenhængende akutberedskab for borgerne Virksomheden består af seks enheder og varetager mange opgaver, bl.a. 1-1-2 og 1813 opkald Vi disponerer og kører ambulancer og akutlægebiler til hele regionen Vi er ca.

1100 medarbejdere på det præhospitale område Ansættelsesforhold Du vil som ansat i Akutberedskabet skulle bære funktionstøj, når du befinder dig i Akutberedskabets operative områder, som er AMK Vagtcentral og 1813 samt baserne, hvor ambulancerne kører fra.

Ansatte med patientkontakt bærer uniform i samme operative områder. Vi har indført brug af funktionstøj og uniform i alle operative områder, som er en del af vores indsatser med at styrke sikkerheden og genkendeligheden i Akutberedskabet, som ud over funktionstøj bl.a. også omfatter sikkerhedssnore.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 17 km fra Ballerup
Visitator (fysio-/ergoterapeut eller sygeplejerske) til myndighedsafdelingen Nord i afdeling for Støtte og Koordinering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Apply for position Position typeVisitator Application due28-09-2025 Work hoursFuldtid...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 17 km fra Ballerup
til vores sagsbehandling, som er præget af stor kompleksitet. Til at hjælpe os med at understøtte myndighedsfunktionen, søger vi en visitator til følgende myndighedsopgaver. De primære arbejdsopgaver kan være  •  nærvisitation i samarbejde med hjemmeplejen...
apartmentGribskov KommuneplaceHelsinge, 34 km fra Ballerup
Gribskov Kommune Gribskov Kommune Visitator til Visitation og Hjælpemidler Brænder du for myndighedsarbejdet og ønsker at være en del af et engageret og erfarent team? Så har du nu chancen for at blive vores...